Publiceret 17-07-2023
Ny lønstatistik for positivlisten for faglærte
SIRI offentliggør en opdateret lønstatistik, som gælder for positivlisten for faglærte fra 1. august 2023.
Hvad bruges lønstatistikken til?
I sagsbehandlingen af ansøgninger på Positivlisten for faglærte, bruger SIRI en særlig lønstatistik udarbejdet af Danmarks Statistik i vurderingen af, om en tilbudt løn er sædvanlig.
SIRI bruger aktuelt en lønstatistik, baseret på et træk fra Danmarks Statistiks lønregister, som indeholder informationer fra 3. kvartal 2021.
Der er nu kommet en opdateret lønstatistik, som indeholder informationer fra 1. kvartal 2023, og som vil være gældende fra 1. august 2023.
Hvad betyder det for dig som ansøger?
Det betyder, at alle ansøgninger på Positivlisten for faglærte, som er indgivet før 1. august 2023, vil blive vurderet med udgangspunkt i lønstatistikken fra 3. kvartal 2021.
Fra 1. august 2023 vil SIRI bruge den opdaterede lønstatistik fra 1. kvartal 2023.
Hvor finder jeg den nye lønstatistik som gælder fra 1. august 2023?
Du kan finde lønstatistikken på ansøgningssiden for Positivlisten for faglærte