EU-ophold som familiemedlem til en EU-borger
Du er familiemedlem til en herboende (ikke dansk) EU-borger, der har et selvstændigt opholdsgrundlag i Danmark efter EU-reglerne. Du er selv EU-borger eller tredjelandsstatsborger.
Sagsbehandlingen tager normalt
0-90 dage
Gebyr for sagsbehandling
Intet gebyr
På denne fane kan du læse om ansøgningsprocessen.
Du skal indgive din ansøgning til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).
Som en del af processen skal du møde personligt frem i en af SIRI's afdelinger i København, Odense, Aarhus, Aalborg, Esbjerg, Sønderborg eller på Bornholm.
Du skal huske altid at bestille tid før du møder frem.
Inden du læser denne fane om at indgive ansøgning om EU-ophold, anbefaler vi, at du på fanen ’Det skal du vide’ til venstre læser om opholdsgrundlag som familiemedlem til en EU-borger, hvilke betingelser der er m.v.
EU-borgeren du ansøger som familemedlem til kaldes herunder for ’hovedpersonen’.
Det er en god idé at indsamle den nødvendige dokumentation inden du begynder at udfylde ansøgningsskemaet.
Du kan bruge denne tjekliste og hente erklæringer nederst.
Du skal ved fremmødet i SIRI medbringe følgende:
Som dokumentation for dit familiemedlems aktuelle opholdsgrundlag, kan du fx vedlægge:
Dokumentation for hovedpersonens opholdsgrundlag skal være udstedt eller bekræftet mindre end 30 dage, når SIRI modtager den.
Som dokumentation for, at du er i familie med hovedpersonen, kan du vedlægge:
De indsendte attester skal altid være fra det land, hvor fx vielsen eller fødslen fandt sted (hvis et barn fx er født i USA, skal den amerikanske fødselsattest vedlægges).
Hvis I er samlevende eller registrerede partnere skal du også vedlægge:
Hvis I, i de seneste 18-24 måneder, har været samlevende på flere forskellige adresser, skal du vedlægge dokumentation for hver adresse.
Børn over 21 år, forældre eller andre familiemedlemmer skal også vedlægge:
Hent erklæringer:
Hent Erklæring om studieaktivitet
Hent Erklæring om selvforsørgelse (studerende)
Hent Erklæring om forsørgelse ved samliv
Hent Erklæring og information (bruges hvis du ikke underskriver ansøgningen med MitID)
Afsæt gerne
30 minutter
til at udfylde ansøgningen
1 person
Du udfylder selv ansøgningsskemaet
På dette trin har du adgang til det relevante ansøgningsskema OD1.
Du kan vælge mellem et online skema eller et print-selv-skema.
Begge typer af skema indeholder en vejledning i, hvordan det skal udfyldes, og hvilken dokumentation der skal vedlægges.
Online ansøgningsskema
Hvis du vælger at udfylde OD1 online, skal du sørge for at have alle dokumenter klar i digital form, så du kan vedhæfte dem til online ansøgningen.
Benyt OD1 online (åbner i et nyt vindue)
Print-selv ansøgningsskema
Hvis du vælger OD1B print-selv skema, skal det udfyldes og afleveres personligt i en af vores afdelinger sammen med den relevante dokumentation.
Ansøgningsskemaet i Word-format kan du udfylde på skærmen, inden du printer. Ansøgningsskemaet i pdf-format skal du printe og udfylde i hånden.
Hent print selv skema OD1B i pdf-format
Hent print selv skema OD1B i Word-format
Hent den erklæring om forsørgelse ved samliv, som hovedpersonen skal udfylde
Du kan læse mere om vores behandling af dine personoplysninger i forbindelse med ansøgningen her
Bemærk. Hvis du er statsborger i et land uden for EU/EØS eller Schweiz skal du have optaget biometri for at få udstedt et opholdskort. Det betyder, at du skal have taget et ansigtsfoto og afgive fingeraftryk. Du vil få optaget biometri, når du møder frem i en af vores afdelinger i forbindelse med ansøgningen.
Du har ansøgt online
Indsender du din ansøgning online, anses din ansøgning først for fuldt indgivet fra den dato, hvor du møder personligt frem i en af vores afdelinger.
Hvis du ansøger om et EU-opholdsdokument for første gang, skal du møde frem i en af SIRIs afdelinger. Du skal medbringe billed-id (pas eller nationalt id-kort). Først når du på denne måde har identificeret dig og er blevet forbundet med din ansøgning, betragter vi din ansøgning som fuldt indgivet. Du skal møde op senest 30 dage efter at du har indgivet din online ansøgning. Gør du ikke det, betragter SIRI din ansøgning som frafaldet og lukker sagen.
Hvis du er statsborger i et land uden for EU/EØS eller Schweiz, vil vi i denne forbindelse optage biometri.
Du skal huske at medbringe din kvittering fra onlineansøgningen (som indeholder ansøgningens referencenummer) samt billed-id (pas eller nationalt id-kort).
I en række andre tilfælde skal du ikke møde personlig frem i SIRI (gælder kun for EU-borgere):
- Du ansøger om at skifte opholdsgrundlag efter EU-reglerne, fx hvis du har haft EU-ophold som studerende og nu ønsker at skifte opholdsgrundlag til EU-ophold som medfølgende familiemedlem.
- Du ansøger om forlængelse, hvis du har en tidsbegrænset opholdsret efter EU-reglerne, som du ønsker skal forlænges yderligere.
Er du statsborger i et land uden for EU/EØS og Schweiz, skal du altid møde personligt frem for at få optaget biometri til dit opholdskort uanset årsagen til din ansøgning.
Du kan møde personligt frem i en af SIRIs afdelinger i København, Odense, Aarhus, Aalborg, Esbjerg, Sønderborg eller på Bornholm.
Du kan finde adresser og åbningstider på SIRIs afdelinger her
Husk tidsbestilling hos SIRI!
Inden du møder frem hos SIRI, skal du huske at bestille tid her
Du vil indgive en print-selv ansøgning
Du kan indgive ansøgningen ved personligt fremmøde i en af SIRIs afdelinger i København, Odense, Aarhus, Aalborg, Esbjerg, Sønderborg eller på Bornholm.
Du kan finde adresser og åbningstider på SIRIs afdelinger her
Husk tidsbestilling hos SIRI!
Når du skal indgive din ansøgning til SIRI, skal du huske at bestille tid her
Du kan se den normale sagsbehandlingstid til højre for denne fane. Når sagen er afgjort, vil du modtage et svar.
Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig. Vi vil i nogle tilfælde indhente yderligere oplysninger til sagen, fx fra andre offentlige myndigheder, herunder SKAT og politiet, eller relevante myndigheder i udlandet.
Du har ret til at opholde dig og arbejde i Danmark, mens du venter på svar.
Er du er statsborger fra et land uden for EU/EØS eller Schweiz, må du arbejde, mens vi behandler din sag, hvis du opfylder alle betingelser for ophold som familiemedlem til en EU-borger efter EU-reglerne.
Det betyder, at det er på dit eget ansvar, hvis du arbejder, inden vi har truffet en afgørelse i sagen. I visse tilfælde kan der blive tale om strafansvar for ulovligt arbejde, hvis det viser sig, at betingelserne ikke er opfyldte, og du har fået afslag på ophold efter EU-reglerne.