Publiceret 02-02-2023 - Senest opdateret: 06-02-2023

Fakta for erhvervsområdet

Her præsenteres en oversigt over SIRIs tilladelsesprocenter i 2022, antal ansøgninger på erhvervsområdet mellem 2018 og 2022 samt SIRIs gennemsnitlige sagsbehandlingstid mellem 2018 og 2022.

På erhvervsområdet fik 94 procent af ansøgerne en tilladelse i 2022.

Tilladelsesprocenten på de store erhvervsordninger var henholdsvis 98 procent på fast-track-ordningen, 82 procent på beløbsordningen og 99 procent på landbrugsområdet.

Tilladelsesprocenten var imidlertid lavere for hotel- og restaurationsområdet på beløbsordningen. Afslagene blev her overvejende givet efter formodningsreglen, hvor der erfaringsmæssigt gives en del afslag på hotel- og restaurationsområdet. På positivlisten for faglærte gives der erfaringsmæssigt afslag, fordi arbejdsgiver ikke opfylder kravet om uddannelse af elever og lærlinge (AUB-kravet).

 

Tabel 1. Antal førstegangstilladelser og -afslag samt tilladelsesprocent
på erhvervsområdet i 2022* fordelt på ordninger
 
Erhvervsordninger   Tilladelser     Afslag     Tilladelses-%
                   
Fast-track-ordningen   7.989   155   98% 
Medfølgende familie   6.779   275   96% 
Lønarbejde i Grønland/Færøerne
  3.026   93   97% 
Beløbsordningen   2.219   480    82% 
 - heraf hotel og restauration   144   206   41% 
 - heraf øvrige   2.075   274   88% 
Landbrug   1.232   10   99% 
Boreplatform og lignende
  1.171   0   100% 
Etableringskort
  680   32   96% 
Forskere og gæsteforskere   390   5    99% 
Særlige individuelle kvalifikationer   376   61   86% 
Positivlisten for faglærte
  171   171   50% 
Positivlisten for personer med videregående uddannelse
  214   54   80% 
Øvrige**
  309   120   72% 
   
 
 
Total    24.556    1.456    94% 

* Tallene for 2022 er foreløbige.

** Øvrige dækker over trainee, jobsøgningsophold, associerings-stand still, Start Up Denmark, arbejdsmarkedstilknytning og greencard. 
Anm.: Generelt bemærkes, at de statistiske oplysninger er behæftet med usikkerhed, da udlændingesystemerne er opbygget som journaliserings- og sagsstyringssystemer og ikke som egentlige statistiksystemer. Endvidere bemærkes, at der er tale om antal sager og ikke personer. Det betyder, at den samme person kan indgå flere gange over tid i forbindelse med en ny ansøgning.

Kilde: Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

 

Antal ansøgninger

Antal ansøgninger på erhvervsområdet er steget markant siden 2018. Således behandlede SIRI 16.229 ansøgninger i 2022 mod 8.961 ansøgninger i 2018. Det betyder, at der generelt er sket en stigning i antal ansøgninger på 81 procent mellem 2018 og 2022.

 

Tabel 2. Antal førstegangsansøgninger, tilladelser og afslag på erhvervsområdet*, 2018-2022**
 
     2018    2019    2020     2021    2022**
                     
Ansøgninger   8.961   9.958   9.219   12.413   16.229
Tilladelser   8.202   8.785   6.988   10.682   14.761
Afslag
  613   458   480   854   1.091

*Erhvervsområdet er ekskl. lønarbejde i Grønland/på Færøerne, medfølgende familiemedlemmer, bibeskæftigelse og certificering af virksomheder.

**Tallene for 2022 er foreløbige og opgjort pr. 8. januar 2023.
Anm.: Generelt bemærkes, at de statistiske oplysninger er behæftet med usikkerhed, da udlændingesystemerne er opbygget som journaliserings- og sagsstyringssystemer og ikke som egentlige statistiksystemer. Endvidere bemærkes, at der er tale om antal sager og ikke personer. Det betyder, at den samme person kan indgå flere gange over tid i forbindelse med en ny ansøgning.

Kilde: Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

 

Sagsbehandlingstider

SIRIs sagsbehandlingstider har generelt været faldende i løbet af 2022. SIRI er ved udgangen af 2022 igen i normal drift, hvor behandlingen af nye førstegangsansøgninger på erhvervsområdet som altovervejende udgangspunkt påbegyndes inden for 14 dage og herefter kan afgøres inden for 1 måned, hvis der ikke er behov for indhentning af yderligere dokumentation fra ansøger og/eller andre myndigheder. Hotel- og restaurationsområdet inden for beløbsordningen, der har været særligt udfordret, forventes at være i normal drift i løbet af 1. halvår 2023.

Årsagen til, at sagsbehandlingstiderne for ansøgere fra tredjelandsborgere steg markant på en række områder i 2020 og 2021, skyldes bl.a. udfordringer relateret til Covid-19 pandemien samt styrkede kontrol- og sagsbehandlingsprocedurer.

 

Tabel 3. Gennemsnitlig realiseret sagsbehandlingstid i dage på erhvervsområdet*
og udvalgte erhvervsordninger, 2018-2022**
 
     2018    2019    2020     2021    2022**
                     
Erhvervsområdet i alt    33    32    54    65    44 
                     
Beløbsordningen   41   44   95   126   88 
 - Heraf hotel og restauration   68   74   201   297   229 
 - Heraf øvrige   37   38   75   97   66 
Fast track-ordningen   18   19   31   39   29 
Landbrug   34   37   72   93   34 

*Erhvervsområdet er ekskl. lønarbejde i Grønland/på Færøerne, medfølgende familiemedlemmer, bibeskæftigelse og certificering af virksomheder.

**Tallene for 2022 er foreløbige og opgjort pr. 8. januar 2023.
Anm.: Generelt bemærkes, at de statistiske oplysninger er behæftet med usikkerhed, da udlændingesystemerne er opbygget som journaliserings- og sagsstyringssystemer og ikke som egentlige statistiksystemer. Endvidere bemærkes, at der er tale om antal sager og ikke personer. Det betyder, at den samme person kan indgå flere gange over tid i forbindelse med en ny ansøgning.

Kilde: Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Ansvarlig myndighed

Kontakt SIRI