Sagsbehandlingen tager normalt
3 måneder

Hvis der er brug for flere oplysninger, kan sagsbehandlingen dog tage op til
5 måneder

Gebyr for sagsbehandling
Intet gebyr

Kan jeg forlænge min opholdstilladelse?

Du kan ansøge om forlængelse af din arbejdstilladelse i Grønland på Fast Track-aftalen, hvis der ikke er sket ændringer i din ansættelse. Det betyder, at 

  • din stilling og arbejdssted skal have været det samme i hele perioden
  • du skal have opfyldt betingelserne for din seneste tilladelse
  • du skal have arbejdet og modtaget løn i hele perioden
  • dine løn- og ansættelsesvilkår skal være uændrede
  • din arbejdsgiver skal fortsat være Fast Track-godkendt.

Det er i Grønland obligatorisk at indbetale til pensionsordning. Kravet gælder derfor for personer, der er fyldt 18 år og er fuldt skattepligtige i Grønland. Find mere information på Skattestyrelsens hjemmeside i Grønland (åbner i nyt vindue)

Hvad er Fast Track Grønland?

Du kan søge om forlængelse på Fast Track-aftalen, hvis Grønlands Selvstyre fortsat har Fast Track-godkendt din arbejdsgiver.

Når en virksomhed er godkendt af Grønlands Selvstyre, betyder det, at en ansættelsesaftale indgået med virksomheden opfylder kravet om sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse efter Fast Track-aftalen sendes derfor kun i høring hos Grønlands Selvstyre, hvis ansættelseskontrakten åbenlyst ikke er sædvanlig.

Hvilke rettigheder får jeg med en tilladelse?

Hvad må du med en opholds- og arbejdstilladelse efter Fast Track-aftalen for Grønland – og hvad må du ikke?

Du må kun arbejde i den stilling og i den virksomhed, som du har fået tilladelse til.

Du må gerne fortsætte med at arbejde, imens SIRI behandler din ansøgning om forlængelse.

Hvis du bliver tilbudt et nyt job eller en ny stilling, skal du ansøge om en ny tilladelse, før du kan starte det nye arbejde. Du må ikke påbegynde det nye arbejde, før du har fået en ny tilladelse. Det gælder også, hvis du bliver tilbudt en ny stilling i samme virksomhed.

Hvis du vil have bibeskæftigelse i Grønland, skal du søge om en særlig tilladelse til dette.

Læs mere og ansøg om bibeskæftigelse i Grønland

En opholds- og arbejdstilladelse giver dig ret til at opholde dig i Grønland i den periode, din tilladelse er gyldig.

Hvis du er visumfri til Grønland, kan du efter udløbet af din opholds- og arbejdstilladelse opholde dig i Grønland i 90 dage. Du må ikke arbejde under et visumfrit ophold.

Læs mere om, hvem der behøver visum til Grønland

Din opholdstilladelse bortfalder, hvis du opgiver din bopæl i Grønland, eller hvis du opholder dig i udlandet i mere end 6 måneder i træk. Det betyder, at du ikke længere må opholde dig i Grønland.

Ophold i Danmark eller på Færøerne regnes som ophold i udlandet.

Læs mere om bortfaldsreglerne og ansøg om dispensation fra bortfald

Under dit ophold i Grønland skal du kunne forsørge dig selv og din familie. Du må derfor ikke modtage offentlige ydelser.

Hvis du eller et familiemedlem modtager offentlige ydelser under jeres ophold i Grønland, kan jeres tilladelser blive inddraget, og I vil miste retten til at opholde jer i Grønland.

Hvor længe kan jeg være i Grønland?

En opholds- og arbejdstilladelse i Grønland kan forlænges i op til 1 år fra den dato, hvor der træffes afgørelse.

En opholdstilladelse kan kun være gyldig indtil 2 måneder før udløbsdatoen i dit pas.

Hvis dit pas har kortere gyldighed end den periode, du ville kunne gives en tilladelse for, vil din opholdstilladelse blive afkortet. Det betyder, at din opholdstilladelses længde er kortere, end den normalt kunne være.

Hvis den stilling, du er ansat i, kræver, at din arbejdsgiver har en tilladelse til ansættelse af udefrakommende arbejdskraft (kommunaltilladelse), og tilladelsen har kortere gyldighed end den periode, du ville kunne gives en tilladelse for, vil din opholdstilladelse blive afkortet. Det betyder, at din opholdstilladelses længde er kortere, end den normalt kunne være.

Hvad gør jeg, hvis jeg mister mit arbejde eller skifter job?

Din opholdstilladelse i Grønland er knyttet til den stilling og den arbejdsgiver, der står på din tilladelse.

Du må ikke arbejde i andre stillinger eller hos andre arbejdsgivere end den, der står i din tilladelse. Dette gælder også, hvis du får en ny stilling i samme virksomhed. 

