Publiceret 01-07-2025

Positivlisterne bliver opdateret pr. 1. juli 2025

SIRI offentliggør de nye positivlister for henholdsvis personer med en videre-gående uddannelse og faglærte. De er gældende fra den 1. juli 2025

SIRI har opdateret positivlisterne. De nye lister er gældende fra den 1. juli 2025. 

Den nye positivliste for personer med en videregående uddannelse indeholder 190 stillinger, mens der er 66 stillinger på den nye positivliste for faglærte.

Der er ved den aktuelle opdatering kommet flere stillinger på positivlisten for videregående uddannelse. Det skyldes dels lidt flere stillinger, hvor der er mangel på arbejdskraft, dels at stillingerne på listen med virkning fra den 1. april 2023 som minimum er på listen to år ad gangen. 

Positivlisten for faglærte har flere stillinger, da der er indmeldt flere stillinger, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Du kan finde positivlisterne her

Ansvarlig myndighed

Kontakt SIRI