Lovgivningen på udlændingeområdet er tilgængelig på Retsinformations hjemmeside. Der finder du bl.a.:

Love

Udlændingeloven
Loven omfatter blandt andet regler om udlændinges indrejse og ophold i Danmark, visum, asyl, familiesammenføring, permanent opholdstilladelse, bortfald og inddragelse af opholdstilladelser, udvisning og afvisning af udlændinge samt indkvartering og underhold af asylansøgere.

Integrationsloven
Loven omfatter blandt andet regler om boligplacering af flygtninge, integrationsprogrammer for flygtninge og familiesammenførte udlændinge og introduktionsforløb for indvandrere.

Repatrieringsloven
Loven omfatter blandt andet regler om rådgivning af udlændinge om repatriering, udbetaling af hjælp til repatriering og udbetaling af reintegrationsbistand.

Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine

Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.

Bekendtgørelser

Udlændingebekendtgørelsen
Bekendtgørelsen indeholder blandt andet detaljerede regler om anvendelse af udenlandske pas som rejselegitimation, udstedelse af rejsedokument for flygtninge og fremmedpas til udlændinge, indrejse- og udrejsekontrol, udstedelse af ophold- og arbejdstilladelser samt fritagelse for krav om ophold- og arbejdstilladelse.

Visumbekendtgørelsen
Bekendtgørelsen indeholder blandt andet regler detaljerede regler om visumpligt og visumfritagelse, indgivelse af visumansøgning, meddelelse af visum og visummets gyldighed, forlængelse af et meddelt visum, annullering og inddragelse af et meddelt visum samt opkrævning af gebyr forbehandling af en visumansøgning.

EU-opholdsbekendtgørelsen
Bekendtgørelsen indeholder blandt andet detaljerede regler om EU-statsborgeres ret til ophold som arbejdstagere, udstationerede, studerende, pensionerede og personer med tilstrækkelige midler, familiemedlemmers ret til ophold, udstedelse af registreringsbevis og opholdskort samt ophør af opholdsret og inddragelse af registreringsbevis og opholdskort.

Bekendtgørelse om boligkrav
Bekendtgørelsen indeholder blandt andet detaljerede regler om boligkravet, som skal opfyldes af den herboende ægtefælle, og bopælskommunens udtalelse om den herboende ægtefælles boligforhold.

Bekendtgørelse om boligkravslisten for ægtefællesammenføring
Bekendtgørelsen indeholder blandt andet kriterierne for at et boligområde optages på boligkravslisten.

Bekendtgørelse om sikkerhedsstillelse
Bekendtgørelsen indeholder blandt andet detaljerede regler om den økonomiske sikkerhed, der skal stilles af den herboende ægtefælle, sikkerhedsstillelsens art og indhold, oprettelse af sikkerhedsstillelsen, inddrivelse af udbetalt hjælp samt nedsættelse og ophør af sikkerhedsstillelsen.

Bekendtgørelse om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende

Bekendtgørelse om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til praktikanter og volontører

Bekendtgørelse om indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på områderne vedrørende familiesammenføring, tidsubegrænset opholdstilladelse og religiøse forkyndere m.v.
Bekendtgørelsen indeholder blandt andet detaljerede regler om indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på områderne vedrørende familiesammenføring, permanent (tidsubegrænset) opholdstilladelse og udenlandske religiøse forkyndere.

Bekendtgørelse om forlængelsesprøven
Bekendtgørelsen indeholder blandt andet detaljerede regler om forlængelsesprøven, som skal bestås af udenlandske religiøse forkyndere, prøvens form og indhold, betaling af gebyr for at tage prøven, frist for at bestå prøven samt bedømmelse af prøven.

Bekendtgørelse om danskprøve på A1-niveau og danskprøve på A2-niveau for familiesammenførte udlændinge
Bekendtgørelsen indeholder blandt andet detaljerede regler om danskprøve på A1- og A2-niveau, som skal bestås af familiesammenførte udlændinge, prøvernes form og indhold, betaling af gebyr for at tage prøverne, frist for at bestå prøverne samt bedømmelse af prøverne.

Bekendtgørelse om indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på studie- og erhvervsområdet m.v.

Bekendtgørelsen indeholder regler for gebyrbetaling samt gebyrsatser ved indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse mv. på erhvervs- og studieområdet.

Bekendtgørelse om meddelelse af opholdstilladelse med henblik på au pair-ophold

Bekendtgørelsen indeholder de nærmere regler for opholdstilladelse som au pair, herunder satserne for lommepenge samt værtsfamiliens betaling til danskundervisning.

Boligplaceringsbekendtgørelsen
Bekendtgørelsen indeholder blandt andet detaljeret regler for boligplacering af flygtninge. Bekendtgørelsen indeholder desuden regler for udmeldelse af landstal samt regions- og kommunekvoter.

Bekendtgørelse om undervisning og aktivering mv. af asylansøgere m.fl.

