Publiceret 30-01-2026

Det er nu muligt at ændre i tidsbestillinger til SIRIs borgercentre

De nye funktioner er allerede trådt i kraft, og her kan du få et overblik over dem.

Du kan nu ændre både datoen og tidspunktet for din aftale med SIRIs borgercentre, hvis du får brug for det. Det gør du ved at vælge "Skift aftale" nederst i den bekræftelsesmail, som du får tilsendt, når du har booket en tid.

Det er også muligt at ændre i antallet af ansøgere, som du har booket en aftale til. Hvis du fx har booket en aftale til 6 ansøgere, men kun får brug for en aftale til 4, så opfordrer vi til, at du ændrer din booking. På den måde kan andre få glæde af tiden. Har du derimod booket en aftale til 2 ansøgere men får brug for, at der er tid til 3, så skal du ændre din booking, inden du møder op. Det er dog ikke sikkert, at du vil kunne få tid samme dag som den oprindelige aftale, når du skal booke til flere ansøgere. Det kommer an på, om der er ledige tider i vores system.

Se listen over SIRIs afdelinger og bestil en tid

Ansvarlig myndighed

Kontakt SIRI