Publiceret 01-01-2025

Positivlisterne bliver opdateret pr. 1. januar 2025

SIRI offentliggør de nye positivlister for henholdsvis personer med en videregående uddannelse og faglærte. De er gældende fra den 1. januar 2025.

SIRI har opdateret positivlisterne. De nye lister er gældende fra den 1. januar 2025. 

Den nye positivliste for personer med en videregående uddannelse indeholder 162 stillinger, mens der er 48 stillinger på den nye positivliste for faglærte.

Der er ved den aktuelle opdatering kommet flere stillinger på positivlisten for videregående uddannelse. Det skyldes dels lidt flere stillinger, hvor der er mangel på arbejdskraft, dels at stillingerne på listen med virkning fra den 1. april 2023 som minimum er på listen 2 år ad gangen. 

Positivlisten for faglærte har færre stillinger, da der er indmeldt færre stillinger, hvor der er mangel på arbejdskraft. 

Du kan finde positivlisterne her

Ansvarlig myndighed

Kontakt SIRI