Medfølgende familiemedlem i Grønland - forlængelse
Du ønsker at forlænge din tilladelse som medfølgende familiemedlem i Grønland.
Sagsbehandlingen tager normalt
3 måneder
Hvis der er brug for flere oplysninger, kan sagsbehandlingen dog tage op til
5 måneder
Gebyr for sagsbehandling
Intet gebyr
På denne fane kan du trin for trin indgive din ansøgning til Styrelsen for International Rekruttering og integration (SIRI).
Det er vigtigt, at du har sat dig grundigt ind i betingelserne for at få en opholdstilladelse, inden du begynder på trin 1. Det gør du på fanen ’Det skal du vide’ til venstre.
1
Det er en god idé at indsamle den nødvendige dokumentation inden du begynder at udfylde ansøgningsskemaet. Du kan bruge denne tjekliste.
Hvis du vedlægger dokumenter, som ikke er skrevet på engelsk, tysk, norsk, svensk eller dansk, skal du vedlægge en autoriseret oversættelse til dansk eller engelsk.
Du skal vedlægge
2
Afsæt gerne
30 minutter
til at udfylde ansøgningen
1 person
Du udfylder selv ansøgningen
På dette trin har du adgang til den relevante ansøgning. Du kan vælge mellem en digital eller en print-selv-version.
Sørg for at du har læst vejledningen på fanen 'Det skal du vide' og gennemgået alle de foregående trin på denne fane, før du går i gang.
Alle vores ansøgninger indeholder en grundig vejledning i, hvordan de udfyldes og hvilken dokumentation der skal vedlægges.
Læs mere om vores behandling af dine personoplysninger i forbindelse med ansøgningen
Online ansøgning
Ansøger du online, skal du vælge det digitale GL2 herunder.
Sørg for at have alle dokumenter klar i digital form, så du kan vedhæfte dem til ansøgningen undervejs.
Hvis du ikke har MitID, kan du sende ansøgningen ved at skrive under, i hånden, på en erklæring på tro og love, som du vedhæfter ansøgningen. Det er vigtigt, at du underskriver og vedhæfter vores erklæring på tro og love.
Hent vores erklæring på tro og love (PDF)
Du kan også hente erklæringen på tro og love i ansøgningen.
Print selv-skema
Du skal sende den nødvendige dokumentation sammen med ansøgningen.
Ansøgningen i Word-format kan du udfylde på skærmen, inden du printer. Ansøgningen i pdf-format skal du printe og udfylde i hånden.
3
Du kan finde dine igangværende og afsluttede ansøgninger i 30 dage fra dit seneste login.
4
Hvis du har brugt vores online ansøgning, har du allerede indgivet ansøgningen.
Hvis du i stedet har brugt print selv-skemaet, kan du sende ansøgningen direkte til SIRI via vores kontaktformular, hvor du skal vedhæfte ansøgningsskemaet med bilag.
Du har også mulighed for at indgive din ansøgning fysisk:
- enten i SIRIs afdeling i Nuuk
- eller hos Grønlands Politi, hvis du ikke opholder dig i Nuuk.
Se adresse og åbningstider for SIRI Nuuk
Kontakt politiet for at høre mere om, hvor du kan indgive din ansøgning uden for Nuuk.
5
Du kan se den normale sagsbehandlingstid til højre for denne fane. Når sagen er afgjort, vil du modtage et svar.
Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig eller dit familiemedlem (hovedpersonen).