Sagsbehandlingstider i Udlændingestyrelsen
På de fleste sagsområder i Udlændingestyrelsen er der fastsat mål for sagsbehandlingstiden.
Maksimal sagsbehandlingstid på de fleste sagsområder
Udlændingestyrelsen har på de fleste sagsområder fastsat mål for den maksimale sagsbehandlingstid. På visum- og asylområdet gælder andre typer mål for sagsbehandlingstiden. Læs nærmere om mål for sagsbehandlingstiden i visum- og asylsager nedenfor.
Den maksimale sagsbehandlingstid er den tid, du under normale omstændigheder må forvente, at der maksimalt vil gå, før du modtager en afgørelse i en sag.
Sagsbehandlingstiden regnes fra den dag, hvor ansøgningen er indgivet.
Udlændingestyrelsen forventer at kunne opfylde den maksimale sagsbehandlingstid i 90 procent af de afsluttede sager inden for en bestemt sagstype. I en række tilfælde vil sagsbehandlingen tage kortere tid, end den forventede maksimale sagsbehandlingstid, og i særlige tilfælde vil det tage længere tid, før du modtager en afgørelse i din sag.
Sagsbehandlingstiden kan fx blive længere end den forventede maksimale sagsbehandlingstid, hvis Udlændingestyrelsen har brug for yderligere oplysninger for at kunne afgøre sagen.
I tilfælde af at Udlændingestyrelsen ikke kan overholde sagsbehandlingstiden, vil Udlændingestyrelsen kontakte ansøger herom.
Maksimal sagsbehandlingstid for visumsager
De maksimale sagsbehandlingstider for visumsager er fastlagt ved lov og er præciseret i det fælleseuropæiske regelsæt kaldet Visumkodeks. Sagsbehandlingstiden opgøres fra det tidspunkt, hvor en ansøgning indgives på en repræsentation i udlandet, og repræsentationen vurderer, at ansøgningen kan tages under behandling (er antagelig), og registrerer ansøgningen i visumsystemet, uanset om den skal sendes videre til behandling i Udlændingestyrelsen.
Gennemsnitlig sagsbehandlingstid for asylsager
For asylsager er der anført en forventet gennemsnitlig sagsbehandlingstid fra indgivelse af en asylansøgning til afslutning af sagen i Udlændingestyrelsen.
Da der er tale om en forventet gennemsnitlig sagsbehandlingstid, betyder det i praksis, at de fleste sager tager enten kortere eller længere tid.
Oversigt over sagsbehandlingstider
Den forventede maksimale sagsbehandlingstid for ansøgninger om familiesammenføring er:
7 måneder
Visumansøgninger
For ansøgninger indgivet til en dansk repræsentation eller en udenlandsk repræsentation, som repræsenterer Danmark, er den maksimale sagsbehandlingstid som udgangspunkt:
15 dage
For sager som kræver nærmere undersøgelse er den maksimale sagsbehandlingstid:
45 dage
Sagsbehandlingstiden regnes fra den dag, hvor repræsentationen vurderer, at ansøgningen kan tages under behandling (er antagelig), og registrerer ansøgningen i visumsystemet, og ikke fra tidspunktet for din online ansøgning eller den dato, hvor du indleverer ansøgningen ved et VFS-center.
Klager over visumafgørelser
For klager over afslag på visum er den maksimale sagsbehandlingstid normalt:
12 måneder
På grund af et stort antal af visumansøgninger er den forventede maksimale sagsbehandlingstid for klager over afslag på visum i øjeblikket:
16 måneder
Forlængelse af visum
For ansøgninger om forlængelse af visum er den maksimale sagsbehandlingstid normalt:
14 dage
På grund af et stort antal af visumansøgninger er den forventede maksimale sagsbehandlingstid på ansøgninger om forlængelse af visum i øjeblikket:
4 måneder
Forhåndsgodkendelse af virksomheder/organisationer mv.
For ansøgninger om forhåndsgodkendelse af virksomheder/organisationer mv. fra modtagelsen af en fuldt oplyst ansøgning, er den maksimale sagsbehandlingstid:
30 dage
For ansøgninger om forhåndsgodkendelser af virksomheder/organisationer mv., hvor der er behov for at indhente yderligere oplysninger, er den maksimale sagsbehandlingstid:
3 måneder
Læs mere om sagsbehandlingstider for visum
For asylsager forventes den gennemsnitlige sagsbehandlingstid at være:
8 måneder
Der er tale om en forventet gennemsnitlig sagsbehandlingstid. Det betyder i praksis, at de fleste sager tager enten kortere eller længere tid.
