Publiceret 20-06-2024 - Senest opdateret: 21-06-2024

EVENT 9. september 2024: Erhvervsforum 2024 – Rekruttering og fastholdelse af internationale medarbejdere

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) og Dansk Industri (DI) inviterer til årets Erhvervsforum den 9. september 2024 i København.

Erhvervsforum 2024 byder på nyt fra SIRI og DI, et overblik over de seneste lovændringer vedrørende international arbejdskraft og en debat mellem udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek og DI’s administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen.

I år sætter vi også fokus på fastholdelse af internationale medarbejdere i en spændende paneldebat.

Om eftermiddagen kan deltagere gå mere i dybden i en række tematiske workshops. Dagen rundes af med et oplæg fra Udenrigsministeriet, som fortæller, hvordan de danske repræsentationer i udlandet bistår internationale, som skal til Danmark og arbejde.

Erhvervsforum er både for dig, der overvejer at ansætte din første internationale medarbejder, og for dig, der har rekrutteret international arbejdskraft de sidste 10 år.

Deltagelse er gratis og åben for alle. Online-deltagelse er mulig ifm. formiddagens program.

Om Erhvervsforum

Erhvervsforum er et dialogforum mellem danske myndigheder og erhvervslivet i Danmark om international arbejdskraft. Erhvervsforum afholdes årligt af SIRI og DI og er målrettet virksomheder og øvrige aktører, store såvel som små, der beskæftiger sig med rekruttering af international arbejdskraft til Danmark.

Tid og sted 

Mandag den 9. september 2024, Industriens Hus, H.C. Andersens Boulevard 18, 1553 København V, kl. 09.30 – 15.30 

Online deltagelse

kl. 09.30 – 12.00

Tilmelding

Se programmet og tilmeld dig via DI’s hjemmeside

Fristen for tilmelding er den 2. september 2024.

Ansvarlig myndighed

Kontakt SIRI