Publiceret 16-04-2020
SIRI vil på grund af COVID-19 situationen have udfordringer med at overholde servicemålene
Dette har særligt betydning, hvis du har indgivet en ansøgning, men ikke har mulighed for at få optaget biometri. Her må du forvente en længere sagsbehandlingstid.
SIRI har på de fleste sagsområder fastsat servicemål, dvs. maksimale frister for, hvor lang tid en ansøger må forvente at skulle vente på en afgørelse. Servicemålet regnes fra tidspunktet for ansøgningens indgivelse til ansøgningen er afgjort. Servicemålene for behandlingen af ansøgninger varierer mellem 1 og 3 måneder, afhængig af sagstypen.
På grund af COVID-19 situationen vil SIRI i en periode have udfordringer med at overholde servicemålene. Dette skyldes bl.a., at det mange steder ikke er muligt at få optaget biometri (fingeraftryk og ansigtsfoto), når du indgiver en ansøgning om opholdstilladelse, og at vi derfor ikke kan afgøre din sag.
Du kan læse mere om udsættelse af fristen for optagelse af biometri her
Det er vigtigt, at du holder dig opdateret på vores hjemmeside om, hvornår det igen er muligt at få optaget biometri.