Working Holiday for japanske statsborgere - forlængelse
Du er statsborger i Japan og vil forlænge din Working Holiday-tilladelse, da du har fået mindre end 1 års ophold.
Sagsbehandlingen tager normalt
3 måneder
Gebyr for sagsbehandling
Intet gebyr
På denne fane kan du se, hvad du skal gøre for at indgive en ansøgning til Styrelsen for International Rekruttering og integration (SIRI).
Det er vigtigt, at du har sat dig grundigt ind i betingelserne for at få en opholdstilladelse, inden du begynder på trin 1. Det gør du på fanen ’Det skal du vide’ til venstre.
Det er en god idé at indsamle den nødvendige dokumentation inden du begynder at udfylde ansøgningsskemaet. Du kan bruge denne tjekliste.
Hvis du vedlægger dokumenter, som ikke er skrevet på engelsk, tysk, norsk, svensk eller dansk, skal du vedlægge en autoriseret oversættelse til dansk eller engelsk.
Du skal vedlægge
Afsæt gerne
30 minutter
til at udfylde ansøgningen
1 person
Du udfylder selv ansøgningsskemaet
På dette trin har du adgang til det relevante ansøgningsskema WH1.
Du kan vælge mellem online skema eller print-selv skemaer. Det er bedst at benytte online skemaet, da det både er sikrere og mere effektivt.
Sørg for at du har gennemgået det foregående trin, før du går i gang.
Alle vores ansøgningsskemaer indeholder en grundig vejledning i, hvordan de udfyldes, og hvilken dokumentation der skal vedlægges.
Online ansøgning
Sørg for at have alle dokumenter klar i digital form, så du kan vedhæfte dem til ansøgningen undervejs.
Print-selv ansøgning
Du skal aflevere den nødvendige dokumentation sammen med ansøgningen.
Ansøgningsskemaet i Word-format kan du udfylde på skærmen, inden du printer. Ansøgningsskemaet i pdf-format skal du printe og udfylde i hånden.
3
Når du har ansøgt om forlængelse af din opholdstilladelse, skal du have optaget biometri.
Det betyder, at du skal have taget et ansigtsfoto og afgive fingeraftryk. Dit ansigtsfoto og dine fingeraftryk vil blive lagret på en chip på det opholdskort, du får, hvis SIRI giver tilladelse.
SIRI kan som hovedregel først begynde behandlingen af en ansøgning, når biometrien er optaget. Dette skal ske senest 14 dage efter ansøgningens indgivelse.
Hvis der ikke optages biometri, vil ansøgningen blive afvist. Det betyder, at den ikke vil blive behandlet.
Du kan læse mere om biometri her.
Du kan få optaget biometri i en af SIRIs afdelinger.
Hvis du skal have optaget biometri i en af SIRIs afdelinger, skal du huske at bestille tid her.
Du har indgivet din ansøgning korrekt, hvis du har:
- Indgivet ansøgningen
- Fået optaget biometri
Du kan se den normale sagsbehandlingstid til højre for denne fane. Når sagen er afgjort, vil du modtage et svar.
Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig.
Du kan finde mere oplysning om, hvordan du skal forholde dig, mens du venter på svar her.