Hvis din ansættelse ændrer sig, skal du give besked til SIRI. Det kan f.eks. være hvis du:

  • mister dit job
  • skifter stilling 
  • skifter job til en anden arbejdsgiver. 

Send dine ændrede oplysninger via vores kontaktformular

Hvis du mister dit job, skal du give SIRI besked.

Giv os besked via vores kontaktformular, hvis du mister dit job

Din opholds- og arbejdstilladelse vil blive inddraget, da den er baseret på netop dette job.

Hvis du finder et nyt job eller bliver tilbudt en ny stilling, imens du er i arbejde, skal du indgive en ny ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse med oplysninger om den nye ansættelse.

Hvis du skifter job, skal du være opmærksom på, at du kun kan indgive din ansøgning fra Grønland, hvis din nye arbejdsgiver også er Fast Track-godkendt af Grønlands Selvstyre.

Du må ikke starte i dit nye job eller i din nye stilling, før du har fået en ny tilladelse.

Kan min familie få forlænget deres opholdstilladelser?

En forlængelse af din opholds- og arbejdstilladelse i Grønland giver din familie mulighed for at forlænge deres opholdstilladelser.

Forlængelsen vil være for samme periode, som du har fået forlænget din opholdstilladelse med.

Medfølgende familie kan være: 

  • Ægtefælle
  • Fast samlever 
  • Registreret partner
  • Hjemmeboende børn.

Læs mere om medfølgende familiemedlemmer

Hvornår kan jeg indgive en ansøgning om forlængelse?

Du kan tidligst indgive en ansøgning om forlængelse af din opholds- og arbejdstilladelse, 2 måneder før din tilladelse udløber, og senest den dato din tilladelse er gyldig til. 

Hvis du søger, efter din tilladelse er udløbet, kan du forvente, at din ansøgning bliver afvist.

På denne fane kan du trin for trin indgive din ansøgning til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).

Det er vigtigt, at du har sat dig grundigt ind i betingelserne for at få din opholdstilladelse forlænget, inden du begynder på trin 1. Det gør du på fanen ’Det skal du vide’ til venstre.

Det er en god idé at indsamle den nødvendige dokumentation, inden du begynder at udfylde ansøgningen. Du kan bruge denne tjekliste.

Hvis du vedlægger dokumenter, som ikke er skrevet på engelsk, tysk, norsk, svensk eller dansk, skal du vedlægge en autoriseret oversættelse til dansk eller engelsk.

Du skal vedlægge

Din arbejdsgiver skal vedlægge:

Afsæt gerne

20 minutter

pr. person til at udfylde ansøgningen

2 personer

Du og din arbejdsgiver skal udfylde hver jeres del af ansøgningen.

På dette trin har du og din arbejdsgiver adgang til den relevante ansøgning GL5.

Sørg for, at du har gennemgået alle de foregående trin, før du går i gang.

Ansøgningen indeholder en grundig vejledning i, hvordan det udfyldes, og hvilken dokumentation der skal vedlægges.

I ansøgningen GL5 skal du udfylde del 1, og din arbejdsgiver skal udfylde del 2. Hvis din arbejdsgiver har fuldmagt fra dig, kan din arbejdsgiver udfylde både del 1 og del 2.

Find en godkendt standard til fuldmagt

Du skal sende den nødvendige dokumentation sammen med ansøgningen.

Du kan udfylde ansøgningen i Word-format, inden du printer. Hvis du udfylder ansøgningen i PDF-format, skal du printe og udfylde den i hånden. Husk at udfylde ansøgningen med blokbogstaver.

Hent print selv-skema GL5 i word-format

Hent print selv-skema GL5 i PDF-format

Læs om, hvordan vi behandler dine personoplysninger i forbindelse med ansøgningen

Du kan sende ansøgningen direkte til SIRI via vores kontaktformular, hvor du skal vedhæfte ansøgningen med bilag.

Gå til SIRIs kontaktformular

Du har også mulighed for at indgive din ansøgning fysisk hos Grønlands Politi. Kontakt politiet for at høre nærmere om, hvor i Grønland du kan indgive en ansøgning om forlængelse af opholds- og arbejdstilladelse.

Du kan se den normale sagsbehandlingstid til højre for denne fane. Når sagen er afgjort, vil du modtage et svar.

Det er vigtigt, at du har oplyst din nuværende adresse og kontaktoplysninger i ansøgningen.

Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig eller din arbejdsgiver.

Du vil få dit opholdskort sendt til din CPR-registrerede adresse.

Det er vigtigt, at dit navn står på din postkasse. Hvis dit navn ikke står på postkassen, risikerer du, at kortet ikke bliver afleveret og i stedet returneret til SIRI.

Ansvarlig myndighed

Kontakt SIRI