Publiceret 17-06-2026

Opdateret lønstatistik med virkning for ansøgninger indgivet fra 1. juli 2026

SIRI anvender lønstatistik udarbejdet af Dansk Arbejdsgiverforening (DA) i sagsbehandlingen for at vurdere, om en tilbudt løn er sædvanlig efter danske standarder.

Der er kommet en opdateret version af lønstatistikken, som indeholder informationer fra 1. kvartal 2026. SIRI vil benytte den opdaterede lønstatistik i sagsbehandlingen af ansøgninger indgivet fra 1. juli 2026. 

Lønstatistikken opdateres hvert kvartal, og vi forventer, at næste opdatering vil være med virkning fra 1. oktober 2026.

Hvad betyder det for dig som ansøger?

Hvis du ansøger om opholds- og arbejdstilladelse efter 30. juni 2026, vil din ansøgning blive vurderet ud fra lønstatistikken for 1. kvartal 2026. Hvis du har ansøgt mellem 1. april og 30. juni 2026, vil din ansøgning blive vurderet ud fra lønstatistikken for 4. kvartal 2025.

Hvor finder du den opdaterede lønstatistik, som gælder fra 1. juli 2026?

Se den opdaterede lønstatistik på siden om sædvanlig løn

 

Ansvarlig myndighed

Kontakt SIRI