Gebyr for sagsbehandlingen
Intet gebyr

Kan min opholdstilladelse bortfalde?

Din tilladelse vil altid og automatisk bortfalde, hvis:

  • du opgiver din bopæl og rejser ud af Danmark,
  • du ikke rejser ind i Danmark i rette tid efter du har fået opholdstilladelse – som udgangspunkt inden 6 måneder efter tilladelsesdatoen (hvis din tilladelse er for mere end 6 måneder),
  • du opholder dig uden for Danmark i mere end 6 måneder. 

Disse regler gælder, hvis det er SIRI, der har givet dig tilladelse.

Hvis dit ophold uden for landet skyldes, at du som mindreårig har været sendt på genopdragelsesrejse eller et andet udlandsophold af negativ betydning, vil din opholdstilladelse dog som udgangspunkt ikke bortfalde.

Læs mere om genopdragelsesrejser

Hvis du har fået tilladelse af Udlændingestyrelsen gælder i mange tilfælde andre bortfaldsregler, som du kan læse om her

Der er typer af opholdstilladelser, som ikke bortfalder. Hvis du har opholdstilladelse på en af følgende ordninger, bortfalder din tilladelse ikke:

  • fast-track ordningen – eller som medfølgende familie til en person efter fast-track ordningen
  • som forsker  
  • på ESS-ordningen (forskningscenteret European Spallation Source)
  • som ph.d.-studerende, som tager en hel uddannelse i Danmark – eller som medfølgende familie til den ph.d.-studerende
  • som studerende på en fællesuddannelse (”joint degree”)

Det vil altid stå i din opholdstilladelse, om din tilladelse er undtaget fra reglerne om bortfald.

Hvad betyder det, hvis min tilladelse bortfalder?

Hvis din tilladelse er bortfaldet, betyder det, at du ikke længere har ret til at opholde dig i Danmark. Du kan altså risikere, at du ikke får lov til at vende tilbage til Danmark efter at du har været ude af landet.

Hvis din tilladelse er bortfaldet, skal du starte forfra med at ansøge om opholdstilladelse i Danmark. Din nye ansøgning vil blive behandlet efter de regler, der gælder på det tidspunkt, du ansøger om den nye opholdstilladelse. Det har ingen betydning, hvordan og hvorfor du oprindeligt fik opholdstilladelse. 

Din opholdstilladelse kan bortfalde på tre måder:

Din opholdstilladelse bortfalder automatisk, fx hvis du sælger eller opsiger din bolig i Danmark og ikke længere er registreret på en dansk adresse i Folkeregistret (CPR-registret) og forlader landet.

 At din tilladelse bortfalder automatisk betyder, at du ikke modtager nogen afgørelse i form af et brev eller lignende.

Ophold på Grønland eller Færøerne regnes for ophold i udlandet.

Din opholdstilladelse bortfalder automatisk, hvis du ikke rejser ind i Danmark, bosætter dig og registrerer dig på en dansk adresse i CPR (Det Centrale Person Register) senest 6 måneder efter, du har fået opholdstilladelse.

Du kan læse mere om CPR-registrering her

At din tilladelse bortfalder automatisk betyder, at du ikke modtager nogen afgørelse i form af et brev eller lignende.

Din opholdstilladelse bortfalder automatisk, hvis du opholder dig uden for Danmark i mere end 6 måneder – også selv om du har været tilmeldt en dansk adresse i CPR.

At din tilladelse bortfalder automatisk betyder, at du ikke modtager nogen afgørelse i form af et brev eller lignende.

Ophold på Grønland eller Færøerne regnes for ophold i udlandet.

Hvis jeg har permanent opholdstilladelse?

Hvis Udlændingestyrelsen har givet dig permanent opholdstilladelse på grundlag af tidligere tilladelser hos SIRI, er der andre regler.

