Sagsbehandlingen tager normalt
2 måneder

Gebyr for sagsbehandling
2.490 kr.

Hvad er uddannelsestilknytning?

Du kan ansøge om en opholdstilladelse på baggrund af uddannelsestilknytning, hvis du er i gang med eller er optaget på en uddannelse, som kan føre til, at du efter endt uddannelsen kan varetage en arbejdsfunktion, der kan danne grundlag for en opholdstilladelse efter positivlisten for faglærte eller positivlisten for personer med en videregående uddannelse.

Hvis du allerede har en opholdstilladelse på baggrund af uddannelsestilknytning, men skifter uddannelse, vil du kunne indgive en ny ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af uddannelsesskift under uddannelsestilknytning. 

Læs mere om uddannelsesskift

Du kan søge om opholdstilladelse på baggrund af uddannelsestilknytning, hvis du har fået nægtet forlænget eller inddraget din opholdstilladelse, der var givet efter en af disse ordninger:

  • konventionsstatus, beskyttelsesstatus og midlertidig beskyttelsesstatus (udlændingelovens § 7)
  • kvoteflygtning (udlændingelovens § 8)
  • familiesammenføring (udlændingelovens § 9)
  • humanitær opholdstilladelse (udlændingelovens § 9 b)
  • ganske særlige grunde (udlændingelovens § 9 c, stk. 1)
  • udsendelseshindret (udlændingelovens § 9 c, stk. 2)
  • uledsaget mindreårig (udlændingelovens § 9 c, stk. 3)
  • tidligere dansk statsborger (udlændingelovens § 9 d)
  • opholdstilladelse til visse udlændinge fra Kosovo-provinsen (udlændingelovens § 9 e)
  • medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager, herunder medfølgende familie til greencardhavere (udlændingelovens § 9 m)
  • medfølgende familie til blandt andet udenlandske studerende (udlændingelovens § 9 n)

Du kan også søge, hvis:

  • din opholdsret efter EU-reglerne er konstateret ophørt
  • din opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. udløber 
  • din opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, udløber 

Hvis du tilhører en af disse persongrupper, og du i perioden fra 1. juli 2020 til 30. juni 2024 har fået din opholdstilladelse nægtet forlænget eller inddraget, eller din opholdsret efter EU-reglerne blev konstateret ophørt, vil du også kunne indgive en ansøgning på baggrund af uddannelsestilknytning, hvis du ikke i mellemtiden har opnået et nyt opholdsgrundlag i Danmark, og du har opholdt dig uafbrudt i Danmark.

Hvis din opholdstilladelse efter 1. juli 2024 nægtes forlænget eller inddraget, din opholdsret efter EU-reglerne konstateres ophørt, eller din opholdstilladelse efter en af særlovene udløber, kan du kun søge om opholdstilladelse på baggrund af uddannelsestilknytning, hvis du har lovligt ophold i Danmark. Det betyder fx, at du ikke kan indgive en ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af uddannelsestilknytning, hvis du er pålagt at udrejse af Danmark straks.

Hvis din opholdsret efter EU-reglerne er konstateret ophørt grundet hensynet til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed eller misbrug af rettigheder kan du ikke indgive ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af uddannelsestilknytning.

Du skal indgive din ansøgning senest 7 dage efter, at du har modtaget afgørelsen om inddragelse eller nægtelse af forlængelse eller din opholdsret efter EU-reglerne er blevet konstateret ophørt.

Du kan både søge, hvis du har modtaget en afgørelse i 1. instans, fx fra SIRI eller Udlændingestyrelsen, eller hvis du har modtaget en afgørelse i 2. instans, fx fra Udlændingenævnet eller Flygtningenævnet.

Når du har indgivet ansøgningen, kan du arbejde uden begrænsning, indtil SIRI har truffet afgørelse i din sag om uddannelsestilknytning. Hvis du endnu ikke er påbegyndt dine studier, når SIRI træffer afgørelse, må du dog arbejde uden begrænsning, indtil du påbegynder dine studier.

Hvis din tilladelse er blevet nægtet forlænget eller inddraget eller din opholdsret efter EU-reglerne blev konstateret ophørt i perioden fra den 1. juli 2020 til den 30. juni 2024, skal du indgive din ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af uddannelsestilknytning inden den 1. januar 2025.

Ordningen gælder også for dig, der har en gyldig opholdstilladelse, som er givet efter særloven for personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller særloven for personer, der er fordrevet fra Ukraine. Du skal indgive ansøgningen om opholdstilladelse på baggrund af uddannelsestilknytning, inden din tilladelse efter særloven udløber.

