Sagsbehandlingen tager normalt
2 måneder

Gebyr for sagsbehandling
2.635 kr.

Hvad betyder det at være medfølgende familiemedlem?

Du kan få opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem, hvis du er

  • ægtefælle,

  • registreret partner,

  • fast samlever

  • barn under 18 år eller

  • øvrig familie

til en person, som skal opholde sig eller allerede opholder sig i Danmark for at arbejde. Denne person, som du skal til Danmark sammen med, kalder vi i det følgende ’hovedpersonen’.

I helt særlige tilfælde kan der gives tilladelse til et hjemmeboende barn over 18 år eller en forælder.

Hvis du er familiemedlem til en person med dansk greencard, er der en særlig side med vejledning til dig

Du er fast samlever, hvis du har levet sammen med hovedpersonen i mindst de seneste 1½-2 år og kan dokumentere dette. 

Hvad er betingelserne?

Du skal kunne dokumentere, at du er i familie med hovedpersonen. Dokumentationen kan være en vielsesattest, fødselsattest eller lignende. 

Der er desuden en række andre betingelser: 

 

Du skal have et gyldigt pas. Det gælder også for helt små børn, der er født i Danmark.

Læs mere om paskravet her.

Du skal have levet sammen med hovedpersonen i mindst de seneste 1½-2 år. Dette skal dokumenteres med fx lejekontrakter, forsikringspolicer, fælles kontoudtog eller lignende i jeres begges navn.

For at få opholdstilladelse som medfølgende ægtefælle er det et krav, at dit ægteskab eller registrerede partnerskab kan anerkendes efter dansk ret. 

I Danmark anerkendes et ægteskab eller registreret partnerskab indgået i udlandet, hvis det er indgået i overensstemmelse med reglerne i det land, hvor vielsen eller registreringen er foretaget, og hvis forholdene omkring ægteskabets eller det registrerede partnerskabs indgåelse ikke strider mod grundlæggende danske retsprincipper.

Bemærk, at et ægteskab eller registreret partnerskab indgået i udlandet ikke anerkendes, hvis

  • en af jer ikke var fyldt 18 år ved vielsen eller registreringen, eller
  • en af jer ikke var fysisk til stede ved vielsen eller registreringen

Hvis vi beslutter, at dit ægteskab eller registrerede partnerskab ikke kan anerkendes efter dansk ret, vil vi vurdere, om I kan betragtes som faste samlevere.

Fra den 15. juni 2012 er ægteskabsloven ændret sådan, at par af samme køn på samme måde som par af forskelligt køn kan indgå ægteskab i Danmark.

Samtidig er lov om registreret partnerskab ophævet, og dette medfører, at det fra den 15. juni 2012 ikke længere er muligt at indgå registreret partnerskab i Danmark. Loven finder dog fortsat anvendelse på registrerede partnerskaber, der er indgået før denne dato.

Den 1. februar 2017 blev lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, udlændingeloven og værgemålsloven ændret. Ændringen betyder, at det ikke længere er muligt at dispensere fra kravet om, at begge parter skal være 18 år for at indgå ægteskab i Danmark.

Ægteskaber, der er indgået af mindreårige i udlandet (undtagen af EU/EØS–statsborgere), anerkendes derfor ikke længere i Danmark. Dette gælder også for ægteskaber indgået inden 1. februar 2017 og for ansøgninger, der var under behandling, da loven trådte i kraft.

Loven gælder ikke for ægteskaber eller registrerede partnerskaber, der var anerkendt af en dansk myndighed inden loven trådte i kraft.

Har barnets forældre fælles forældremyndighed, og er det kun hovedpersonen som skal opholde sig i Danmark med barnet, skal barnet have samtykke fra den anden forælder, til at barnet må rejse til Danmark. Hvis den ene forældre har den fulde forældremyndighed, skal vi have dokumentation for dette.

Du finder blanket til samtykkeerklæring her - kun på engelsk.

Når du får en tilladelse som medfølgende familiemedlem, skal du bo på samme adresse i Danmark som hovedpersonen, som er her for at arbejde.

Dette gælder også for børn, som er over 18 år.  

Hovedpersonen, som er i Danmark for at arbejde, skal kunne forsørge dig. 

I må ikke modtage hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, fx kontanthjælp.

Du kan her se en liste over ydelser, som du ikke må modtage.

Vi kræver ikke dokumentation for selvforsørgelse, hvis hovedpersonen har en opholds- og arbejdstilladelse på grundlag af en lønnet ansættelse.