Din opholdstilladelse bortfalder i dette tilfælde først automatisk, hvis du opgiver din danske adresse eller opholder dig uden for Danmark i mere end 12 måneder – også selv om du er tilmeldt en dansk adresse i CPR.

At din tilladelse bortfalder automatisk betyder, at du ikke modtager nogen afgørelse i form af et brev eller lignende.

Ophold på Grønland eller Færøerne regnes for ophold i udlandet.

Har du permanent opholdstilladelse på grundlag af tidligere tilladelser hos SIRI, og har du behov for dispensation, skal du ansøge hos SIRI – og altså bruge højrespalten ’Sådan gør du’ på den side, du er på nu.

Hvad er betingelserne for dispensation?

Du skal opfylde bestemte betingelser for at få dispensation fra bortfald.

Du skal ansøge, før din tilladelse bortfalder. Hvis SIRI har givet dig tilladelse, skal du ansøge, før du har været ude af Danmark i mere end 6 måneder, eller før du opgiver din danske bopæl. 

Du kan kun få dispensation fra bortfald af din opholdstilladelse, hvis du har planer om at genoptage dit ophold i Danmark, og at du på det tidspunkt, hvor du ønsker at rejse ind i Danmark igen, fortsat opfylder betingelserne for din opholdstilladelse.

Hvis du opfylder den grundlæggende betingelse, kan du få dispensation fra bortfald hvis der er et velbegrundet formål med dit ophold uden for Danmark.

Der skal være et bestemt formål med opholdet i udlandet, fx: 

  • Arbejde
  • Udstationering for en dansk myndighed, institution, organisation eller virksomhed
  • Udstationering for en international institution, organisation eller virksomhed, som har domicil i Danmark
  • Pasning af nære familiemedlemmer, som er alvorligt syge'
  • Afholdelse af barsel (som udgangspunkt kan vi give dispensation 2 måneder før termin og op til 1 år efter fødsel)
  • Værnepligt eller tjeneste, der træder i stedet for værnepligt

Når du søger om dispensation, skal du altid angive, hvorfor du mener du skal have dispensation, og du skal dokumentere årsagen til, hvorfor du beder om dispensation fra bortfald. 

I hvor lang tid kan jeg få dispensation?

Du kan få dispensation i højst 3 år. Du kan dog ikke opnå dispensation ud over varigheden af din opholdstilladelse.

Hvis du ikke vender tilbage til Danmark inden for den periode, du har opnået dispensation, kan du ansøge om at få forlænget perioden. Det er vigtigt, at du ansøger, inden dispensationsperioden udløber.

Kan min familie også få dispensation fra bortfald?

Hvis du får dispensation fra borfald, kan dispensationen også omfatte din ægtefælle, registrerede partner, faste samlever samt evt. hjemmeboende børn under 18 år. Hvis du ønsker dette, skal du anføre det i din ansøgning. Din familie vil så få dispensation af samme varighed, som du har fået.

Hvis din ægtefælle og/eller hjemmeboende barn/børn bliver i Danmark, kan deres opholdstilladelse i Danmark kun bevares i 6 måneder, da betingelsen om samliv ikke længere vil være opfyldt.

Kan jeg rejse ind i Danmark, mens jeg har dispensation?

Du kan rejse ind i Danmark i den periode, du har opnået dispensationen, hvis der er tale om kortvarige ophold af privat karakter, fx for at deltage i en familiefest, en begravelse eller en kortere ferie eller et weekendophold.

Det betyder, at en dispensation som udgangspunkt bortfalder, hvis du tager fast ophold i Danmark på ny, efter at du har fået dispensation fra bortfald. Vi betragter det som at tage fast ophold i Danmark, hvis du registrerer dig med bopæl i CPR, eller hvis du rejser ind i Danmark for at arbejde eller studere – også selv om du ikke har tilmeldt dig CPR.

Du kan dog godt rejse ind i Danmark uden at miste din dispensation, hvis du deltager i arbejdsrelaterede aktiviteter, der ville kunne foretages på et forretningsbesøg uden arbejdstilladelse, eller hvis du skal udføre arbejde, som ikke kræver en arbejdstilladelse.