For ansøgninger om opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid:
35 dage
Der er tale om et mål for gennemsnitlig sagsbehandlingstid, som betyder, at det i praksis er ganske få procent af sagerne, som afsluttes efter præcis det antal dage, målet angiver. De fleste sager tager enten kortere eller længere tid.
Den forventede maksimale sagsbehandlingstid for ansøgninger om opholdstilladelse som religiøs forkynder er:
6 måneder
Den forventede maksimale sagsbehandlingstid for ansøgninger om opholdstilladelse ved pensionering fra en international organisation er:
7 måneder
Den maksimale sagsbehandlingstid for ansøgninger om tidsbegrænset forlængelse af opholdstilladelse er:
6 måneder
Den forventede maksimale sagsbehandlingstid for ansøgninger om permanent opholdstilladelse er:
10 måneder
Den forventede maksimale sagsbehandlingstid for ansøgninger om dansk fremmedpas eller dansk konventionspas til udlændinge er:
3 måneder
Du skal herudover forvente en produktionstid på ca. 7 dage samt en leveringstid på ca. 14 dage.
Den forventede maksimale sagsbehandlingstid for ansøgninger om forlængelse af dansk fremmedpas eller dansk konventionspas er:
5 måneder
Du skal herudover forvente en leveringstid på ca. 14 dage.
Hvis du samtidig med din ansøgning om pas eller forlængelse af pas, har ansøgt om forlængelse af opholdstilladelse eller om permanent opholdstilladelse, vil behandlingen af din ansøgning om pas afvente, at der er taget stilling til din ansøgning om forlængelse eller permanent ophold. Det skyldes, at det er en betingelse for at få udstedt pas som udlænding, at du har en gyldig opholdstilladelse. I disse sager regnes den forventede maksimale sagsbehandlingstid for pasansøgningen fra det tidspunkt, hvor du har fået forlænget din opholdstilladelse eller har fået permanent opholdstilladelse.
Den forventede maksimale sagsbehandlingstid for ansøgninger om erstatningsopholdskort og opholdskort til børn er:
3 måneder
Den forventede maksimale sagsbehandlingstid for ansøgninger om ændring af persondata er:
6 måneder
Den forventede maksimale sagsbehandlingstid for ansøgninger om forhåndsdispensation fra bortfald af opholdstilladelse på familiesammenføringsområdet er:
4 måneder
Den forventede maksimale sagsbehandlingstid for ansøgninger om dispensation fra bortfald af opholdstilladelse efter udrejse på familiesammenføringsområdet er:
6 måneder
Den forventede maksimale sagsbehandlingstid for ansøgninger om arbejds- og opholdstilladelse efter associeringsaftalen med Tyrkiet er:
7 måneder
Personlig betjening
Den maksimale ventetid til personlig betjening i Udlændingestyrelsens Borgerservice:
Alle hverdage skal der maksimalt være 3 uger til næste ledige tid
Målet for den maksimale ventetid ved tidsbestilling til personlig betjening i Borgerservice skal være opfyldt i mindst 90 procent af henvendelserne.
Telefoniske henvendelser
Den maksimale ventetid ved telefonisk henvendelse:
20 minutter
Målet for den maksimale ventetid ved telefoniske henvendelser skal være opfyldt i mindst 80 procent af henvendelserne.
Den forventede maksimale sagsbehandlingstid for hjemviste sager på familiesammenføringsområdet er:
4 måneder
Den forventede maksimale sagsbehandlingstid for sager om inddragelse af opholdstilladelse på familiesammenføringsområdet er:
10 måneder
Der gælder samme maksimale sagsbehandlingstid for familiesammenføringssager i Grønland, som der gælder for øvrige opholdstilladelser på familiesammenføringsområdet.
På Færøerne gælder der også samme maksimale sagsbehandlingstid for familiesammenføringssager, som der gælder for øvrige opholdstilladelser på familiesammenføringsområdet, hvis du har indgivet din ansøgning før 1. september 2024. Har du indgivet en ansøgning fra den 1. september 2024, behandler de færøske myndigheder (Útlendingastovan) din ansøgning. Læs mere på Útlendingastovans hjemmeside
Derudover er den forventede gennemsnitlige sagsbehandlingstid for asylsager i Grønland og på Færøerne den samme som for øvrige asylsager. Der henvises til afsnittet om asyl.