Flygtningenævnet er et uafhængigt domstolslignende organ, som består af 3 medlemmer.

Ved Flygtningenævnets behandling af en sag medvirker nævnets formand eller en næstformand, der er mødeleder. Desuden medvirker et medlem udpeget efter indstilling fra Advokatrådet og et medlem udpeget efter indstilling fra udlændinge- og integrationsministeren. Afgørelserne i nævnet træffes efter stemmeflertal. Hvert medlem har én stemme.

De sager, der behandles af Flygtningenævnet, behandles som udgangspunkt mundtligt. Det vil sige, at du vil blive indkaldt til et nævnsmøde, hvor du vil få mulighed for at afgive en mundtlig forklaring. I særlige tilfælde kan nævnet også beslutte at behandle sager på skriftligt grundlag. Det kan fx ske, hvis du, som er ansøger, er alvorligt syg og ikke kan møde i nævnet.

Du har i forbindelse med nævnets behandling af din sag ret til at få hjælp af en advokat. Hvis du ikke selv vælger en advokat, beskikker nævnet en advokat for dig. Mens advokaten er beskikket i sagen, betaler Flygtningenævnet udgifterne til advokatens arbejde. Såfremt Flygtningenævnet kun skal behandle spørgsmål om statusvalg – det vil sige, om du skal have opholdstilladelse efter § 7, stk. 1, stk. 2 eller stk. 3 – har du ikke ret til at få hjælp af en beskikket advokat.

Hvis Flygtningenævnet er enigt i Udlændingestyrelsens afgørelse, stadfæster nævnet styrelsens afgørelse om afslag på asyl. Nævnet vil derefter som udgangspunkt fastsætte en udrejsefrist på 7 dage. Hvis du vælger ikke at udrejse frivilligt inden fristen udløber, kan du blive udsendt tvangsmæssigt. I de tilfælde, hvor Flygtningenævnet er uenigt i Udlændingestyrelsens afgørelse, omgør nævnet styrelsens afgørelse om afslag på asyl, og du får i stedet en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, stk. 2 eller stk. 3.
Læs mere om Flygtningenævnet på deres hjemmeside