Du skal oftest betale gebyr for få behandlet en ansøgninger om opholdstilladelse hos SIRI. Det kan du læse mere om her.

Nedenfor kan du læse mere om hvornår der er mulighed for at få et gebyr tilbagebetalt.

Vejledningen vedrører alene gebyr betalt til SIRI. Det vedrører således ikke eventuelle gebyr betalt til Udlændingestyrelsen eller til en dansk repræsentation uden for Danmark.

Du kan få tilbagebetalt et gebyr, der er betalt for indgivelse af en ansøgning, hvis:

  • du ikke er berettiget til at indgive ansøgningen,
  • Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige, at ansøgningen skal tillades indgivet uden betaling af gebyr, 
  • ansøgningen afvises fordi der er betalt mere end 225 kr. (2020 niveau) for lidt i gebyr eller
  • ansøgningen afvises fordi der er betalt mindre end 225 kr. (2020 niveau) for lidt i gebyr og differencen ikke indbetales inden for den givne frist.

En del af et betalt gebyr tilbagebetales hvis ansøgningen afvises. 

SIRI kan ikke modtage din ansøgning hvis:

  1. Du opholder dig ulovligt i Danmark
  2. Du er omfattet af kravet om afgivelse af biometri men ikke vil afgive biometri.
  3. Du ikke indgiver ansøgningen digitalt i de tilfælde hvor der er krav herom.

I disse tilfælde tilbagebetales det betalte gebyr med et fradrag på kr. 905 (2022 niveau).

Læs mere om lovligt ophold her.
Læs mere om kravet om biometri her.
Læs mere om ansøgningsskemaer og hvornår der skal søges digitalt her.

Du kan ikke få tilbagebetalt et gebyr hvis du frafalder ansøgningen, eller ansøgningen af anden grund ikke længere har betydning for dig.

Du kan heller ikke få tilbagebetalt et gebyr hvis du får afslag på ansøgningen om opholdstilladelse.

Læs nærmere om gebyr her.

For at kunne tilbagebetale et gebyr har SIRI brug for at du oplyser:

  • Sagsbestillings-id
  • det fulde navn og adresse på den person eller det firma, som har betalt gebyret.

Vi har desuden brug for at modtage kopi af din kvittering for at du har betalt gebyret

Du kan enten sende en kopi af den kvittering som du modtog i forbindelse med betalingen af gebyret, eller en specifik bankudskrift hvor betalingen fremgår. Navn på kontoens indehaver skal fremgå af bankudskriften, eller dokumenteres særskilt.

Gebyret tilbagebetales til det kreditkort som blev anvendt til betaling af gebyret.

Hvis  du ikke ønsker at få refunderet betalingen til det kreditkort som blev brugt til betalingen, så skal du oplyse et kontonummer til brug for tilbagebetalingen.

Hvis du har nemID og en såkaldt nemkonto kan et gebyr også refunderes hertil. Så skal du oplyse personnummer, eller CVR-nummer (hvis det er en virksomhedskonto).

Vær opmærksom på, at vi de første 180 dage efter betalingen kun kan refundere til kreditkort. 

Oplysningerne kan indsendes via kontaktformularen eller med ordinær post til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby. 

 

Du kan klage over afgørelse om tilbagebetaling af gebyr til

Udlændingenævnet
Adelgade 11-13
1304 København K


T
elefon: +45 6198 3800

E-mail: udln@udln.dk

En klage skal være indgivet inden 8 uger efter du har modtaget afgørelsen om hel/delvis tilbagebetaling af gebyr eller afslag på tilbagebetaling.