Publiceret 01-03-2019 - Senest opdateret: 28-02-2019
Ny positivliste pr. 1. marts 2019
SIRI offentliggør i dag den 1. marts 2019 en ny positivliste, som gælder til 30. juni 2019. Skal du ansøge om opholds- og arbejdstilladelse efter positivlisten fra den 1. marts 2019, skal du sikre dig, at din stillingsbetegnelse er omfattet af den nye positivliste.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har den 20. februar 2019 offentliggjort en ny Arbejdsmarkedsbalance. SIRI har på grundlag af Arbejdsmarkedsbalancen af 20. februar 2019 udarbejdet en ny positivliste til offentliggørelse pr. 1. marts 2019.
Følgende stillinger, som ikke var omfattet af positivlisten fra 2. halvår 2018, tilføjes positivlisten pr. 1. marts 2019:
- økonomichef
- souschef, salg
- områdechef
- SFO-leder
- Plejehjemsleder
- viceskoleleder
- restaurantchef
- miljøingeniør
- landskabsarkitekt
- landinspektør
- sundhedsplejerske
- jordemoder
- økonoma
- ergoterapeut
- forskningsassistent, humaniora
- seniorforsker, naturvidenskab og teknik
- professor, sundhedsvidenskab
- adjunkt, professionshøjskole
- gymnasielærer, naturvidenskab og idræt
- webudvikler
- civiløkonom
- psykolog
- psykoterapeut
- laboratorietandtekniker
Følgende stillinger er pr. 1. marts 2019 ikke længere omfattet af positivlisten:
- salgschef
- produktionschef
- statistiker
- aktuar
- bygningsingeniør
- ingeniør, design og innovation
- sygehuslæge
- folkeskolelærer
- efterskolelærer
- tale-hørelærer
- advokat
- advokatfuldmægtig
- dommerfuldmægtig
- politifuldmægtig
- nationaløkonom / samfundsøkonom
Spørgsmål om Arbejdsmarkedsbalancen kan rettes til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).