Publiceret 05-11-2020 - Senest opdateret: 06-11-2020

Opholdskortet ændrer udseende

Når du får opholds- og arbejdstilladelse i Danmark, modtager du et opholdskort som bevis. Opholdskortet er et plastikkort på størrelse med et Dankort.

Den 9. november 2020 skifter opholdskortet udseende. Opholdskort udstedt fra den 9. november 2020 og derefter vil være blåligt og se ud som på billederne nedenfor.

Dit røde opholdskort er stadig gyldigt, indtil det udløber, eller til du ikke længere opfylder betingelserne for din opholdstilladelse. Du skal derfor ikke ansøge om at få en ny opholdstilladelse (og dermed et blåt opholdskort), med mindre dit røde kort er ved at udløbe, eller din situation har ændret sig.

Særligt til arbejdsgivere

SIRI har opdateret pjecen om, hvordan du som arbejdsgiver undgår at ansætte en udlænding ulovligt i Danmark. Du kan blandt andet se, hvad du skal tjekke på det nye blå opholdskort for at undersøge, om kortejeren må arbejde hos dig.

Hent den opdaterede pjece (pdf)

Det nye blå opholdskort - forside

Residence card front

Det nye blå opholdskort - bagside

Residence card back