sagsbehandlingen tager normalt
3 måneder

Gebyr for sagsbehandling
2.880 kr.

Kan jeg forlænge min opholdstilladelse?

Din opholdstilladelse udløber senest samme dato som udløbsdatoen for tilladelsen til det familiemedlem, der studerer i Danmark, har jobsøgningsophold efter endt studie eller har ophold for at opnå dansk autorisation. Dette familiemedlem kalder vi i det følgende ’hovedpersonen’.

Hvis hovedpersonen søger om forlængelse af sin opholdstilladelse eller en ny opholdstilladelse som studerende, kan du søge om forlængelse af din opholdstilladelse.

Hvis hovedpersonen søger om opholdstilladelse på nyt grundlag, fx som arbejdstager, skal du indgive ny ansøgning om opholdstilladelse.

Det er meget vigtigt, at du ansøger om forlængelse inden din nuværende tilladelse udløber, men ikke mere end 3 måneder før, at den udløber.

Hvis du ikke ansøger om forlængelse inden din tilladelse udløber, har du ikke længere ret til at være i Danmark – og en ansøgning indgivet i Danmark vil som udgangspunkt blive afvist.

Hvis du ansøger om forlængelse i tide, må du gerne blive i Danmark, mens SIRI behandler din ansøgning om forlængelse – også selv om din tilladelse udløber.

Hvis du arbejder, må du fortsætte med at arbejde, mens du venter på svar på din ansøgning. Hvis du får forlænget din opholdstilladelse, beholder du også retten til at arbejde. Dine rettigheder står beskrevet i afsnittet "Hvilke rettigheder får jeg med en tilladelse?" på denne side.

Hvad er betingelserne?

Du skal stadig opfylde de betingelser, som gælder for din nuværende opholdstilladelse som medfølgende familie til en studerende.

 

Du skal have et gyldigt pas. Det gælder også for helt små børn, der er født i Danmark.

Du kan læse mere om paskravet her.

Du skal have boet på samme adresse i Danmark som hovedpersonen, og I skal have boet sammen uden afbrydelse. 

Dette gælder også for et barn, som er fyldt 18 år efter den første ansøgning. Flytter barnet hjemmefra, skal barnet indgive en ny ansøgning på sit eget grundlag, fx som studerende.

Hvis et barn er flyttet hjemmefra, kan muligheden for forlængelse efter det fyldte 18 år ikke genskabes ved at flytte tilbage til forældrenes adresse.

Hvis du er et medfølgende barn, og du fik din første opholdstilladelse inden du fyldte 18 år, kan du få din tilladelse forlænget, selv om du i mellemtiden er fyldt 18 år. Dog kun hvis du fortsat bor på samme adresse som hovedpersonen.

Det kan være nødvendigt med en ny samtykkeerklæring fra den anden forælder, som ikke opholder sig i Danmark, hvis barnets forældre har fælles forældremyndighed. Dette vil være tilfældet, hvis den samtykkeerklæring, som vi tidligere har modtaget har været tidsbegrænset.

Du finder blanket til samtykkeerklæring her - kun på engelsk

Hovedpersonen, som er i Danmark for at studere, skal fortsat kunne forsørge dig. 

I må ikke modtage hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Der kan også være andre ydelser, som hovedpersonen ikke må modtage.

Du kan her se en liste over ydelser, som du ikke må modtage.

Kravet til din forsørgelse

Du skal dokumentere, at hovedpersonen har penge nok til at forsørge dig, mens du er i Danmark.

 

Hovedpersonen har penge nok til at forsørge dig, hvis han/hun har et beløb svarende til 6.820 kr. (2024-niveau) for hver måned, du skal bo i Danmark, dog for maksimalt 12 måneder.

Hvis hovedpersonen har vist dokumentation for at kunne forsørge dig i 12 måneder, da du søgte første gang, skal du ikke vise dokumentation for din forsørgelse igen.

Hvis hovedpersonen har vist dokumentation for din forsørgelse for mindre end 12 måneder, da du søgte første gang, skal du dokumentere, at din forsørgelse er sikret for de manglende måneder op til 12 måneder. Fx hvis du har vist dokumentation for din forsørgelse for 7 måneder den første gang du søgte, skal du vise dokumentation for din forsørgelse for 5 måneder, når du søger forlængelse, hvis du søger om forlængelse i 5 måneder eller mere.

Dokumentation kan fx være udskrift fra hovedpersonens bankkonto med indestående beløb svarende til 6.820 kr. (2024-niveau) for hver måned, du skal vise dokumentation for forsørgelse for.

Vi kræver ikke dokumentation for din forsørgelse, hvis hovedpersonen er en ph.d.-studerende, som er ansat og lønnet på et universitet eller i en virksomhed.

