Publiceret 24-02-2025

Working Holiday-kvoterne for statsborgere i Chile og Argentina

Den 1. marts 2025 begynder en ny kvoteperiode for Working Holiday for statsborgere i Chile og Argentina. VFS Santiago, Chile åbner for tidsbestilling den 3. marts 2025 fra kl. 9 lokal tid (UTC -4). VFS i Buenos Aires, Argentina åbner for tidsbestilling den 5. marts 2025 fra kl. 9 lokal tid (UTC -3).

Working Holiday for statsborgere i Chile og Argentina er omfattet af en kvote på 150 opholdstilladelser årligt.

Et kvoteår løber fra marts i et givent år til og med februar i det efterfølgende år.

SIRI kan fra marts til og med august (1. kvoteperiode) udstede opholdstilladelser svarende til halvdelen af den årlige kvote (op til 75) og fra september til og med februar (2. kvoteperiode) maksimalt udstede den resterende del af kvoten (op til 150). Tildelingen af tilladelser sker efter først til mølle-princippet.

Når kvoten på de 75 opholdstilladelser efter Working Holiday-ordningen til både chilenske og argentinske statsborgere er udnyttet, vil der ikke kunne udstedes flere opholdstilladelser før den 1. september 2025, hvor den næste kvoteperiode begynder.

Når der er udstedt 75 Working Holiday-opholdstilladelser til både chilenske og argentinske statsborgere, vil evt. resterende ansøgninger blive afvist og sagsbehandlingsgebyret til SIRI tilbagebetalt. Du skal som ansøger være opmærksom på, at et gebyr betalt til VFS eller repræsentationen i Chile ikke tilbagebetales, hvis din ansøgning afvises.

Da  kvoteperioden i år åbner lørdag den 1. marts, skal du som ansøger være opmærksom på, at det først vil være muligt at bestille en tid ved  VFS Santiago, Chile via deres online bookingsystem mandag den 3. marts 2025 fra kl. 9 lokal tid (UTC -4). Det vil først være muligt at bestille en tid ved VFS i Buenos Aires, Argentina via deres online bookingsystem onsdag den 5. marts 2025 fra kl. 9 lokal tid (UTC -3), da 3. og 4. marts 2025 er helligdage.

Læs mere om ansøgningsprocessen og betingelserne

Ansvarlig myndighed

Kontakt SIRI