Publiceret 12-08-2022

SIRI har længere ventetider for EU-borgere i Aarhus og Odense

I øjeblikket er der længere ventetider for EU-borgere hos SIRI i Aarhus og Odense. Ventetiden i København er dog under 14 dage.

SIRIs kontorer i Aarhus og Odense har oplevet mange bookinger fra EU-borgere, fordi SIRI aktuelt ikke er til stede i Syd- og Sønderjylland. Derfor er ventetiderne for tiden længere end normalt.

I slutningen af året flytter SIRI ind hos Esbjerg og Sønderborg Kommune. Her bliver SIRI en del af International Citizen Service-faciliteter (ICS), hvor relevant borgerservice for internationale ansøgere fremover er samlet under ét tag seks steder i landet mod pt. fire. Vi forventer normale ventetider i hele landet, når det er på plads.

Læs nyheden: SIRI flytter ind hos Esbjerg og Sønderborg Kommune

Indtil da kan EU-borgere også booke tider ved SIRIs kontor i København, hvor ventetiden lige nu er under 14 dage.

Bestil tid hos SIRI

Ansvarlig myndighed

Kontakt SIRI