Hvad er betingelserne?

Det er et krav, at du var optaget på en uddannelse i Danmark, da din opholdstilladelse blev nægtet forlænget eller inddraget. Tilsvarende gør sig gældende, hvis din opholdsret efter EU-reglerne blev konstateret ophørt.

Hvis du har en gyldig opholdstilladelse, som er givet efter særloven for personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller særloven for personer, der er fordrevet fra Ukraine, skal du på tidspunktet for indgivelsen af din ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af uddannelsestilknytning dokumentere, at du er optaget på en uddannelse.

Du skal vedlægge dokumentation for dit studieoptag. 

Hvis dit oprindelige opholdsgrundlag blev nægtet forlænget eller inddraget, eller din opholdsret blev konstateret ophørt, før den 1. juli 2024, skal du inden for 6 måneder efter, at du har indgivet ansøgningen, dokumentere, at du fortsat er optaget på eller på ny er optaget på den pågældende uddannelse. Du kan dog også vælge at vedlægge dokumentation for dette, når du indgiver ansøgningen om opholdstilladelse på baggrund af uddannelsestilknytning.

Du skal kunne tale og forstå undervisningssproget på et niveau, så du kan deltage i undervisningen.

 

Uddannelsesinstitutionen skal være offentligt anerkendt. Du kan derfor ikke få opholdstilladelse til at studere ved en privat uddannelsesinstitution.

Du kan som udgangspunkt ikke få opholdstilladelse til at studere på deltid. Hvis du følger en fuldtiduddannelse på nedsat tid, fordi du samtidig er delvist sygemeldt, og dette er dokumenteret, vil du blive anset for at være fuldtidsstuderende. Tilsvarende gør sig gældende, hvis du fx pga. et handicap følger uddannelsen på nedsat tid. Enkeltfag anses ikke for at være en fuldtidsuddannelse.

Det er også en betingelse, at den uddannelse du er i gang med, eller er optaget på, kan føre til, at du endt uddannelsen kan varetage en arbejdsfunktion, der kan danne grundlag for en opholdstilladelse efter positivlisten for faglærte eller positivlisten for personer med en videregående uddannelse.

Læs mere om positivlisten for faglærte

Læs mere om positivlisten for personer med en videregående uddannelse

Hvis du er under 18 år, skal begge dine forældre erklære, at de giver dig lov til at læse i Danmark (dvs. at de skal underskrive en samtykkeerklæring).

Du skal vedlægge dokumentation for, hvem der har forældremyndigheden over dig, fx i form af en kopi af din fødselsattest sammen med en kopi af datasiden af dine forældres pas.

Uddannelsesinstitutionen skal samtidig erklære, at den vil hjælpe med, at du får et forsvarligt ophold i Danmark.

Hent erklæringen om forsvarligt ophold

Hvis din tilladelse er blevet nægtet forlænget eller inddraget i perioden fra 1. juli 2020 til 30. juni 2024 og du søger om opholdstilladelse på baggrund af uddannelsestilknytning, er det yderligere en betingelse, at du ikke her i landet er udvist efter udlændingeloven eller er idømt straf eller har vedtaget en bøde efter udlændingeloven, straffeloven, lov om euforiserende stoffer eller lov om våben og eksplosivstoffer m.v. i perioden fra den 1. juli 2020 og indtil SIRI træffer afgørelse i din ansøgning på baggrund af uddannelsestilknytning.

Ovenstående gælder ikke, hvis du alene er blevet udvist eller straffet for at have opholdt dig her i landet uden fornøden tilladelse. 

Du må heller ikke være idømt straf eller have vedtaget en bøde for overtrædelse af meldepligt eller opholdspligt. Hvis du efter SIRI har meddelt tilladelse på baggrund af uddannelsestilknytning, bliver straffet for overtrædelse af meldepligt eller opholdspligt, kan din opholdstilladelse blive inddraget.

 

Hvilke rettigheder får jeg med en tilladelse?

En opholdstilladelse giver dig ret til at bo og studere i Danmark i den periode, hvor din tilladelse er gyldig.

Med en opholdstilladelse i Danmark kan du rejse i Schengen-området og bo der i op til 3 måneder inden for den seneste 6 måneders periode. Du må ikke arbejde i de andre Schengen lande.

Hvis du opgiver din danske adresse eller opholder dig i udlandet i mere end 6 måneder i træk, bortfalder din tilladelse. Det betyder, at du ikke længere må opholde dig i Danmark.

Hvis du har brug for et længere ophold i udlandet, kan du ansøge om en dispensation for bortfald af din opholdstilladelse.

