Den forventede maksimale sagsbehandlingstid er
6 måneder

Gebyret er:
1.935 kr.

Hvornår skal du søge om forlængelse?

Det er meget vigtigt, at du indgiver ansøgningen om forlængelse inden din nuværende opholdstilladelse udløber. Du kan tidligst ansøge 3 måneder før den udløber.

Når du indgiver ansøgningen til tiden, har du lovligt ophold i Danmark, imens din ansøgning bliver behandlet.

Hvis du ansøger for sent

Hvis du indgiver ansøgningen for sent, skal du forvente, at ansøgningen bliver afvist, fordi du i så fald opholder dig ulovligt i Danmark. Dette gælder uanset, hvor kortvarigt dit ulovlige ophold måtte være.

Det betyder, at du i stedet vil skulle forlade Danmark og ansøge om en ny opholdstilladelse fra dit hjemland. En sådan ansøgning vil blive betragtet og behandlet som en helt ny ansøgning om opholdstilladelse. Den vil med andre ord blive behandlet efter de regler, der gælder for personer, som ansøger om opholdstilladelse for første gang, også selvom reglerne måtte være blevet ændret, siden du fik opholdstilladelse.

Hvis du opholder dig ulovligt i Danmark, risikerer du desuden at blive meldt til politiet og at blive udvist med indrejseforbud i Danmark og alle øvrige EU- og Schengenlande i op til 2 år


Hvem kan få forlænget sin opholdstilladelse?

Du kan få forlænget din opholdstilladelse i Danmark som medfølgende familiemedlem, hvis du er:

  • ægtefælle,
  • fast samlever, eller
  • barn under 18 år

til en udlænding, som har opholdstilladelse, fordi vedkommende er gået på pension efter en ansættelse ved en international organisation mv. i Danmark. Denne udlænding kalder vi i det følgende ’hovedpersonen’.


Hvad er betingelserne?

For at få forlænget din opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en pensionist fra en international organisation (i det følgende kaldet hovedpersonen), skal du opfylde visse løbende betingelser.

Det vil sige betingelser, som skulle være opfyldt, da du fik din første opholdstilladelse, og som stadig skal være opfyldt, når du ansøger om forlængelse.


Du ikke må have modtaget offentlig hjælp til forsørgelse, siden du fik din nuværende opholdstilladelse, og du må fortsat ikke modtage ydelser.

Offentlig hjælp til forsørgelse omfatter bl.a.:

  • folkepension,
  • førtidspension,
  • efterløn,
  • dagpenge ved sygdom eller fødsel,
  • børnetilskud og
  • boligstøtte.

Du kan ikke være undtaget fra kravet om, at du ikke må modtage offentlig hjælp.

 

Du skal være fastboende i Danmark og leve sammen med hovedpersonen på jeres fælles bopæl.

Hvis du er et medfølgende barn, som er fyldt 18 år, er det ikke længere et krav, at du bor sammen med hovedpersonen. Det er dog stadig et krav, at I begge bor fast i Danmark.

 

Hvor mange år kan din opholdstilladelse forlænges med?

Du kan højst få forlænget din opholdstilladelse indtil hovedpersonens tilladelse udløber, hvis hovedpersonen også har en tidsbegrænset opholdstilladelse i Danmark. Det betyder, at din opholdstilladelse normalt vil have samme længde som hovedpersonens.

Din opholdstilladelse kan også kun forlænges indtil 3 måneder før dit pas udløber. Hvis dit pas fx udløber om 12 måneder, kan opholdstilladelsen kun forlænges med 9 måneder.

Hvis du skal have fornyet dit nationalitetspas, skal det gøres på dit hjemlands ambassade eller generalkonsulat.

Udlændingestyrelsen forlænger ikke en tidsbegrænset opholdstilladelse for en kortere periode end 6 måneder.

Når du skal indgive en ansøgning eller klage med gebyr, skal du først oprette et sagsbestillings-id.

Sagstype:

Forlængelse for pensionist fra int. org. og medfølgende familie

Gebyr:

1.935 kr.

Information om ansøgeren

Er du fritaget fra gebyr?

Kun i visse tilfælde er du som ansøger/klager fritaget for at betale gebyr. Det er fx som følge af:

  • Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet
  • Danmarks internationale forpligtelser

Du skal oprette sagsbestillings-id, selvom du er gebyrfritaget.

Hvis du har indbetalt gebyr, og den efterfølgende sagsbehandling viser, at gebyret ikke skulle have været betalt, vil hele gebyret blive tilbagebetalt.

Læs mere om gebyrfritagelse 

Alle gebyrer reguleres den 1. januar hvert år. Det er vigtigt, at du opretter dit sagsbestillings-id, betaler gebyret og indgiver ansøgningen i samme kalenderår. Hvis du betaler gebyret før 1. januar og indgiver din ansøgning efter 1. januar, kan din ansøgning blive afvist.

Hvis der ikke er vist et sagsbestillings-id i feltet herunder, skal du indtaste et sagsbestillings-id og klikke på Hent betalingsstatus.

Du skal vedlægge forskellig dokumentation til din ansøgning. Det er derfor en god ide, at indsamle dokumentationen på forhånd. Bemærk, at din ansøgning kan afvises, hvis du ikke har vedlagt de nødvendige dokumenter.

Du kan få brug for:

Afsæt gerne

15-20 minutter

til at udfylde ansøgningen

1 person

Du, som ansøger om forlængelse, skal udfylde ansøgningen

Ansøgningsskemaet indeholder en grundig vejledning til, hvordan du udfylder det, og hvilken dokumentation du skal vedlægge.

Ansøgningsskemaet i Word-format kan I udfylde på skærmen, inden I printer. Ansøgningsskemaet i pdf-format skal I printe og udfylde i hånden.

Hent print selv skema IP3:

 

Du kan indgive ansøgningen i Udlændingestyrelsens Borgerservice. Du skal bestille en tid, inden du møder op i Borgerservice. Læs mere om, hvor Udlændingestyrelsens Borgerservice har afdelinger, og hvordan du bestiller tid

Du skal normalt have taget fingeraftryk og ansigtsfoto – også kaldet biometri – inden for 14 dage fra, du har indgivet ansøgningen. Biometrien skal bruges for, at du kan få et nyt opholdskort.

Du kan få optaget biometri i Udlændingestyrelsens Borgerservice. Du skal bestille en tid, inden du møder op i Borgerservice. Læs mere om, hvor Udlændingestyrelsens Borgerservice har afdelinger, og hvordan du bestiller tid

Læs mere om opholdskort med fingeraftryk og ansigtsfoto

 

Ansvarlig myndighed

Kontakt os