Publiceret 02-09-2022
Den midlertidige suspension af Working Holiday-aftalen med Argentina ophæves pr. 1. oktober 2022
Udlændinge- og integrationsministeren har besluttet at ophæve den midlertidige suspension af Working Holiday-aftalen med Argentina.
Den midlertidige suspension af aftalen med Argentina ophæves pr. 1. oktober 2022. Det betyder, at argentinske statsborgere pr. 1. oktober 2022 igen har mulighed for at få opholdstilladelse efter Working Holiday-ordningen, hvis de opfylder betingelserne.
Der er dog indført en årlig kvote på 150 personer, dvs. der vil højst blive givet opholdstilladelse efter Working Holiday-ordning til 150 argentinske statsborgere pr. kvoteår.
SIRI vil informere yderligere, når der den 1. oktober 2022 åbnes op for, at argentinske statsborgere kan indgive ansøgninger.