Uddannelsestilknytning
Du er i gang med eller er optaget på en uddannelse, som kan føre til, at du kan varetage en arbejdsfunktion, der kan danne grundlag for en opholdstilladelse efter positivlisten for faglærte eller positivlisten for personer med en videregående uddannelse.
Sagsbehandlingen tager normalt
2 måneder
Gebyr for sagsbehandling
2.490 kr.
På denne fane kan du trin for trin indgive din ansøgning til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).
Det er vigtigt, at du har sat dig grundigt ind i betingelserne for at få en opholdstilladelse, inden du begynder på trin 1. Det kan du gøre på fanen ’Det skal du vide’ til venstre.
Det er en god idé at indsamle den nødvendige dokumentation inden du begynder at udfylde ansøgningsskemaet.
Du kan bruge denne tjekliste og downloade evt. erklæringer nederst.
Hvis du vedlægger dokumenter, som ikke er skrevet på engelsk eller dansk, skal du vedlægge en autoriseret oversættelse til dansk eller engelsk.
Inden du indgiver ansøgningen, er det vigtigt, at du har samlet følgende:
Hvis du er under 18 år, skal du også vedlægge:
Afsæt gerne
30 minutter
1 person
På dette trin har du adgang til det relevante ansøgningsskema, ST8. Skemaet findes kun som print selv-skema.
Sørg for at du har læst vejledningen på fanen 'Det skal du vide' og gennemgået alle de foregående trin på denne fane, før du går i gang.
Du skal udfylde alle punkter i ansøgningsskemaet. Du skal blandt andet oplyse om tidligere uddannelse(r) og erhvervserfaring under punktet om dine kvalifikationer. Vejledningen i ansøgningsskemaet viser dig, hvilken dokumentation der skal vedlægges til de enkelte punkter.
Læs mere om vores behandling af dine personoplysninger i forbindelse med ansøgningen
Ansøgningsskemaet i Word-format kan du udfylde på skærmen, inden du printer. Ansøgningsskemaet i pdf-format skal du printe og udfylde i hånden.
Du ansøger i Danmark
Du skal indgive din ansøgning på baggrund af uddannelsestilknytningsordningen, inden 7 dage fra tidspunktet, hvor du fik nægtet forlænget eller inddraget dit tidligere opholdsgrundlag, eller dit opholdsgrundlag efter EU-reglerne blev konstateret ophørt.
Hvis du fik nægtet forlænget eller inddraget dit tidligere opholdsgrundlag eller din opholdsret efter EU-reglerne blev konstateret ophørt i perioden fra 1. juli 2020 indtil 30. juni 2024, skal du indgive din ansøgning i Danmark senest den 1. januar 2025.
Hvis du har opholdsgrundlag på baggrund af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine skal du indgive din ansøgning om uddannelsestilknytning inden din nuværende opholdstilladelse udløber.
Du kan indgive ansøgningen (ST8) i en af SIRIs afdelinger.
Hvis du vil indgive i en af SIRIs afdelinger, skal du huske at bestille tid
Du kan også sende ansøgningen til SIRI via vores kontaktformular
6
Når du ansøger om en opholdstilladelse, skal du have optaget biometri. Det betyder, at du skal have taget et ansigtsfoto og afgive fingeraftryk. Dit ansigtsfoto og dine fingeraftryk vil blive lagret på en chip på det opholdskort, du vil få, hvis du får en tilladelse.
SIRI kan som hovedregel først begynde behandlingen af din ansøgning, når du har fået optaget biometri.
Hvis du ikke får optaget biometri, vil din ansøgning blive afvist. Det betyder, at din ansøgning ikke vil blive behandlet.
Du kan få optaget biometri i en af SIRIs afdelinger.
Du har indgivet din ansøgning korrekt, hvis du har:
-
Oprettet sagsbestillings-id
-
Betalt gebyr
-
Indgivet ansøgningen
-
Fået optaget biometri
Du kan se den normale sagsbehandlingstid til højre for denne fane. Når sagen er afgjort, vil du modtage et svar.
Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig eller din uddannelsesinstitution.
Læs mere om, hvordan du skal forholde dig, mens du venter på svar