Publiceret 30-05-2024

EVENTS 12.-13. juni 2024: Regionale erhvervsfora i Holstebro og Herning

SIRI deltager i en række regionale erhvervsfora i løbet af juni måned, så danske virksomheder kan høre om mulighederne for rekruttering af udenlandsk arbejdskraft.

Mød os næste gang i Holstebro den 12. juni og i Herning den 13. juni 2024, hvor vi i samarbejde med henholdsvis Erhvervsforum Holstebro, Erhvervsrådet Herning-Ikast/Brande og Business Region Midtvest fortæller om regler og rammer for rekruttering og fastholdelse af udenlandske medarbejdere. 

Derudover kan du møde Work in Denmark, lære om sprogtilbud til udenlandske ansatte og blive klogere på best practice på området, når lokale virksomheder deler ud af deres erfaringer med rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. 

Læs mere og tilmeld dig Erhvervsforum Holstebro den 12. juni:

Rekruttering af international arbejdskraft i praksis | Erhvervsforum Holstebro

Læs mere og tilmeld dig Erhvervsforum Herning den 13. juni:

International rekruttering gjort enkelt (erhvervsraadet.dk)

Kommende regionale erhvervsfora

Den 6. juni 2024: Regionalt erhvervsforum i Aarhus i samarbejde med Headstart og Erhverv Aarhus.

Den 17. september 2024: Regionalt erhvervsforum i Odense i samarbejde med International Community Odense og DI Fyn.

Den 29. oktober 2024: Regionalt erhvervsforum i Aalborg i samarbejde med International House North Denmark.

Hold øje med Nyidanmark.dk, som opdateres løbende med information om program og tilmelding.

Ansvarlig myndighed

Kontakt SIRI