Hotline til udlændinge udsat for negativ social kontrol
Udlændingestyrelsen har en vejledningsordning for udlændinge, som er udsat for negativ social kontrol i deres ægteskab/samliv og som har spørgsmål til deres opholdstilladelse.
Du kan få vejledning på telefonnummer 70 26 28 18 på alle hverdage mellem kl. 9-15.
Du kan ringe til nummeret, fx hvis:
-
du er udsat for vold eller negativ social kontrol,
-
du er i tvivl om, hvordan samlivsophør påvirker din opholdstilladelse,
-
du opholder dig på et krisecenter, eller
-
du har mindreårige børn og gerne vil søge vejledning om at søge familiesammenføring til dine børn.
Du kan også aftale tid til en personlig samtale med en sagsbehandler.
Myndigheder, støttepersoner og andre personer, som ønsker vejledning i forhold til ovenstående problematikker, kan også kontakte Udlændingestyrelsen på ovenstående nummer.