Publiceret 17-09-2025
Opdateret lønstatistik med virkning for ansøgninger indgivet fra 1. oktober 2025
SIRI anvender lønstatistik udarbejdet af Dansk Arbejdsgiverforening (DA) i sagsbehandlingen for at vurdere, om en tilbudt løn er sædvanlig efter danske standarder.
Der er kommet en opdateret version af lønstatistikken, som indeholder informationer fra 2. kvartal 2025. Den opdaterede lønstatistik vil benyttes i sagsbehandlingen af ansøgninger indgivet fra 1. oktober 2025.
Lønstatistikken opdateres hvert kvartal, og vi forventer, at næste opdatering vil være med virkning fra 1. januar 2026.
Hvad betyder det for dig som ansøger?
Hvis du ansøger om opholds- og arbejdstilladelse efter 30. september 2025, vil din ansøgning blive vurderet ud fra lønstatistikken for 2. kvartal 2025. Hvis du har ansøgt mellem 1. juli og 30. september 2025, vil din ansøgning blive vurderet ud fra lønstatistikken for 1. kvartal 2025.
Hvor finder jeg den opdaterede lønstatistik som gælder fra 1. oktober 2025?
Du kan se den opdaterede lønstatistik på Ord og Begreber-siden om sædvanlig løn.