Hurtig jobstart
Hvis din danske arbejdsgiver er certificeret til at benytte fast track-ordningen, kan du hurtigt komme i gang med jobbet.
Fast track-ordningen gør det hurtigere og lettere for certificerede virksomheder at hente udenlandske medarbejdere med særlige kvalifikationer til Danmark.
Hvis du og din arbejdsgiver vil have, at du skal starte hurtigt på jobbet, kan du give din arbejdsgiver fuldmagt til på dine vegne at ansøge på fast track-ordningen. Kravet er, at din arbejdsgiver er certificeret til at bruge fast track-ordningen.
Læs om certificering af virksomheder
Hvis din arbejdsgiver er certificeret af SIRI og har søgt om opholds- og arbejdstilladelse til dig på fast track-ordningen, er der to veje til hurtig jobstart. Vejen afhænger af, om du kan indrejse lovligt i Danmark:
- Hvis du er visumfri eller har et gyldigt Schengenvisum, kan du med det samme indrejse lovligt i Danmark.
- Hvis du er visumpligtig, kan du ikke indrejse lovligt i Danmark uden et indrejsevisum.
Se listen over visumpligtige og visumfrie lande
Læs mere om hurtig jobstart og fast track-ordningen
Hvis du allerede opholder dig i Danmark, kan du have andre muligheder for at starte hurtigt i job, fx jobskiftereglen. Læs om jobskiftereglen
Hvis du er visumfri eller har et gyldigt Schengenvisum, og du derfor kan indrejse lovligt i Danmark, skal din arbejdsgiver bestille tid til et møde hos SIRI, for at du kan få en foreløbig arbejdstilladelse. Din arbejdsgiver får linket til at booke mødet, når de udfylder ansøgningen på vegne af dig.
I kan ikke bestille tid til mødet på nyidanmark.dk.
Husk at medbringe dit pas og kvitteringen på ansøgningen til mødet.
Hvis du opfylder betingelserne for en opholds- og arbejdstilladelse, får du til mødet en foreløbig tilladelse til at starte dit arbejde.
Hvis du er visumpligtig og ikke kan indrejse lovligt i Danmark, skal du, senest 14 dage efter I har indgivet ansøgningen, få optaget biometri på den nærmeste danske repræsentation.
Hvis du opfylder betingelserne for en opholds- og arbejdstilladelse, vil du som udgangspunkt få en tilladelse inklusive indrejsevisum, ca. 10 dage efter vi har modtaget ansøgningen.