Grund- og ungdomsuddannelser
Du skal studere i Danmark på en grund- eller ungdomsuddannelse.
Sagsbehandlingen tager normalt
2 måneder
Gebyr for sagsbehandling
2.490 kr.
På denne fane kan du trin for trin indgive din ansøgning til Styrelsen for International Rekruttering og integration (SIRI).
Det er vigtigt, at du har sat dig grundigt ind i betingelserne for at få en opholdstilladelse, inden du begynder på trin 1. Det kan du gøre på fanen ’Det skal du vide’ til venstre.
Det er en god idé at indsamle den nødvendige dokumentation inden du begynder at udfylde ansøgningsskemaet. Du kan bruge denne tjekliste.
Hvis du vedlægger dokumenter, som ikke er skrevet på engelsk, tysk, norsk, svensk eller dansk, skal du vedlægge en autoriseret oversættelse til dansk eller engelsk.
Du skal vedlægge
Hvis du skal læse på en gymnasial uddannelse, skal du desuden vedlægge
Hvis du er under 18 år, skal du også vedlægge
Hent erklæringer:
Hent erklæring om samtykke fra dine forældre (Word) (kun på engelsk) (Erklæringen skal underskrives af begge dine forældre og vedhæftes din ansøgning, hvis du er under 18 år)
Hent erklæring om forsvarligt ophold (Word) (erklæringen skal være underskrevet og stemplet af skolen og vedhæftes din ansøgning, hvis du er under 18 år)
Afsæt gerne
30-40 minutter
pr. person til at udfylde ansøgningen
2 personer
Du og dit uddannelsessted skal udfylde hver jeres del af ansøgningsskemaet
På dette trin har du og dit uddannelsessted adgang til de relevante ansøgningsskemaer. Du kan vælge mellem skemaer i online eller print-selv versioner.
Sørg for at du har læst vejledningen på fanen 'Det skal du vide* og gennemgået alle de foregående trin på denne fane, før du går i gang.
Alle vores ansøgningsskemaer indeholder en grundig vejledning i, hvordan de udfyldes, og hvilken dokumentation der skal vedlægges.
Du kan læse mere om vores behandling af dine personoplysninger i forbindelse med ansøgningen her.
Online ansøgning
Ansøger du online skal du vælge ST1 online.
I ST1 online skal dit uddannelsessted udfylde den første af skemaets to dele. Når uddannelsesstedet er færdig med sin del, får uddannelsesstedet et referencenummer og en adgangskode til skemaets anden del, som uddannelsesstedet skal videregive til dig. Så kan du åbne ansøgningen og udfylde din del.
Sørg for at have alle dokumenter klar i digital form, så du kan vedhæfte dem til ansøgningen undervejs.
Print-selv ansøgning
I print-selv skemaet ST1 skal dit uddannelsessted udfylde del 2 af skemaet. Når uddannelsesstedet er færdig med sin del, skal du udfylde skemaets del 1. Du skal derefter indgive både del 1 og del 2 – læs hvordan på næste trin.
Du skal aflevere den nødvendige dokumentation sammen med ansøgningen.
Ansøgningsskemaet i Word-format kan du udfylde på skærmen, inden du printer. Ansøgningsskemaet i pdf-format skal du printe og udfylde i hånden.
Du har ansøgt online
Hvis du har ansøgt online, har du allerede indgivet ansøgningen. Læs videre under næste trin om, hvordan du afgiver biometri.
Du ansøger fra udlandet
Du kan indgive ansøgningen til en dansk repræsentation eller et ansøgningscenter i det land, hvor du bor.
Se Udenrigsministeriets liste over danske repræsentationer og ansøgningscentre, hvor du kan indgive din ansøgning (åbner i et nyt vindue)
I nogle lande har Danmark ikke er en dansk repræsentation eller et ansøgningscenter. I disse tilfælde henviser listen til en af de norske repræsentationer, som Danmark har en repræsentationsaftale med, eller til nærmeste danske repræsentation eller ansøgningscenter i regionen.
Hvis du indgiver din ansøgning på en norsk repræsentation, skal du samtidig aflevere to ansigtsfotos. Læs videre under næste trin om, hvordan du senere afgiver biometri.
