Publiceret 05-10-2026
Uvedkommende har fået adgang til borgeres CPR-oplysninger
Det Centrale Personregister (CPR) har konstateret en alvorlig sikkerhedshændelse, hvor uvedkommende har skaffet sig adgang til navne, adresser, CPR-numre mv. på en meget stor mængde registrerede borgere i CPR-systemet.
Udlændingestyrelsens og Styrelsen for International Rekruttering og Integrations brugere kan også være omfattet af sikkerhedshændelsen.
Ekstra kontrol ved telefoniske henvendelser
Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration har derfor indført ekstra kontrol ved telefoniske henvendelser til Borgerservice.
Hvis du kontakter Borgerservice, vil du derfor opleve at blive stillet supplerende spørgsmål for at bekræfte din identitet, inden vi kan hjælpe dig.
Sådan kan du selv forebygge svindel med personoplysninger
På sikkerdigital.dk finder du en række gode råd til, hvad du selv kan gøre for at forebygge svindel med dine personoplysninger.
Læs de gode råd til at forebygge svindel med personoplysninger på sikkerdigital.dk