Brexit - Opholdsdokument til britisk statsborger som selvstændig erhvervsdrivende
Du er britisk statsborger og har taget ophold i Danmark efter EU-reglerne inden overgangsperiodens udløb den 31. december 2020. Du skal søge om et opholdsdokument som selvstændig erhvervsdrivende efter udtrædelsesaftalen, hvis du fortsat ønsker at opholde dig i Danmark. Bemærk, du ansøger efter ansøgningsfristen den 31. december 2023 og skal derfor læse vejledningen på denne side grundigt.
Sagsbehandlingen tager normalt
3 måneder
Gebyr for sagsbehandling
Intet gebyr
På denne fane kan du trin for trin indgive din ansøgning til Styrelsen for International Rekruttering og integration (SIRI).
Det er en god idé at indsamle den nødvendige dokumentation, inden du begynder at udfylde ansøgningsskemaet.
Du kan bruge denne tjekliste.
Du kan vedhæfte følgende dokumentation:
Som dokumentation for dit opholdsgrundlag som selvstændig erhvervsdrivende kan du fx vedlægge følgende:
Da du ansøger om nyt opholdsdokument efter ansøgningsfristen den 31. december 2023, skal du udfylde de nødvendige oplysningsskemaer og vedhæfte dem til din online ansøgning. Læs mere under vejledningen ”Hvad kan betragtes som rimelige grunde?” på fanen ”Sådan ansøger du”.
Download oplysningsskemaet om dine personlige forhold (PDF)
Download oplysningsskemaet om årsagen til for sent indgivet ansøgning (PDF)
Oplysningsskemaet om dine personlige forhold skal altid udfyldes og vedhæftes din online ansøgning, når du indgiver din ansøgning for sent.
Hvis du ikke vil udfylde oplysningsskemaet om årsagen til for sent indgivet ansøgning, kan du i din online ansøgning skrive i kommentarfeltet, hvorfor du har indgivet din ansøgning for sent.
Afsæt gerne
10-15 minutter
til at udfylde ansøgningen
1 person
Du udfylder selv ansøgningsskemaet
På dette trin har du adgang til det relevante ansøgningsskema BR1.
Ansøgningsskemaet indeholder en vejledning i, hvordan det skal udfyldes, og hvilken dokumentation der skal vedlægges.
Bemærk, hvis du skal udfylde mere end én ansøgning - fx hvis du har familiemedlemmer, der også skal ansøge - skal du lukke din browser helt ned efter hver ansøgning. Hvis du ikke lukker browseren helt ned, efter du har udfyldt og indsendt den første ansøgning, kan du opleve, at online skemaet ikke fungerer efter hensigten.
Du kan læse mere om vores behandling af dine personoplysninger i forbindelse med ansøgningen her
4
Når du ansøger om et nyt opholdsdokument, skal du have optaget biometri. Det betyder, at du skal have taget et ansigtsfoto og afgive fingeraftryk. Dit ansigtsfoto og dine fingeraftryk vil blive lagret på en chip på det opholdskort, du vil få, hvis du får et nyt opholdsdokument.
Du skal have optaget biometri senest 2 uger efter, du har indgivet din ansøgning.
Du kan få optaget biometri i en af SIRIs afdelinger i Danmark.
Du kan se en oversigt over SIRIs afdelinger i Danmark her
Husk, at du altid skal bestille tid, før du møder frem i en af SIRIs afdelinger.
Opholder du dig i længere tid i udlandet, kan du i stedet få optaget biometri ved en dansk repræsentation eller ansøgningscenter.
Se Udenrigsministeriets liste over danske repræsentationer og ansøgningscentre (åbner i et nyt vindue)
Du har indgivet din ansøgning korrekt, hvis du har:
- Indgivet ansøgningen
- Fået optaget biometri
Du kan se den normale sagsbehandlingstid til højre for denne fane. Når sagen er afgjort, vil du modtage et svar.
Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig.
Du vil få dit opholdskort tilsendt til din CPR-registrerede adresse.
Det er vigtigt at dit navn står på din postkasse. Hvis dit navn ikke står på postkassen, risikerer du, at kortet ikke bliver afleveret og i stedet returneret til SIRI.