Vi anbefaler, at du altid besøger repræsentationens hjemmeside for at få mere information, inden du indgiver ansøgningen. Den enkelte repræsentation kan stille yderligere krav om fx betaling af et gebyr, aflevering af flere pasfotos eller ekstra kopier af ansøgningen.
Du ansøger i Danmark
Hvis du opholder dig lovligt i Danmark, kan du normalt indgive ansøgningen i Danmark. Det er fx tilfældet, hvis du:
- har et gyldigt visum,
- er fritaget for krav om visum eller
- allerede har en anden gyldig opholdstilladelse.
Du kan læse mere om kravet om lovligt ophold ved indgivelse i Danmark her.
Du kan indgive ansøgningen i en af SIRIs afdelinger.
Hvis du skal indgive i en af SIRIs afdelinger, skal du huske at bestille tid her.
Du kan også sende ansøgningen til SIRI.
6
Når du ansøger om en opholdstilladelse, skal du have optaget biometri. Det betyder, at du skal have taget et ansigtsfoto og afgive fingeraftryk. Dit ansigtsfoto og dine fingeraftryk vil blive lagret på en chip på det opholdskort, du vil få, hvis du får en tilladelse.
SIRI kan som hovedregel først begynde behandlingen af din ansøgning, når du har fået optaget biometri.
Hvis du ikke får optaget biometri, vil din ansøgning blive afvist. Det betyder, at din ansøgning ikke vil blive behandlet.
Du kan læse mere om biometri her.
Du har ansøgt online
Hvis du har benyttet et online ansøgningsskema, skal du have optaget biometri senest 14 dage efter, at du har indgivet din ansøgning om opholdstilladelse.
Du kan få optaget biometri på
Hvis du ikke kan afgive biometri inden for fristen, fordi du ikke kan få en tid på en dansk repræsentation inden de 14 dage, kan du orientere os i en e-mail om, hvornår du har fået tid til biometri. Så undgår du at din ansøgning bliver afvist.
Du ansøger i udlandet
Hvis du indgiver en ansøgning i udlandet, kan du få optaget biometri ved en dansk repræsentation eller et ansøgningscenter i det land, hvor du bor.
Se Udenrigsministeriets liste over danske repræsentationer og ansøgningscentre, hvor du kan få optaget biometri (åbner i et nyt vindue)
I nogle lande har Danmark ikke er en dansk repræsentation eller et ansøgningscenter. I disse tilfælde henviser listen til en af de norske repræsentationer, som Danmark har en repræsentationsaftale med, eller til nærmeste danske repræsentation eller ansøgningscenter i regionen.
Hvis du har indgivet din ansøgning på en norsk repræsentation, har du samtidig afleveret et ansigtsfoto. Hvis du senere får en opholdstilladelse på baggrund af din ansøgning, skal du have optaget biometri inden for en bestemt frist efter indrejsen i Danmark.
Vi anbefaler, at du altid besøger repræsentationens hjemmeside for at få mere information, inden du indgiver ansøgningen. Den enkelte repræsentation kan stille yderligere krav om fx betaling af et gebyr, aflevering af flere pasfotos eller ekstra kopier af ansøgningen.
Du ansøger i Danmark
Hvis du opholder dig lovligt i Danmark, kan du få optaget biometri i Danmark. Det er fx tilfældet, hvis du:
- har et gyldigt visum,
- er fritaget for krav om visum, eller
- allerede har en anden gyldig opholdstilladelse
Du kan læse mere om kravet om lovligt ophold ved indgivelse i Danmark her.
Du kan få optaget biometri i en af SIRIs afdelinger.
Hvis du skal have optaget biometri i en af SIRIs afdelinger, skal du huske at bestille tid her.
Du har indgivet din ansøgning korrekt, hvis du har:
- Oprettet sagsbestillings-id
- Betalt gebyr
- Indgivet ansøgningen
- Fået optaget biometri
Du kan se den normale sagsbehandlingstid til højre for denne fane. Når sagen er afgjort, vil du modtage et svar.
Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig eller din arbejdsgiver.
Du kan finde oplysning om, hvordan du skal forholde dig, mens du venter på svar her.