Læs mere om bortfaldsreglerne

Læs mere om og ansøg om dispensation fra bortfald

Du har ret til at arbejde uden begrænsning, mens Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) behandler din ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af uddannelsestilknytning. Hvis du først påbegynder studiet efter SIRI har givet dig tilladelse, må du også arbejde uden begrænsning i tiden, indtil du påbegynder dit studie.

Sammen med din opholdstilladelse som studerende får du en deltidsarbejdstilladelse.

Du må arbejde:

  • 90 timer om måneden i den almindelige studieperiode fra september til og med maj, og
  • fuld tid i juni, juli og august.

Arbejdstilladelsen er også gyldig under jobsøgningsopholdet på 6 måneder, som du normalt får, hvis du tager en hel uddannelse i Danmark.

Arbejder du flere timer end du må, bliver det betragtet som ulovligt arbejde. Ulovligt arbejde kan medføre et varsel, en bøde eller inddragelse af din opholdstilladelse som studerende. 

Læs mere om ulovligt arbejde

Læs mere om arbejdsvilkår i Danmark og om den danske model

Det gælder ikke ulønnet frivilligt arbejde, som er udført for en organisation, forening eller lignende og som har et almennyttigt formål. 

Læs mere om ulønnet frivilligt arbejde

Det er ikke begrænset, hvor meget du må arbejde ulønnet og frivilligt, og timerne med ulønnet frivilligt arbejde tæller ikke med i din begrænsede arbejdstilladelse.

Hvis du får en opholdstilladelse til at studere på en uddannelse, som indeholder obligatoriske praktik- eller elevophold, får du samtidig en tilladelse til at arbejde fuld tid i praktik- eller elevopholdet.

Hvis du ikke har fået tilladelse til praktik- eller elevophold, og du undervejs finder ud af, at du skal i praktik- eller elevophold, skal du ansøge om en tilladelse til fuldtidsarbejde under din i praktik eller elevforløbet. Du skal kun søge denne tilladelse, hvis du skal arbejde fuld tid under praktik- eller elevopholdet.

Et praktik eller elevophold skal være en del af din uddannelse, og opholdet skal være godkendt af uddannelsesinstitutionen.

Du må ikke begynde at arbejde fuld tid under praktik- eller elevopholdet, før du har fået tilladelse til det.

Find ansøgningssiden til praktik- eller elevopholdet

Hvis du får en tilladelse på baggrund af uddannelsestilknytning, og dit forudgående opholdsgrundlag blev nægtet forlænget eller inddraget eller din opholdsret efter EU-reglerne er ophørt før 1. juli 2024, vil din nye opholdstilladelse på baggrund af uddannelsestilknytning være betinget af, at du ikke idømmes straf eller får en bøde for overtrædelse af meldepligt efter hjemrejselovens § 12, stk. 1, eller opholdspligt efter hjemrejselovens § 13, stk. 1. 

 

Med en opholdstilladelse i Danmark har du ret til gratis danskundervisning. Du skal dog være 18 år og have registreret din danske adresse i folkeregisteret.

Hvis du har opholdstilladelse i Danmark med henblik på beskæftigelse, studie m.v. skal du betale et depositum, før du kan begynde danskundervisningen. Vær opmærksom på, at du mister dit depositum, hvis du ikke består modulerne inden for en bestemt tidsramme.

Den kommune, du bor i, har pligt til at tilbyde dig danskundervisning og henvise dig til et sprogcenter. Har du ikke modtaget et tilbud om danskundervisning fra din kommune senest en måned efter, du har registeret din adresse i Danmark, kan du kontakte din kommune.

Undervisningen foregår (normalt) sammen med andre udlændinge, som for nylig er kommet til Danmark.

 

Hvis du skal bo og arbejde i Danmark er der en række ting, du skal sætte dig ind i. Afhængigt af dine personlige forhold, kan du også have brug for andre vigtige informationer og handlemuligheder.

Portalen borger.dk giver dig information, links og i mange tilfælde også handlemuligheder i forhold til de vigtigste emner, fx:

  • MitID 

  • CPR-registrering

  • Sundhedskort

  • Skatteforhold

  • Ferieforhold

  • Skole og børnepasning

  • Bolig

  • Danskundervisning

  • Bilregistrering og kørekort

Hvor længe kan jeg være i Danmark?

Du kan blive i Danmark i den tid, din uddannelse er normeret til, og så længe du deltager aktivt i uddannelsen.

Hvis du ikke bliver færdig med uddannelsen inden for den normerede tid, er det vigtigt, at du søger om forlængelse af din tilladelse. 

