Hvis du vil arbejde i Danmark indenfor et lovreguleret erhverv, skal du ansøge om en dansk autorisation eller lignende offentlig godkendelse. De nærmere betingelser og regler afhænger af den danske lovgivning for de enkelte erhverv.

Du kan se en fortegnelse over de lovregulerede erhverv på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside

Her kan du også læse mere om, hvordan du ansøger om autorisation. dvs. hvordan du får lov til at arbejde inden for et lovreguleret erhverv

Hvis du er uddannet læge, tandlæge eller sygeplejerske i et andet land end Danmark, kan du ansøge om en opholdstilladelse i Danmark, som gør det muligt for dig at lære dansk og bestå de faglige prøver m.m., der er nødvendige for at opnå dansk autorisation.

Hvis Styrelsen for Patientsikkerhed har vurderet, at du er omfattet af autorisationsprocessen for særligt efterspurgte sundhedspersoner, kan du også søge om opholdstilladelse i Danmark.

Læs vejledningen om, hvordan du søger om opholdstilladelse til autorisation