Tavshedspligt
Udlændingestyrelsen og SIRI har tavshedspligt
Mange af de oplysninger, Udlændingestyrelsen og SIRI har, er fortrolige. De må ikke udleveres til folk, der ikke har noget med sagen at gøre. Det er fordi vi har tavshedspligt.
Vi kan give oplysninger til dig som er ansøger eller til en person, som har fuldmagt fra dig. I visse sager kan vi give oplysninger til andre relevante personer eller instanser. Det kan være din ægtefælle, vært, arbejdsgiver, uddannelsesinstitution, praktiksted eller lignende.
Det kan sommetider være nødvendigt for os at stille kontrolspørgsmål for at sikre, at du gerne må få oplysningerne.