Publiceret 06-02-2026
Ny digital ansøgning på erhvervsområdet i Grønland – hvad betyder det for dig som professionel bruger?
Den 16. februar 2026 lancerer Styrelsen for International Rekruttering og Integration den nye digitale ansøgning GL1/5, som kan bruges til at søge om opholds- og arbejdstilladelse i Grønland på baggrund af lønnet arbejde. Det betyder, at ansøgningerne fremover kan udfyldes og indgives online på nyidanmark.dk.
Hvad er nyt?
I den nye digitale løsning kan I udfylde og indsende ansøgningerne online. I vil opleve et nyt design, et nyt forløb gennem ansøgningen og sproglige forbedringer.
En anden forandring er, at I bare skal oplyse ansøgerens mailadresse for at give dem adgang til deres del af ansøgningen. I kan følge vejledningen i skemaet.
Derudover vil I kunne logge ind og se jeres ansøgninger i op til 30 dage efter, de er sendt.
Det vil i en overgang stadig være muligt at indgive ansøgningsskemaer fysisk eller gennem kontaktformularen på nyidanmark.dk.
Webinar
Tirsdag den 17. februar 2026 kl. 10.00 -12.00 (grønlandsk tid) inviterer vi arbejdsgivere og partsrepræsentanter til et webinar, hvor vi præsenterer ansøgningen og gennemgår, hvordan den udfyldes.
Læs mere og tilmeld dig via conferencemanager.dk
Fristen for tilmelding er mandag den 16. februar 2026.
Webinaret bliver holdt på dansk.
Teknisk support
Hvis I oplever tekniske problemer med løsningen, kan I skrive til teknisk support.