Bekendtgørelse om obligatorisk brug af ansøgningsskemaer eller digital selvbetjening ved indgivelse af ansøgning til Udlændingestyrelsen

Bekendtgørelse om obligatorisk brug af digital selvbetjening ved indgivelse af ansøgning til Styrelsen for International Rekruttering og Integration

Cirkulærer mv.

Oversigt over rejsedokumenter, visumforhold og grænseovergange
Oversigten indeholder  bl.a. en oversigt over hvilke udlændinge, som er fritaget for krav om pas og visum, samt en oversigt over godkendte grænseovergangssteder. Oversigten træder i stedet for Justitsministeriets kundgørelse om pas- og visumforhold.

Vejledning om behandling af ansøgninger om visum til Danmark
Visumvejledningen indeholder de nærmere retningslinjer for behandlingen af ansøgninger om visum til Danmark, herunder bl.a. en beskrivelse af sagsfordelingen mellem de danske repræsentationer og Udlændingestyrelsen samt en beskrivelse af den praksis, der som udgangspunkt gælder for meddelelse af visum til visumpligtige ansøgere fra lande placeret i hovedgruppe 1-5.

Regulering vedr. Grønland og Færøerne

Anordning om ikrafttræden for Grønland af udlændingeloven (nr. 150 af 23. februar 2001)
Anordningen omfatter blandt andet regler om udlændinges indrejse og ophold i Grønland, visum, asyl, familiesammenføring, permanent opholdstilladelse i Grønland, bortfald og inddragelse af opholdstilladelser, udvisning og afvisning af udlændinge samt indkvartering og underhold af asylansøgere.

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven (nr. 182 af 22. marts 2001)
Anordningen omfatter blandt andet regler om udlændinges indrejse og ophold på Færøerne, visum, asyl, familiesammenføring, permanent opholdstilladelse på Færøerne, bortfald og inddragelse af opholdstilladelser, udvisning og afvisning af udlændinge samt indkvartering og underhold af asylansøgere.

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (nr. 433 af 8. april 2022)

Bekendtgørelse om udlændinges adgang til Færøerne (nr. 636 af 7. juni 2010)
Bekendtgørelsen indeholder blandt andet detaljerede regler om anvendelse af udenlandske pas som rejselegitimation ved indrejse på Færøerne, udstedelse af rejsedokument for flygtninge og fremmedpas til udlændinge med opholdstilladelse på Færøerne, indrejse- og udrejsekontrol, udstedelse af visum og ophold- og arbejdstilladelser samt fritagelse for krav om ophold- og arbejdstilladelse.

Lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse med henblik på visse former for beskæftigelse (nr. 462 af 17. juni 2008)
Loven omfatter blandt andet regler om opholdstilladelse på Færøerne til udlændinge, der har fået arbejde inden for et fagområde, hvor der mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft (positivliste), og opholdstilladelse på Færøerne til EU-statsborgere med henblik på beskæftigelse.

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af forskellige love om ændring af udlændingeloven og af forskellige love om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen (Nr. 758 af 14. juni 2023)
Anordningen omhandler implementering af Schengenregler til effektiv kontrol og overvågning ved Schengens ydre grænser på Færøerne. Desuden indgår skærpelse af regler om terrorismebekæmpelse, udelukkelse, inddragelse og udvisning, udveksling af oplysninger mellem udlændingemyndighederne, efterretningstjenesterne og anklagemyndigheden m.v. samt skærpelse af regler om udlændinges ulovlige indrejse, ophold og arbejde m.v.

Anordning om ikrafttræden for Grønland af forskellige love om ændring af udlændingeloven og af forskellige love om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen (Nr. 759 af 14. juni 2023)
Anordningen omhandler implementering af Schengenregler til effektiv kontrol og overvågning ved Schengens ydre grænser i Grønland. Desuden indgår skærpelse af regler om terrorismebekæmpelse, udelukkelse, inddragelse og udvisning, udveksling af oplysninger mellem udlændingemyndighederne, efterretningstjenesterne og anklagemyndigheden m.v. samt skærpelse af regler om udlændinges ulovlige indrejse, ophold og arbejde m.v.

Bekendtgørelse om delegation af kompetencen til Færøerne til at træffe afgørelse i visse sager om ophold
Bekendtgørelsen omhandler, at kompetencen til at træffe afgørelse i visse sager om ophold på Færøerne pr. 1. september 2024 delegeres til de færøske udlændingemyndigheder. Det betyder, at visse ansøgninger om opholdstilladelse til Færøerne og ansøgninger om tilbagerejsetilladelse indgivet fra den 1. september 2024 bliver behandlet af Útlendingastovan på Færøerne. Det gælder blandt andet førstegangs-ansøgninger, ansøgninger om forlængelse af nuværende opholdstilladelser og ansøgninger om permanent opholdstilladelse.

Vejledninger

Vejledning om regulering pr. 1. januar 2024 af beløbssatser efter udlændingeloven m.v.

Vejledningen indeholder blandt andet størrelsen på beløbssatserne pr. 1. januar 2024 efter beløbsordningen og den supplerende beløbsordning. Satserne gælder for perioden 1. januar 2024 til 31. december 2024.