Din tilladelse kan blive forlænget med maksimalt 1 år. Hvis du er mere end 1 år forsinket med dine studier, kan din tilladelse som udgangspunkt ikke blive forlænget. Hvis forsinkelsen skyldes sygdom, der kan dokumenteres, eller barselsorlov, kan din tilladelse dog forlænges ud over 1 år.

Du skal søge om forlængelse senest den dag din tilladelse udløber, men ikke mere end 4 måneder før studietilladelsen udløber.

Skifter du studie, skal du ansøge om en ny opholdstilladelse til den nye uddannelse. Du må gerne begynde det nye studie, mens du venter på vores afgørelse.

Hvis du har taget en uddannelse i Danmark, kan du, efter uddannelsestilknytningsordningen, få en 6 måneders opholdstilladelse til at søge arbejde i Danmark.

Du vil som regel få tilladelse til de 6 måneders jobsøgningsophold sammen med din opholdstilladelse. Hvis du ikke har fået det, kan du ansøge om det, når du bliver færdig med uddannelsen.

Opholdstilladelsen til jobsøgning giver dig den samme ret til at arbejde, som du havde under dit studieophold: 90 timer om måneden og fuld tid i juni, juli og august. Timerne opgøres pr. kalendermåned. 

Formålet med jobsøgningsopholdet er at finde et arbejde i Danmark, når du er færdig med dit studie. Hvis du får et jobtilbud under jobsøgningsopholdet, skal kan du vælge at ansøge om en ny opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af arbejdet.

 

En opholdstilladelse kan kun være gyldig indtil 3 måneder før udløbsdatoen i dit pas.

Hvis dit pas har kortere gyldighed end den i øvrigt mulige opholdsperiode, vil din opholdstilladelse blive afkortet. Det betyder, at din opholdstilladelses længde er kortere, end den normalt kunne være. Når du har fået fornyet dit pas, kan du ansøge om forlængelse af din opholdstilladelse.

Læs mere om kravet til dit pas

Hvis du læser på en uddannelse, som ikke er godkendt af en offentlig myndighed, men som i stedet har en vejledende udtalelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), kan du kun få en opholdstilladelse til den dato, hvor udtalelsen om din uddannelse udløber.

Hvis du vil færdiggøre din uddannelse, skal du søge om forlængelse af din tilladelse tidligst 4 måneder før den udløber.

Hvad gør jeg, hvis jeg skifter uddannelse?

Hvis du får tilladelse efter uddannelsestilknytningsordningen, er din opholds- og arbejdstilladelse knyttet til den uddannelse og uddannelsesinstitution, du studerer på i Danmark. Dine studier er grundlaget for din tilladelse.

Hvis du ikke længere er studieaktiv, skal du altid underrette SIRI om det.

Hvis du skifter studie, skal du indgive en ny ansøgning på baggrund af det nye studie. 

Læs mere om uddannelsesskift på uddannelsestilknytningsordningen

Kan min familie få opholdstilladelse?

En opholds- og arbejdstilladelse på grundlag af uddannelsestilknytning eller uddannelsesskift giver ikke din familie mulighed for at opnå opholdstilladelse som medfølgende familie.

Familiemedlemmer vil derimod kunne opnå opholdsgrundlag efter reglerne om familiesammenføring, hvis de opfylder betingelserne.

Læs mere om reglerne for opholdstilladelse på baggrund af familiesammenføring

Du kan også kontakte Udlændingestyrelsen, der administrerer reglerne om familiesammenføring.

Hvad skal jeg mere vide, inden jeg ansøger?

En ansøgning om opholdstilladelse baseret på studie behandles af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).

Før du indgiver en ansøgning skal du oprette et SB-ID til ansøgningen, og du skal betale gebyr til at dække SIRIs sagsbehandling. Det kan du gøre på fanen ’Sådan ansøger du’ til højre. Her har du også adgang til det relevante ansøgningsskema, ST8. Skemaet findes kun som et print selv-skema.

Du giver i ansøgningsskemaet bl.a. samtykke til, at SIRI må kontakte den uddannelsesinstitution du er optaget på, for at indhente oplysninger om dit studieoptag og om hvorvidt du deltager aktivt på uddannelsen. 

Hvis du giver fx en anden person eller uddannelsesinstitutionen fuldmagt til at varetage ansøgningen, skal der også indsendes en fuldmagt. 

Find en godkendt standard til fuldmagt

Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig eller uddannelsesinstitutionen.

Må jeg arbejde, mens jeg venter på afgørelsen?

