Sagsbehandlingen tager normalt
3 måneder

Gebyr for sagsbehandling
2.490 kr.

Kan jeg forlænge min opholdstilladelse?

Du kan søge om forlængelse af din opholdstilladelse, hvis du stadig er i gang med at opnå dansk autorisation og opfylder sprogkravene.

Det er vigtigt, at du søger om forlængelse af din opholdstilladelse, før din nuværende opholdstilladelse udløber. Du kan tidligst søge om forlængelse af din opholdstilladelse, 3 måneder før din opholdstilladelse udløber.

Hvis du ikke ansøger om forlængelse, inden din opholdstilladelse udløber, har du ikke længere ret til at være i Danmark – og en ansøgning indgivet i Danmark vil som udgangspunkt blive afvist.

Hvis du ansøger om forlængelse i tide, må du gerne blive i Danmark, mens SIRI behandler din ansøgning om forlængelse – også selv om din tilladelse udløber.

Du kan som udgangspunkt ikke få forlænget din opholdstilladelse for at opnå dansk autorisation som sygeplejerske ud over 3 år – medmindre der er tale om særlige omstændigheder, fx barsel eller alvorlig/længerevarende sygdom, og Styrelsen for Patientsikkerhed forlænger din frist for at afslutte autorisationsforløbet på den baggrund.

Hvis du har fået opholdstilladelse for mindre end 3 år fra Styrelsen for Patientsikkerheds godkendelse af din uddannelse, kan du også ansøge om forlængelse op til 3 år fra den dato, hvor Styrelsen fra Patientsikkerhed har godkendt din uddannelse.

Det er vigtigt, at du søger om forlængelse af din opholdstilladelse, før din nuværende opholdstilladelse udløber. Du kan tidligst søge om forlængelse af din opholdstilladelse, 3 måneder før din opholdstilladelse udløber.

Hvis du ikke ansøger om forlængelse, inden din opholdstilladelse udløber, har du ikke længere ret til at være i Danmark – og en ansøgning indgivet i Danmark vil som udgangspunkt blive afvist.

Hvis du ansøger om forlængelse i tide, må du gerne blive i Danmark, mens SIRI behandler din ansøgning om forlængelse – også selv om din tilladelse udløber.

Du kan som udgangspunkt ikke få forlænget din tilladelse som særligt efterspurgt sundhedsperson ud over 4 år for læger og tandlæger og 3 år for øvrige faggrupper. 

Vurderer Styrelsen for Patientsikkerhed, at din periode til at opnå dansk autorisation som særligt efterspurgt sundhedsperson kan forlænges, fordi der er særlige omstændigheder, fx barsel eller alvorlig/længerevarende sygdom, skal du søge forlængelse af din opholdstilladelse. 

Hvis du har fået opholdstilladelse for en kortere periode, end Styrelsen for Patientsikkerhed har godkendt, kan du søge om forlængelse for den fulde periode på 4 for læger og tandlæger eller 3 år for øvrige faggrupper. 

Det er vigtigt, at du søger om forlængelse af din opholdstilladelse, før din nuværende opholdstilladelse udløber. Du kan tidligst søge om forlængelse af din opholdstilladelse, 3 måneder før din opholdstilladelse udløber.

Hvis du ikke ansøger om forlængelse, inden din opholdstilladelse udløber, har du ikke længere ret til at være i Danmark – og en ansøgning indgivet i Danmark vil som udgangspunkt blive afvist.

Hvis du ansøger om forlængelse i tide, må du gerne blive i Danmark, mens SIRI behandler din ansøgning om forlængelse – også selv om din tilladelse udløber.

Hvad er betingelserne for en forlængelse?

Du kan søge om en forlængelse af din opholdstilladelse for 2 år, hvis du kan dokumentere, at du har bestået Prøve i Dansk 3 med de nødvendige karakterer for at opnå dansk autorisation. Hvis du ikke har bestået sprogprøven med de nødvendige karakterer, kan din opholdstilladelse som udgangspunkt ikke forlænges.

Læs mere om kravene til sprogprøven for læger hos Styrelsen for Patientsikkerhed 

Læs mere om kravene til sprogprøven for tandlæger hos Styrelsen for Patientsikkerhed

Har du haft opholdstilladelse i mere end 5 år, kan du søge om forlængelse af din opholdstilladelse, hvis du er i gang med din evalueringsansættelse, eller du har fået et konkret tilbud om en evalueringsansættelse. 

Du skal dokumentere, at Styrelsen for Patientsikkerhed har givet dig en midlertidig autorisation til din evalueringsansættelse.

Hvis du får forlænget din midlertidige autorisation til brug for din evalueringsansættelse, vil din opholdstilladelse blive forlænget i overensstemmelse med din evalueringsansættelse i op til 6 måneder.

Hvis der er særlige omstændigheder, fx barsel eller alvorlig/længerevarende sygdom, og Styrelsen for Patientsikkerhed forlænger din frist for at afslutte autorisationsforløbet på den baggrund, skal du efterfølgende søge forlængelse af din opholdstilladelse. 