Min tilladelse er bortfaldet

Hvis din tilladelse er bortfaldet, kan vi i nogle tilfælde beslutte, at den fortsat skal være gyldig, hvis du ansøger om det. Der kan være tale om de følgende situationer:

Vi kan beslutte, at din opholdstilladelse fortsat er gyldig, hvis du kan godtgøre, at du havde til hensigt at vende tilbage til Danmark inden de 6 måneder, og blev forhindret i at vende tilbage til Danmark af uforudsete begivenheder, som du ikke kunne kontrollere. Det kan eksempelvis være:

  • Sygdom
  • Frihedsberøvelse
  • Krigstilstand
  • Naturkatastrofer
  • Problemer med at rejse ud af dit opholdsland

Vi kan beslutte, at din opholdstilladelse fortsat er gyldig, hvis den manglende indrejse skyldes hindringer, som du ikke med rimelighed kunne forudse, fx

  • Alvorlig sygdom
  • Frihedsberøvelse
  • Krigstilstand
  • Naturkatastrofer
  • Problemer med at rejse ud af det land, du opholder dig i
  • Graviditet (og der er mindre end 3 måneder til termin, eller hvis du har født og der er forløbet mindre end 3 måneder fra fødslen)

Hvad skal jeg mere vide, inden jeg ansøger?

En ansøgning om dispensation fra bortfald behandles af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), hvis du har tilladelse på et af vore områder. 

På fanen ’Sådan ansøger du’ til højre har du adgang til det relevante ansøgningsskema, BF1/SIRI.

SIRI anbefaler, at du søger om dispensation fra bortfald af opholdstilladelse inden, du forlader Danmark.

Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig.

På denne fane kan du trin for trin indgive din ansøgning til Styrelsen for International Rekruttering og integration (SIRI).

Det er vigtigt, at du har sat dig grundigt ind i betingelserne for at få dispensation, inden du begynder på trin 1. Det gør du på fanen ’Det skal du vide’ til venstre.

Det er en god idé at indsamle den nødvendige dokumentation inden du begynder at udfylde ansøgningsskemaet. Du kan bruge denne tjekliste.

Hvis du vedlægger dokumenter, som ikke er skrevet på engelsk, tysk, norsk, svensk eller dansk, skal du vedlægge en autoriseret oversættelse til dansk eller engelsk.

Du skal vedlægge

Hvis din tilladelse allerede er bortfaldet skal du, hvis det er muligt, vedlægge

Afsæt gerne

30 minutter

 til at udfylde ansøgningen

1 person

 Du udfylder selv ansøgningsskemaet

På dette trin har du adgang til det relevante ansøgningsskema.

Sørg for at du har gennemgået alle de foregående trin, før du går i gang.

Alle vores ansøgningsskemaer indeholder en grundig vejledning i, hvordan de udfyldes og hvilken dokumentation der skal vedlægges.

Sørg for at have alle dokumenter klar i digital form, så du kan vedhæfte dem til ansøgningen undervejs.

Benyt skemaet BF1/SIRI

 

Bemærk, at det er obligatorisk at benytte dette ansøgningsskema. I særlige tilfælde kan du blive fritaget fra kravet om at bruge et online ansøgningsskema. Du kan læse mere her.

Bemærk, at det er obligatorisk at oplyse dit pasnummer i dette ansøgningsskema. Hvis du ikke er i besiddelse af et gyldigt pas, kan du kontakte os for at få vejledning. Du finder vores kontaktoplysninger her.

Når sagen er afgjort, vil du modtage et svar.

Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig.

Hvis du har spørgsmål i forbindelse med ansøgningen, som denne ansøgningsside ikke har givet dig svar på, kan du kontakte os.

Ansvarlig myndighed

Kontakt SIRI

Måske relevant for dig