Hvis du er medfølgende til en hovedperson, som har ansøgt eller ansøger om etableringskort, som gæsteforsker eller efter Start-up Denmark ordningen, skal du sætte dig grundigt ind i forsørgelseskravet.

Du skal ansøge om arbejdstilladelse, hvis du ønsker at arbejde for samme virksomhed, som det familiemedlem, der danner grundlag for din opholdstilladelse (hovedpersonen, der er i Danmark som arbejdstager), eller for en virksomhed, som har tæt sammenhæng til denne virksomhed.

Er du i tvivl, om du skal ansøge om en arbejdstilladelse, kan du kontakte SIRI via vores kontaktformular.

Du kan læse mere om betingelserne og hvordan du ansøger om arbejdstilladelse her.

 

Forsørgelse

Vi kræver ikke dokumentation for forsørgelse, hvis hovedpersonen har en opholds- og arbejdstilladelse på grundlag af en lønnet ansættelse.

Hvis hovedpersonen har ansøgt eller ansøger om etableringskort, som gæsteforsker eller efter Start-up Denmark ordningen, skal selvforsørgelse dokumenteres:

 

Hvis hovedpersonen har eller ansøger om etableringskort, skal hovedpersonen dokumentere at have penge nok til at forsørge dig under hele opholdet i Danmark. 

Læs mere om kravet om forsørgelse her.

Hvis hovedpersonen har eller ansøger om tilladelse som gæsteforsker, skal hovedpersonen dokumentere at have penge nok til at forsørge dig under hele opholdet i Danmark. 

Læs mere om kravet om forsørgelse her.

Opholdstilladelse til børn over 18 år og forældre?

Hvis du fx er et barn over 18 år eller forælder til hovedpersonen, der skal arbejde i Danmark, kan SIRI ikke give dig opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem, medmindre der er helt særlige og tungtvejende hensyn.

Det kan efter en konkret vurdering være tilfældet hvis flere af følgende forhold er aktuelle:

  • Hovedpersonen har altid forsørget dig og har altid boet på samme adresse som dig.
  • Du er særlig afhængig af hovedpersonen på grund af et handicap, høj alder eller lignende.
  • Du har ikke anden familie i dit hjemland.
  • Du har tidligere boet sammen med hovedpersonen ved udstationeringer i andre lande.

Du skal dokumentere de særlige forhold, der gør sig gældende.

SIRI vil i sådanne tilfælde vurdere, om dine særlige forhold kan begrunde, at du kan få en tilladelse som medfølgende familiemedlem, selv om du er forælder eller barn over 18 år.

Hvilke rettigheder får jeg med en tilladelse?

Hvad må du med en dansk opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en arbejdstager og hvad må du ikke?

 

En opholdstilladelse giver dig ret til at opholde dig i Danmark i den periode, din tilladelse er gyldig. 

En tilladelse giver dig desuden ret til at opholde dig i Schengen-området i op til 90 dage inden for en periode på 180 dage. Tilladelsen giver dig dog ikke ret til at arbejde i andre Schengen lande.

Du må ikke opgive din danske adresse eller opholde dig i udlandet i mere end 6 måneder i træk. Gør du det, bortfalder din tilladelse. Det betyder, at du ikke længere må opholde dig i Danmark. 

Hvis du har brug for et længere ophold i udlandet, fx hvis du ønsker at holde barsel i dit hjemland, kan du søge om dispensation fra bortfald.

Hvis hovedpersonen har opholdstilladelse efter fast track-ordningen eller forsker ordningen, er du undtaget fra disse bortfaldsregler, og du må derfor gerne opgive din danske adresse i perioder med ophold i udlandet.

Du kan læse mere om bortfaldsreglerne her.

Du kan læse mere om og ansøge om dispensation fra bortfald her.

En tilladelse som medfølgende familiemedlem til en arbejdstager giver dig som udgangspunkt ret til at arbejde i Danmark. Du skal derfor ikke ansøge om arbejdstilladelse, hvis du får et job.

Du må også gerne drive egen virksomhed.

Du skal dog ansøge om arbejdstilladelse, hvis du ønsker at arbejde for samme virksomhed, som det familiemedlem, der danner grundlag for din opholdstilladelse (hovedpersonen, der er i Danmark som arbejdstager), eller for en virksomhed, som har tæt sammenhæng til denne virksomhed.
Er du i tvivl, om du skal ansøge om en arbejdstilladelse, kan du kontakte SIRI via vores kontaktformular
Du kan læse mere om betingelserne og hvordan du ansøger om arbejdstilladelse her.