Du skal vedlægge dokumentation for, at Styrelsen for Patientsikkerhed har forlænget din godkendelse og dermed din frist for at afslutte autorisationsforløbet.

Hvis du har fået opholdstilladelse for mindre end 3 år fra datoen, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed godkendte din uddannelse, kan du ansøge om forlængelse op til 3 år fra den dato, hvor Styrelsen fra Patientsikkerhed har godkendt din uddannelse.

Vurderer Styrelsen for Patientsikkerhed, at din periode til at opnå dansk autorisation kan forlænges, fordi der er særlige omstændigheder, fx barsel eller alvorlig/længerevarende sygdom, skal du søge forlængelse af din opholdstilladelse. 

Du skal vedlægge dokumentation for, at Styrelsen for Patientsikkerhed har forlænget din godkendelse og dermed din frist for at afslutte autorisationsforløbet.

Hvis du har fået opholdstilladelse for en kortere periode, end Styrelsen for Patientsikkerhed har godkendt, kan du søge om forlængelse for den fulde periode på 4 år for læger og tandlæger eller 3 år for øvrige faggrupper. 

Hvilke rettigheder har jeg med en tilladelse?

Hvad må du med en opholdstilladelse for at opnå autorisation, og hvad må du ikke?

 

En opholdstilladelse for at opnå dansk autorisation giver dig ret til at arbejde. Du skal derfor ikke søge om arbejdstilladelse, hvis du får et job.

En opholdstilladelse giver dig ret til at opholde dig i Danmark, i den periode din tilladelse er gyldig. 

En tilladelse giver dig desuden ret til at opholde dig i Schengen-området i op til 90 dage inden for den seneste 180 dages periode.

Du må ikke opgive din danske adresse eller opholde dig i udlandet i mere end 6 måneder i træk. Gør du det, bortfalder din tilladelse. Det betyder, at du ikke længere må opholde dig i Danmark. 

Hvis du har brug for et længere ophold i udlandet, kan du søge om dispensation for bortfald.

Læs mere om bortfaldsreglerne

Læs mere om og ansøg om dispensation fra bortfald

Under dit ophold skal du kunne forsørge dig selv og din familie. Du må ikke modtage offentlige ydelser.

Hvis du eller et familiemedlem modtager sådanne ydelser under dit ophold, kan din tilladelse blive inddraget - og du vil miste retten til at være i Danmark.

Hvis en myndighed, fx en kommune, udbetaler ydelser til udlændinge, bliver det indberettet til SIRI.

Se listen over ydelser, som du ikke må modtage

Med en opholdstilladelse i Danmark har du ret til gratis danskundervisning. Du skal dog være 18 år og have registreret din danske adresse i folkeregisteret.

Hvis du har opholdstilladelse i Danmark med henblik på beskæftigelse, studie m.v. skal du betale et depositum, før du kan begynde danskundervisningen. Vær opmærksom på, at du mister dit depositum, hvis du ikke består modulerne inden for en bestemt tidsramme.

Den kommune, du bor i, har pligt til at tilbyde dig danskundervisning og henvise dig til et sprogcenter. Har du ikke modtaget et tilbud om danskundervisning fra din kommune senest en måned efter, du har registeret din adresse i Danmark, kan du kontakte din kommune.

Undervisningen foregår (normalt) sammen med andre udlændinge, som for nylig er kommet til Danmark.

Når du bor i Danmark, er der en række ting, du skal sætte dig ind i. Afhængigt af dine personlige forhold kan du også have brug for andre vigtige informationer og handlemuligheder.

Du har muligvis allerede foretaget det nødvendige, men hvis du er i tvivl om noget, giver portalen borger.dk dig information, links og i mange tilfælde også handlemuligheder i forhold til de vigtigste emner, fx

  • MitID
  • CPR-registrering
  • Sundhedskort
  • Skatteforhold
  • Ferieforhold
  • Skole og børnepasning
  • Bolig
  • Danskundervisning
  • Bilregistrering og kørekort

Hvilke rettigheder har jeg, mens jeg venter på svar?

Mens du venter på svar på din ansøgning om forlængelse, må du blive i Danmark med de samme rettigheder, som din oprindelige tilladelse gav dig.

Find oplysninger om, hvordan du skal forholde dig, mens du venter på svar

Hvor længe kan jeg være i Danmark?

Hvis du fik opholdstilladelse for 3 år, kan din tilladelse blive forlænget i yderligere 2 år, hvis du kan dokumentere, at du har bestået Prøve i Dansk 3 med de nødvendige karakterer for at opnå dansk autorisation. Hvis du ikke har bestået sprogprøven med de nødvendige karakterer, kan din opholdstilladelse som udgangspunkt ikke forlænges.

Hvis du har bestået din sprogprøve og fået din opholdstilladelse forlænget i op til 5 år, kan din opholdstilladelse forlænges i op til 6 måneder, hvis du kan dokumentere, at du er i gang med din evalueringsansættelse eller har et konkret tilbud om evalueringsansættelse. 

