Dublin-forordningen
Dublin-forordningen (Rådets forordning nr. 604/2013) er en aftale mellem EU-landene, Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein, som skal sikre, at en asylansøgning, der indgives i et af disse lande, kun behandles af ét land. Forordningen skal også sikre, at der altid kan findes et land, der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning.
Forordningen placerer ansvaret for en asylansøgning
Dublin-forordningen indeholder først og fremmest en række kriterier for, hvilken medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af din ansøgning om asyl. Kriterierne angiver i prioriteret rækkefølge, hvilket land der bærer ansvaret for behandlingen af asylansøgningen:
-
Det land, hvor din nærmeste familie opholder sig.
-
Det land, der har udstedt en opholdstilladelse eller et visum til dig.
-
Det første land, som du ulovligt er indrejst i.
-
Det land, hvor du først har søgt om asyl.
Hvordan anvendes forordningen i praksis?
Efter du er registreret som asylansøger hos politiet, vil du blive indkaldt til en oplysnings- og motivsamtale hos Udlændingestyrelsen.
Udlændingestyrelsen undersøger i den forbindelse bl.a. om du tidligere har været i kontakt med udlændingemyndighederne i en eller flere af de andre medlemsstater. Er det tilfældet, skal du måske ikke have behandlet din ansøgning i Danmark.
Hvis Udlændingestyrelsen vurderer, at et andet EU-land, Norge, Schweiz, Island eller Liechtenstein på grundlag af Dublin-forordningen er ansvarlig for din asylansøgning, vil dette land normalt blive bedt om at overtage ansvaret for ansøgningen. Hvis det pågældende land påtager sig ansvaret, vil du blive overført til landet og få din asylansøgning behandlet der.
Hvis det viser sig, at du allerede får en asylansøgning behandlet i et andet EU-land, Norge, Schweiz, Island eller Liechtenstein, vil du blive tilbageført til dette land.
Klagemuligheder
I de tilfælde, hvor Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om at anmode en anden medlemsstat om at modtage dig for at behandle din ansøgning, har du mulighed for at klage over afgørelsen til Flygtningenævnet. Du har desuden mulighed for at modtage gratis juridisk rådgivning og blive repræsenteret af Dansk Flygtningehjælp i klagesagen.
Du har ret til at blive i Danmark, indtil Flygtningenævnet har behandlet klagen.
Du har 7 dage til at klage over Udlændingestyrelsens afgørelse, efter at du har fået afgørelsen. Udlændingestyrelsen skal have modtaget klagen inden for de 7 dage. Hvis du klager over afgørelsen efter fristens udløb, vil klagen blive afvist.