Du må også gerne følge et studie på et uddannelsessted.

Hvis du er under 18 år, er der særlige regler for, hvor meget du må arbejde. Du kan læse mere om disse regler på arbejdstilsynets hjemmeside.

En dansk opholdstilladelse giver dig ikke ret til at arbejde i andre Schengen lande.

Under jeres ophold skal I være selvforsørgende. Du må ikke modtage ydelser efter lov om aktiv socialpolitik.

Hvis du eller hovedpersonen modtager sådanne ydelser under dit ophold, kan din tilladelse blive inddraget - og du vil miste retten til at være i Danmark.

Hvis en myndighed, fx en kommune, udbetaler ydelser til udlændinge, bliver det indberettet til SIRI.

Du kan her se en liste over ydelser, som du ikke må modtage.

Med en opholdstilladelse i Danmark har du ret til gratis danskundervisning. Du skal dog være 18 år og have registreret din danske adresse i folkeregisteret.

Hvis du har opholdstilladelse i Danmark med henblik på beskæftigelse, studie m.v. skal du betale et depositum, før du kan begynde danskundervisningen. Vær opmærksom på, at du mister dit depositum, hvis du ikke består modulerne inden for en bestemt tidsramme.

Den kommune, du bor i, har pligt til at tilbyde dig danskundervisning og henvise dig til et sprogcenter. Har du ikke modtaget et tilbud om danskundervisning fra din kommune senest en måned efter, du har registeret din adresse i Danmark, kan du kontakte din kommune.

Undervisningen foregår (normalt) sammen med andre udlændinge, som for nylig er kommet til Danmark.

Hvis du skal bo og og eventuelt arbejde i Danmark, er der en række ting, du skal sætte dig ind i. Afhængigt af dine personlige forhold kan du også have brug for andre vigtige informationer og handlemuligheder.

Portalen borger.dk giver dig information, links og i mange tilfælde også handlemuligheder i forhold til de vigtigste emner. fx

  • NemID
  • CPR-registrering
  • Sundhedskort
  • Skatteforhold
  • Ferieforhold
  • Skole og børnepasning
  • Bolig
  • Danskundervisning
  • Bilregistrering og kørekort

 

Hvor længe kan jeg være i Danmark?

Du vil normalt få tilladelse for samme periode som det familiemedlem, der er i Danmark for at arbejde (hovedpersonen), dog højst 4 år.

Hvis hovedpersonens ansættelse bliver forlænget, og du vil blive i Danmark, skal du ansøge om forlængelse af din opholdstilladelse.

Det er meget vigtigt, at du ansøger om forlængelse, inden din tilladelse udløber.

Hvis du indgiver ansøgningen om forlængelse i tide, må du blive i Danmark, mens vi behandler din sag, også selv om din tilladelse udløber.

Hvis du er et medfølgende barn, og du får din første opholdstilladelse, inden du fylder 18 år, kan du få din tilladelse forlænget, selv om du i mellemtiden er fyldt 18 år. Dog kun hvis du fortsat bor på samme adresse som hovedpersonen.

Hvis hovedpersonen har fået permanent opholdstilladelse, kan du få tilladelse til 4 års ophold i Danmark.

En opholdstilladelse kan kun være gyldig indtil 3 måneder før udløbsdatoen i dit pas.

Hvis dit pas har kortere gyldighed end den mulige opholdsperiode, vil din opholdstilladelse blive afkortet. Det betyder, at din opholdstilladelses længde er kortere, end den normalt kunne være. Når du har fået fornyet dit pas, kan du ansøge om forlængelse af din opholdstilladelse – dog tidligst 3 måneder inden din tilladelse udløber.

Læs mere om kravet til dit pas her.

Hvad skal jeg mere vide, inden jeg ansøger?

En ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familie til en arbejdstager behandles af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Hvis du er i Danmark, når du indgiver ansøgningen, skal du have lovligt ophold.

Du skal dokumentere på hvilken måde, du er i familie med hovedpersonen. Det er derfor vigtigt, at du, afhængig af din relation til hovedpersonen, fx vedlægger en kopi af din vielsesattest, dokumentation for samliv eller fødselsattest til ansøgningen.