Du kan som udgangspunkt ikke forlænge din tilladelse mere end samlet 3 år fra den dato, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed har godkendt din uddannelse.

Du kan som udgangspunkt ikke forlænge din opholdstilladelse ud over den periode, som Styrelsen for Patientsikkerhed har godkendt. Det betyder, at opholdstilladelsen ikke kan forlænges ud over 4 år for læger og tandlæger og 3 år for øvrige faggrupper.

En opholdstilladelse kan kun være gyldig indtil 3 måneder før udløbsdatoen i dit pas.

Hvis dit pas har kortere gyldighed end den ellers mulige opholdsperiode, vil din opholdstilladelse blive afkortet. Det betyder, at din opholdstilladelses længde er kortere, end den normalt kunne være. Når du har fået fornyet dit pas, kan du ansøge om forlængelse af din opholdstilladelse – dog tidligst 3 måneder før udløbet af din nuværende tilladelse.

Læs mere om paskravet

Hvis jeg bliver tilbudt ansættelse

Hvis du bliver tilbudt en ansættelse, og din opholdstilladelse er ved at udløbe, skal du søge om arbejdstilladelse på en relevant erhvervsordning.

Du må i visse tilfælde begynde at arbejde på dit nye job, så snart du har indgivet din ansøgning. Læs mere om jobskiftereglen

Kan min familie få forlænget deres opholdstilladelser?

En forlængelse af din opholdstilladelse for at opnå dansk autorisation giver også din familie mulighed for at forlænge deres opholdstilladelser.

Læs mere om forlængelse af tilladelse til medfølgende familie

Hvis du ikke allerede har din familie i Danmark, kan der gives opholdstilladelse til din ægtefælle, registrerede partner eller faste samlever samt hjemmeboende børn under 18 år.

Læs mere om første tilladelse til medfølgende familie

Hvad skal jeg mere vide, inden jeg ansøger?

En ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse for at opnå dansk autorisation skal indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).

På fanen ’Sådan ansøger du’ til højre har du adgang til det relevante ansøgningsskema, XG1.  

Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig. 

På denne fane kan du se, hvad du skal gøre for at indgive en ansøgning til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).

Det er vigtigt, at du har sat dig grundigt ind i betingelserne for at få en opholdstilladelse, inden du begynder på trin 1. Det gør du på fanen ’Det skal du vide’ til venstre.

Det er en god idé at indsamle den nødvendige dokumentation, inden du begynder at udfylde ansøgningsskemaet. Du kan bruge nedenstående tjekliste.

Vedlægger du dokumentation, som ikke er skrevet på engelsk, tysk, norsk, svensk eller dansk, skal du vedlægge en autoriseret oversættelse på enten dansk eller engelsk.

Du skal vedlægge

Afsæt gerne

30 minutter

til at udfylde ansøgningen

1 person udfylder

Du udfylder selv ansøgningsskemaet

På dette trin har du adgang til det relevante ansøgningsskema XG1.

Sørg for at du har gennemgået alle de foregående trin, før du går i gang.

Alle vores ansøgningsskemaer indeholder en grundig vejledning i, hvordan de udfyldes, og hvilken dokumentation der skal vedlægges.

Sørg for at have alle dokumenter klar i digital form, så du kan vedhæfte dem til ansøgningen undervejs.

Benyt skema XG1

Bemærk, at det er obligatorisk at benytte dette ansøgningsskema. I særlige tilfælde kan du blive fritaget fra kravet om at bruge et online ansøgningsskema.

Læs mere om brugen af online ansøgningsskemaer

Når du har ansøgt om forlængelse af din opholdstilladelse, skal du have optaget biometri.

Det betyder, at du skal have taget et ansigtsfoto og afgive fingeraftryk. Dit ansigtsfoto og dine fingeraftryk vil blive lagret på en chip på det opholdskort, du får, hvis SIRI giver tilladelse. 

SIRI kan som hovedregel først begynde behandlingen af en ansøgning, når biometrien er optaget. Dette skal ske senest 14 dage efter ansøgningens indgivelse.

Hvis der ikke optages biometri, vil ansøgningen blive afvist. Det betyder, at den ikke vil blive behandlet.

Læs mere om biometri

Du kan få optaget biometri i en af SIRIs afdelinger.

Hvis du skal have optaget biometri i en af SIRIs afdelinger, skal du huske at bestille tid 

Du har indgivet din ansøgning korrekt, hvis du har:

  • Oprettet sagsbestillings-id

  • Betalt gebyr

  • Indgivet ansøgningen

  • Fået optaget biometri

Du kan se den normale sagsbehandlingstid til højre for denne fane. Når sagen er afgjort, vil du modtage et svar.

Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig.

Læs mere om, hvordan du skal forholde dig, mens du venter på svar

 

 

 

Ansvarlig myndighed

Kontakt SIRI

Også relevant for dig