Publiceret 18-09-2025

Ny lønstatistik for positivlisten for faglærte

SIRI offentliggør en opdateret lønstatistik, som gælder for positivlisten for faglærte fra 3. oktober 2025.

Hvad bruges lønstatistikken til?

I sagsbehandlingen af ansøgninger på positivlisten for faglærte bruger SIRI en særlig lønstatistik udarbejdet af Danmarks Statistik i vurderingen af, om en tilbudt løn er sædvanlig.

SIRI bruger aktuelt en lønstatistik, baseret på et træk fra Danmarks Statistiks lønregister, som indeholder informationer fra 1. kvartal 2024.

Der er nu kommet en opdateret lønstatistik, som indeholder informationer fra 2. kvartal 2025, og som vil være gældende fra 3. oktober 2025.

Hvad betyder det for dig som ansøger?

Det betyder, at alle ansøgninger på Positivlisten for faglærte, som er indgivet før 3. oktober 2025, vil blive vurderet med udgangspunkt i lønstatistikken fra 1. kvartal 2024.

Fra 3. oktober 2025 vil SIRI bruge den opdaterede lønstatistik fra 2. kvartal 2025.

Hvor finder jeg den nye lønstatistik som gælder fra 1. oktober 2025?

Du kan finde lønstatistikken på ansøgningssiden for positivlisten for faglærte

Ansvarlig myndighed

Kontakt SIRI