Når du har indgivet din ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af uddannelsestilknytning, må du arbejde uden begrænsning, indtil SIRI har truffet en afgørelse. Hvis du får tilladelse, må du også arbejde uden begrænsning i tiden, indtil du påbegynder din uddannelse.

Hvis du får en tilladelse på baggrund af uddannelsestilknytning, skal du være opmærksom på, at du kun må arbejde i et begrænset omfang, idet du alene må du arbejde deltid (90 timer om måneden og fuldtid i månederne juni, juli og august). 

Læs mere om reglerne for arbejde under studier

Hvis du får afslag på din ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af uddannelsestilknytning, har du ikke længere ret til at arbejde

På denne fane kan du trin for trin indgive din ansøgning til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).

Det er vigtigt, at du har sat dig grundigt ind i betingelserne for at få en opholdstilladelse, inden du begynder på trin 1. Det kan du gøre på fanen ’Det skal du vide’ til venstre.

 

Det er en god idé at indsamle den nødvendige dokumentation inden du begynder at udfylde ansøgningsskemaet.

Du kan bruge denne tjekliste og downloade evt. erklæringer nederst.

Hvis du vedlægger dokumenter, som ikke er skrevet på engelsk eller dansk, skal du vedlægge en autoriseret oversættelse til dansk eller engelsk.

Inden du indgiver ansøgningen, er det vigtigt, at du har samlet følgende:

Hvis du er under 18 år, skal du også vedlægge:

Afsæt gerne

30 minutter 

1 person 

På dette trin har du adgang til det relevante ansøgningsskema, ST8. Skemaet findes kun som print selv-skema.

Sørg for at du har læst vejledningen på fanen 'Det skal du vide' og gennemgået alle de foregående trin på denne fane, før du går i gang.

Du skal udfylde alle punkter i ansøgningsskemaet. Du skal blandt andet oplyse om tidligere uddannelse(r) og erhvervserfaring under punktet om dine kvalifikationer. Vejledningen i ansøgningsskemaet viser dig, hvilken dokumentation der skal vedlægges til de enkelte punkter.

Læs mere om vores behandling af dine personoplysninger i forbindelse med ansøgningen

Ansøgningsskemaet i Word-format kan du udfylde på skærmen, inden du printer. Ansøgningsskemaet i pdf-format skal du printe og udfylde i hånden.

Hent print selv-skema ST8 i Word-format

Hent print selv-skema ST8 i pdf-format

Du ansøger i Danmark

Du skal indgive din ansøgning på baggrund af uddannelsestilknytningsordningen, inden 7 dage fra tidspunktet, hvor du fik nægtet forlænget eller inddraget dit tidligere opholdsgrundlag, eller dit opholdsgrundlag efter EU-reglerne blev konstateret ophørt. 

Hvis du fik nægtet forlænget eller inddraget dit tidligere opholdsgrundlag eller din opholdsret efter EU-reglerne blev konstateret ophørt i perioden fra 1. juli 2020 indtil 30. juni 2024, skal du indgive din ansøgning i Danmark senest den 1. januar 2025. 

Hvis du har opholdsgrundlag på baggrund af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine skal du indgive din ansøgning om uddannelsestilknytning inden din nuværende opholdstilladelse udløber. 

Du kan indgive ansøgningen (ST8) i en af SIRIs afdelinger.

Hvis du vil indgive i en af SIRIs afdelinger, skal du huske at bestille tid

Du kan også sende ansøgningen til SIRI via vores kontaktformular

Når du ansøger om en opholdstilladelse, skal du have optaget biometri. Det betyder, at du skal have taget et ansigtsfoto og afgive fingeraftryk. Dit ansigtsfoto og dine fingeraftryk vil blive lagret på en chip på det opholdskort, du vil få, hvis du får en tilladelse.

SIRI kan som hovedregel først begynde behandlingen af din ansøgning, når du har fået optaget biometri.

Hvis du ikke får optaget biometri, vil din ansøgning blive afvist. Det betyder, at din ansøgning ikke vil blive behandlet.

Læs mere om biometri

Du kan få optaget biometri i en af SIRIs afdelinger.

Husk at bestille tid

Du har indgivet din ansøgning korrekt, hvis du har:

  • Oprettet sagsbestillings-id

  • Betalt gebyr

  • Indgivet ansøgningen

  • Fået optaget biometri

Du kan se den normale sagsbehandlingstid til højre for denne fane. Når sagen er afgjort, vil du modtage et svar.

Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig eller din uddannelsesinstitution.

Læs mere om, hvordan du skal forholde dig, mens du venter på svar

Ansvarlig myndighed

Kontakt SIRI