Sagsbehandlingen tager normalt
3 måneder

Gebyr for sagsbehandling
2.255 kr.

Kan jeg forlænge min opholdstilladelse?

Du kan ansøge om forlængelse, hvis du stadig er optaget på det samme kursus på den samme folkehøjskole. Er du blevet optaget på et nyt kursus eller en ny folkehøjskole, skal du søge om en ny opholdstilladelse.

Det er meget vigtigt, at du ansøger om forlængelse inden din nuværende tilladelse udløber.

Hvis du ikke ansøger om forlængelse inden din tilladelse udløber, har du ikke længere ret til at være i Danmark – og en ansøgning indgivet i Danmark vil som regel blive afvist.

Hvis du ansøger om forlængelse i tide, må du gerne blive i Danmark, mens SIRI behandler din ansøgning om forlængelse – også selv om din tilladelse udløber.

Du kan tidligst ansøge om forlængelse af din opholdstilladelse 3 måneder før den udløber.

Hvad er betingelserne for en forlængelse?

Det er et krav, at du stadig er optaget på det samme kursus på folkehøjskolen, og at du har betalt for opholdet.

Er du optaget på en ny folkehøjskole eller et nyt kursus på den samme folkehøjskole, skal du søge om en ny opholdstilladelse.

Det er en betingelse for forlængelsen af din tilladelse, at du er en aktiv deltager på dit kursus.

Skolen har pligt til at orientere SIRI, hvis dine forhold har ændret sig og du ikke længere deltager aktivt i kurset.

Hvilke rettigheder har jeg med en tilladelse?

Hvad må du med en dansk opholdstilladelse som elev på en folkehøjskole – og hvad må du ikke?

 

En opholdstilladelse giver dig ret til at opholde dig og studere i Danmark i den periode din tilladelse er gyldig.

En opholdstilladelse giver dig desuden ret til at opholde dig i Schengen-området i op til 3 måneder inden for den seneste 6 måneders periode. Tilladelsen giver dig dog ikke ret til at arbejde i andre Schengen lande.

Du må ikke opgive din danske adresse eller opholde dig i udlandet i mere end 6 måneder i træk. Gør du det, bortfalder din tilladelse. Det betyder, at du ikke længere må opholde dig i Danmark. 

Hvis du har brug for et længere ophold i udlandet, kan du søge om dispensation for bortfald.

Du kan læse mere om bortfaldsreglerne her.

Du kan læse mere om og ansøge om dispensation fra bortfald her.

 

En opholdstilladelse som elev på en folkehøjskole giver dig ikke ret til at arbejde.

Under dit ophold skal du kunne forsørge dig selv. Du må derfor ikke modtage offentlig hjælp til forsørgelse, fx ydelser efter loven om aktiv socialpolitik, SU og boligsikring.

Hvis du modtager sådanne ydelser under dit ophold, kan din tilladelse blive inddraget - og du vil miste retten til at være i Danmark.

Hvis en myndighed, fx en kommune, udbetaler ydelser til udlændinge, bliver det indberettet til SIRI.

Du kan her se en liste over ydelser, som du ikke må modtage.

Med en opholdstilladelse i Danmark har du ret til gratis danskundervisning. Du skal dog være 18 år og have registreret din danske adresse i folkeregisteret.

Hvis du har opholdstilladelse i Danmark med henblik på beskæftigelse, studie m.v. skal du betale et depositum, før du kan begynde danskundervisningen. Vær opmærksom på, at du mister dit depositum, hvis du ikke består modulerne inden for en bestemt tidsramme.

Den kommune, du bor i, har pligt til at tilbyde dig danskundervisning og henvise dig til et sprogcenter. Har du ikke modtaget et tilbud om danskundervisning fra din kommune senest en måned efter, du har registeret din adresse i Danmark, kan du kontakte din kommune.

Undervisningen foregår (normalt) sammen med andre udlændinge, som for nylig er kommet til Danmark.

Når du bor i Danmark er der en række ting, du skal sætte dig ind i. Afhængigt af dine personlige forhold, kan du også have brug for andre vigtige informationer og handlemuligheder.

Du har muligvis allerede foretaget det nødvendige, men hvis du er i tvivl om noget giver portalen borger.dk dig information, links og i mange tilfælde også handlemuligheder i forhold til de vigtigste emner. fx

  • MitID
  • CPR-registrering
  • Sundhedskort
  • Ferieforhold
  • Danskundervisning
  • Bilregistrering og kørekort

Hvor længe kan jeg være i Danmark?

Du kan blive i Danmark i den periode, dit kursus varer, og så længe du deltager aktivt i kurset.

Hvis du bliver optaget på et nyt kursus eller en ny folkehøjskole, skal du indgive en helt ny ansøgning på grundlag af nye kursus. Du må gerne begynde på det nye kursus mens du venter på vores afgørelse.