Før du indgiver en ansøgning, skal du oprette et SB-ID til ansøgningen, og du skal betale gebyr til at dække SIRIs sagsbehandling. Det gør du på fanen ’Sådan ansøger du’ til højre. Her har du også adgang til det relevante ansøgningsskema, MF1.

Hvert medfølgende familiemedlem skal indgive sin egen ansøgning. Hvis fx en ægtefælle og to børn ansøger om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlemmer, skal der i alt oprettes 3 SB-ID’er, betales 3 gebyrer og indgives 3 ansøgningsskemaer.

Du kan lade dig repræsentere af en tredjepart. Det kan fx være et familiemedlem, en advokat eller et relocation-bureau. Hvis du ønsker at lade dig repræsentere, skal du give din partsrepræsentant fuldmagt til at varetage din ansøgning.

Du kan finde en godkendt standard til fuldmagt her

Du skal være opmærksom på, at SIRI som udgangspunkt vil give afslag på en ansøgning om opholdstilladelse på et nyt grundlag, der indgives for tidligt i forhold til den ønskede startdato for opholdet i Danmark.

Hvis du indgiver en sådan ansøgning tidligere end 6 måneder før du skal begynde dit ophold i Danmark, kan du således forvente at få et afslag. Hvis du har betalt SIRIs sagsbehandlingsgebyr, vil gebyret ikke blive tilbagebetalt.

Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig eller det familiemedlem, der er arbejdstager. 

På denne fane kan du se, hvad du skal gøre for at indgive en ansøgning til Styrelsen for International Rekruttering og integration (SIRI).

Det er vigtigt, at du har sat dig grundigt ind i betingelserne for at få en opholdstilladelse, inden du begynder på trin 1. Det gør du på fanen ’Det skal du vide’ til venstre.

Når du skal indgive en ansøgning eller klage med gebyr, skal du først oprette et sagsbestillings-id.

Sagstype:

Medfølgende familie - arbejde

Gebyr:

2.635 kr.

Information om ansøgeren

Oplysningen er forkert
Oplysningen er forkert

Er du sikker på, du ikke vil modtage kvittering på mail?

 

 

Oplysningen er forkert

Er du fritaget fra gebyr?

Er du sikker på at du er fritaget for gebyr?

Kun visse ansøgere/klagere er gebyrfritaget.

Hvis udlændingemyndighederne efterfølgende afgør, at du ikke er fritaget for betaling af gebyr, vil ansøgningen/klagen blive afvist.

Hvis du har indbetalt gebyr, og den efterfølgende sagsbehandling viser, at gebyret ikke skulle have været betalt, vil hele gebyret blive tilbagebetalt.

Læs mere om gebyrfritagelse

 

Kun i visse tilfælde er du som ansøger/klager fritaget for at betale gebyr. Det er fx som følge af:

  • Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet
  • Danmarks internationale forpligtelser

Du skal oprette sagsbestillings-id, selvom du er gebyrfritaget.

Hvis du har indbetalt gebyr, og den efterfølgende sagsbehandling viser, at gebyret ikke skulle have været betalt, vil hele gebyret blive tilbagebetalt.

Læs mere om gebyrfritagelse 

Oplysningen er forkert

Alle gebyrer reguleres den 1. januar hvert år. Det er vigtigt, at du opretter dit sagsbestillings-id, betaler gebyret og indgiver ansøgningen i samme kalenderår. Hvis du betaler gebyret før 1. januar og indgiver din ansøgning efter 1. januar, kan din ansøgning blive afvist.

Hvis der ikke er vist et sagsbestillings-id i feltet herunder, skal du indtaste et sagsbestillings-id og klikke på Hent betalingsstatus.

Oplysningen er forkert Oplysningen er forkert
Oplysningen er forkert

Betalingsmuligheder

Det er en god idé at indsamle den nødvendige dokumentation, inden du begynder at udfylde ansøgningsskemaet. Du kan bruge denne tjekliste.

Hvis du vedlægger dokumenter, som ikke er skrevet på engelsk, norsk, svensk eller dansk, skal du vedlægge en autoriseret oversættelse til dansk eller engelsk.

Du skal vedlægge

Hvis du er ægtefælle eller registreret partner, skal du vedlægge

Hvis du er fast samlever, skal du vedlægge

Hvis du er barn, skal du vedlægge

Hvis hovedpersonen har eller ansøger om etableringskort eller om tilladelse efter Start-up, som gæsteforsker eller som ulønnet Ph.d., skal du også vedlægge

Afsæt gerne

60 minutter

til at udfylde ansøgningen

1 person

Du udfylder selv ansøgningsskemaet

På dette trin har du adgang til de relevante ansøgningsskemaer.

