Bestil tid hos SIRI
Du skal bestille tid, når du skal ansøge om EU-ophold eller indgive en ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter udlændingeloven. Du skal også bestille tid, hvis du skal have optaget biometri eller ansøge om en tilbagerejsetilladelse.
Tidsbestilling i SIRI
Du skal bestille tid, inden du kan henvende dig hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).
SIRI har syv afdelinger i Danmark. Udover København er der afdelinger i Odense, Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Sønderborg og på Bornholm.
Se oversigten over SIRIs afdelinger inkl. adresser og åbningstider her
Du kan bestille tid i en hvilken som helst af SIRIs afdelinger, hvis du skal:
- indgive en ansøgning om ophold efter EU-reglerne
- indgive en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingeloven
- have optaget biometri
- ansøge om en tilbagerejsetilladelse
Du kan ikke bestille tid til personlig vejledning om reglerne for ophold hos SIRI. Har du behov for vejledning, skal du i stedet ringe til os.
Husk altid at medbringe gyldigt pas samt relevant information (fx sagsnummer, CPR-nummer eller person-id), når du henvender dig til SIRI. Er du EU-borger, kan du også medbringe dit nationale id-kort.
Sådan bestiller du tid hos SIRI
Inden du får mulighed for at bestille tid, skal du svare på følgende spørgsmål. Vi spørger, fordi vi vil være sikre på, at du skal henvende dig til SIRI og ikke til Udlændingestyrelsen.
Hvis du er i Danmark, fordi du har fået asyl eller er blevet familiesammenført, skal du i stedet kontakte Udlændingestyrelsen. Har du permanent opholdstilladelse i Danmark efter udlændingeloven, skal du også kontakte Udlændingestyrelsen
Hvad er årsagen til, at du er i Danmark?
Som ukrainsk statsborger, der ansøger om ophold i Danmark efter særloven, skal du have optaget biometri i Udlændingestyrelsens Borgerservice.
Du er nu klar til at begynde at bestille tid hos SIRI.
Fortsæt med at bestille tid hos SIRIDu er nu klar til at begynde at bestille tid hos SIRI.
Du skal ikke bestille tid hos SIRI, da vi ikke behandler din sagstype.
Du skal ikke bestille tid hos SIRI, da vi ikke behandler din sagstype.