Dit ophold i Danmark som kursist på folkehøjskole kan maksimalt vare 18 måneder. Dette gælder uanset om du deltager i flere kurser efter hinanden, eller om du fordeler det på flere ophold i Danmark.

En opholdstilladelse kan kun være gyldig indtil 3 måneder før udløbsdatoen i dit pas.

Hvis dit pas har kortere gyldighed end den i øvrigt mulige opholdsperiode, vil din opholdstilladelse blive afkortet. Det betyder, at din opholdstilladelses længde er kortere, end den normalt kunne være. Når du har fået fornyet dit pas, kan du ansøge om forlængelse af din opholdstilladelse – dog tidligst 3 måneder før udløbet af din nuværende tilladelse.

Læs mere om kravet til dit pas.

Hvad skal jeg mere vide, inden jeg ansøger?

En ansøgning om opholdstilladelse baseret på et ophold på en folkehøjskole behandles af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).

Du skal fortsat være optaget på et folkehøjskolekursus i Danmark for at kunne ansøge.

Før du ansøger, skal du oprette et SB-ID til ansøgningen, og du skal betale gebyr til at dække SIRIs sagsbehandling. Det kan gøres på fanen ’Sådan ansøger du’ til højre. Her har du også adgang til det relevante ansøgningsskema.

Uddannelsesinstitutionen udfylder den første af ansøgningens to dele. Vi sender dig en mail, efter uddannelsesinstitutionen har udfyldt sin del. 

Uddannelsesinstitutionen skal skrive din mailadresse i sin del. Du skal bruge linket i mailen til at oprette dig som bruger med samme mailadresse for at få adgang til din del.

Sørg for, at uddannelsesinstitutionen skriver den samme mailadresse, som du har tænkt dig at oprette dig med.

Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig eller din folkehøjskole

På denne fane kan du se, hvad du skal gøre for at indgive en ansøgning til Styrelsen for International Rekruttering og integration (SIRI).

Det er vigtigt, at du har sat dig grundigt ind i betingelserne for at få en opholdstilladelse, inden du begynder på trin 1. Det gør du på fanen ’Det skal du vide’ til venstre.

Det er en god idé at indsamle den nødvendige dokumentation inden du begynder at udfylde ansøgningsskemaet. Du kan bruge denne tjekliste.

Hvis du vedlægger dokumenter, som ikke er skrevet på engelsk, tysk, norsk, svensk eller dansk, skal du vedlægge en autoriseret oversættelse til dansk eller engelsk.

Du skal vedlægge

Hvis du er under 18 år, skal du desuden vedlægge

Uddannelsesinstitutioner skal vedlægge:

Afsæt gerne

30 minutter

pr. person til at udfylde ansøgningen

2 personer udfylder

Du og højskolen skal udfylde hver jeres del af ansøgningsskemaet

På dette trin har du adgang til det relevante ansøgningsskema.

Sørg for at du har gennemgået alle de foregående trin, før du går i gang.

Alle vores ansøgningsskemaer indeholder en grundig vejledning i, hvordan de udfyldes, og hvilken dokumentation der skal vedlægges.

Højskolen udfylder del 1 af ansøgningen, og du udfylder del 2.

Sørg for at have alle dokumenter klar i digital form, så du kan vedhæfte dem til ansøgningen undervejs.

ST3

Bemærk, at det er obligatorisk at benytte dette ansøgningsskema. I særlige tilfælde kan du blive fritaget fra kravet om at bruge et online ansøgningsskema. Du kan læse mere her.

Du kan finde dine igangværende og afsluttede ansøgninger i 30 dage fra dit seneste login.

Log ind og se dine ansøgninger

Når du har ansøgt om forlængelse af din opholdstilladelse, skal du have optaget biometri.

Det betyder, at du skal have taget et ansigtsfoto og afgive fingeraftryk. Dit ansigtsfoto og dine fingeraftryk vil blive lagret på en chip på det opholdskort, du får, hvis SIRI giver tilladelse. 

SIRI kan som hovedregel først begynde behandlingen af en ansøgning, når biometrien er optaget. Dette skal ske senest 14 dage efter ansøgningens indgivelse.

Hvis der ikke optages biometri, vil ansøgningen blive afvist. Det betyder, at den ikke vil blive behandlet.

Du kan læse mere om biometri her.

Du kan få optaget biometri i en af SIRIs afdelinger.

Hvis du skal have optaget biometri i en af SIRIs afdelinger, skal du huske at bestille tid her

Du har indgivet din ansøgning korrekt, hvis du har:

  • Oprettet sagsbestillings-id

  • Betalt gebyr

  • Indgivet ansøgningen

  • Fået optaget biometri

 

Du kan se den normale sagsbehandlingstid til højre for denne fane. Når sagen er afgjort, vil du modtage et svar.

Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig eller din arbejdsgiver.

Du kan her læse mere om, hvordan du skal forholde dig, mens du venter på svar.

Ansvarlig myndighed

Kontakt SIRI