Publiceret 07-06-2024 - Senest opdateret: 24-06-2024

Ny opholdsordning for medfølgende familiemedlemmer til udlandsdanskere

Medfølgende familiemedlemmer til hjemvendende udlandsdanskere med bestemte beskæftigelsesmæssige kvalifikationer får mulighed for at få opholdstilladelse i Danmark. De nye regler træder i kraft den 1. juli 2024.

Det betyder, at danske statsborgere, som er etableret i udlandet, og som ønsker at vende tilbage til Danmark for at arbejde, kan få deres udenlandske familiemedlemmer med.

Det er en betingelse for at benytte sig af den nye ordning, at udlandsdanskeren er etableret i udlandet og har indgået aftale eller fået tilbud om en stilling i Danmark, der – hvis den pågældende havde været udlænding – kunne give opholdstilladelse efter en af de nedenstående erhvervsordninger:

Udlandsdanskeren kan også have en innovativ forretningsplan med henblik på at drive eller videreføre en selvstændig erhvervsvirksomhed eller udøve virksomhed gennem en dansk filial af en udenlandsk selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark, der kunne give opholdstilladelse efter Start-up Denmark-ordningen.

Læs mere om Start-up Denmark-ordningen

Læs lovforslaget som vedtaget den 4. juni 2024 på Folketingets hjemmeside (åbner i et nyt vindue)

Ansvarlig myndighed

Kontakt SIRI