Sørg for at du har gennemgået alle de foregående trin, før du går i gang.

Alle vores ansøgningsskemaer indeholder en grundig vejledning i, hvordan de udfyldes og hvilken dokumentation der skal vedlægges.

Du kan læse mere om vores behandling af dine personoplysninger i forbindelse med ansøgningen her

Sørg for at have alle dokumenter klar i digital form, så du kan vedhæfte dem til ansøgningen undervejs.

Hvis du ikke har MitID, skal du underskrive, indscanne og vedhæfte til ansøgningen dokumentet 'Erklæringer og information'.

Du kan hente dokumentet 'Erklæringer og information' her (også tilgængeligt i selve skemaet)

Du kan hente blanketten til samtykkeerklæringen her - kun på engelsk (også tilgængeligt i selve skemaet)


Benyt skemaet MF1

 

Bemærk, at det er obligatorisk at benytte dette ansøgningsskema. I særlige tilfælde kan du blive fritaget fra kravet om at bruge et online ansøgningsskema. Du kan læse mere her.

Bemærk, at det er obligatorisk at oplyse dit pasnummer i dette ansøgningsskema. Hvis du ikke er i besiddelse af et gyldigt pas, kan du kontakte os for at få vejledning. Du finder vores kontaktoplysninger her.

Når du ansøger om en opholdstilladelse, skal du have optaget biometri. Det betyder, at du skal have taget et ansigtsfoto og afgive fingeraftryk. Dit ansigtsfoto og dine fingeraftryk vil blive lagret på en chip på det opholdskort, du vil få, hvis du får en tilladelse.

Hvis du ikke får optaget biometri, vil din ansøgning blive afvist. Det betyder, at din ansøgning ikke vil blive behandlet.

Du kan læse mere om biometri her.

Du skal have optaget biometri senest 14 dage efter, at du har indgivet din ansøgning om opholdstilladelse.

Hvis du ikke kan afgive biometri inden for fristen, fordi du ikke kan få en tid på en dansk repræsentation inden de 14 dage, kan du skrive til os, hvornår du har fået tid til biometri. Så undgår du at din ansøgning bliver afvist.

Du er i udlandet

Du kan få optaget biometri ved en dansk repræsentation eller et ansøgningscenter i det land, hvor du bor.

Se Udenrigsministeriets liste over danske repræsentationer og ansøgningscentre, hvor du kan få optaget biometri (åbner i et nyt vindue)

I nogle lande har Danmark ikke en dansk repræsentation eller et ansøgningscenter. I disse tilfælde henviser listen til en af de norske repræsentationer, som Danmark har en repræsentationsaftale med, eller til nærmeste danske repræsentation eller ansøgningscenter i regionen.

Hvis du har indgivet din ansøgning på en norsk repræsentation, har du samtidig afleveret et ansigtsfoto. Hvis du senere får en opholdstilladelse på baggrund af din ansøgning, skal du have optaget biometri inden for en bestemt frist efter indrejsen i Danmark.

Vi anbefaler, at du altid besøger repræsentationens hjemmeside for at få mere information, inden du indgiver ansøgningen. Den enkelte repræsentation kan stille yderligere krav om fx betaling af et gebyr, aflevering af flere pasfotos eller ekstra kopier af ansøgningen.

Du er i Danmark

Hvis du opholder dig lovligt i Danmark, kan du få optaget biometri i Danmark. Det er fx tilfældet, hvis du:

  • har et gyldigt visum,
  • er fritaget for krav om visum,
  • eller allerede har en opholdstilladelse i Danmark.

Du kan læse mere om kravet om lovligt ophold ved indgivelse i Danmark her

Du kan få optaget biometri i en af SIRIs afdelinger.

Hvis du skal have optaget biometri i en af SIRIs afdelinger, skal du huske at bestille tid her.

Du har indgivet din ansøgning korrekt, hvis du har:

  • Oprettet sagsbestillings-id
  • Betalt gebyr
  • Indgivet ansøgningen
  • Fået optaget biometri

Du kan se den normale sagsbehandlingstid til højre for denne fane. Når sagen er afgjort, vil du modtage et svar.

Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig.

Læs mere om hvad du kan forvente mens du venter på svar.

Ansvarlig myndighed

Kontakt SIRI