Hvis hovedpersonen har eller ansøger om forlængelse af opholdstilladelse for at opnå dansk autorisation, skal hovedpersonen dokumentere, at have penge nok til at forsørge dig under dit ophold i Danmark.

Læs mere om kravet om forsørgelse her.

Hvilke rettigheder får jeg med en tilladelse?

Hvad må du med en dansk opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en studerende – og hvad må du ikke?

 

En tilladelse som medfølgende familiemedlem til en studerende giver dig ret til at arbejde i Danmark. Du skal derfor ikke ansøge om arbejdstilladelse, hvis du får et job.
Du må også gerne drive egen virksomhed.
Hvis du er under 18, er der særlige regler for, hvor meget du må arbejde. Du kan læse mere om disse regler på arbejdstilsynets hjemmeside.

En dansk opholdstilladelse giver dig ikke ret til at arbejde i andre Schengen lande.

En opholdstilladelse giver dig ret til at opholde dig i Danmark i den periode din tilladelse er gyldig. 

En tilladelse giver dig desuden ret til at opholde dig i Schengen-området i op til 90 dage inden for en periode på 180 dage. Tilladelsen giver dig dog ikke ret til at arbejde i andre Schengen lande.

Du må ikke opgive din danske adresse eller opholde dig i udlandet i mere end 6 måneder i træk. Gør du det, bortfalder din tilladelse. Det betyder, at du ikke længere må opholde dig i Danmark.

Hvis du har brug for et længere ophold i udlandet, kan du søge om dispensation for bortfald.

Du kan læse mere om bortfaldsreglerne her.

Du kan læse mere om og ansøge om dispensation fra bortfald her.

Under jeres ophold skal familien være selvforsørgende. Du må ikke modtage ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, fx kontanthjælp.

Hvis du eller hovedpersonen modtager sådanne ydelser, kan din tilladelse blive inddraget - og du vil miste retten til at være i Danmark.

Hvis en myndighed, fx en kommune, udbetaler ydelser til udlændinge, bliver det indberettet til SIRI.

Du kan her se en liste over ydelser, som du ikke må modtage.

Med en opholdstilladelse i Danmark har du ret til gratis danskundervisning. Du skal dog være 18 år og have registreret din danske adresse i folkeregisteret.

Hvis du har opholdstilladelse i Danmark med henblik på beskæftigelse, studie m.v. skal du betale et depositum, før du kan begynde danskundervisningen. Vær opmærksom på, at du mister dit depositum, hvis du ikke består modulerne inden for en bestemt tidsramme.

Den kommune, du bor i, har pligt til at tilbyde dig danskundervisning og henvise dig til et sprogcenter. Har du ikke modtaget et tilbud om danskundervisning fra din kommune senest en måned efter, du har registeret din adresse i Danmark, kan du kontakte din kommune.

Undervisningen foregår (normalt) sammen med andre udlændinge, som for nylig er kommet til Danmark.

Når du bor og eventuelt arbejder i Danmark er der en række ting, du skal sætte dig ind i. Afhængigt af dine personlige forhold, kan du også have brug for andre vigtige informationer og handlemuligheder.

Du har muligvis allerede foretaget det nødvendige, men hvis du er i tvivl om noget giver portalen borger.dk dig information, links og i mange tilfælde også handlemuligheder i forhold til de vigtigste emner. fx

  • MitID
  • CPR-registrering
  • Sundhedskort
  • Skatteforhold
  • Ferieforhold
  • Skole og børnepasning
  • Bolig
  • Danskundervisning
  • Bilregistrering og kørekort

Hvor længe kan jeg være i Danmark?

Du vil få tilladelse for samme periode som det familiemedlem, der er i Danmark for at studere (hovedpersonen).

Har du haft opholdstilladelse på samme grundlag i 8 år, vil din tilladelse kunne forlænges i op til 5 år, hvis hovedpersonen har permanent opholdstilladelse.

Hvis du er et medfølgende barn, og du fik din første opholdstilladelse inden du fyldte 18 år, kan du få din tilladelse forlænget, selv om du i mellemtiden er fyldt 18 år. Dog kun hvis du fortsat bor på samme adresse som hovedpersonen.

En opholdstilladelse kan kun være gyldig indtil 3 måneder før udløbsdatoen i dit pas.

Hvis dit pas har kortere gyldighed end den i øvrigt mulige opholdsperiode, vil din opholdstilladelse blive afkortet. Det betyder, at din opholdstilladelses længde er kortere, end den normalt kunne være. Når du har fået fornyet dit pas, kan du ansøge om forlængelse af din opholdstilladelse – dog tidligst 3 måneder inden din tilladelse udløber.

Læs mere om kravet til dit pas her.

Hvad skal jeg mere vide, inden jeg ansøger?

En ansøgning om forlængelse af din opholdstilladelse som medfølgende familie til en studerende bliver behandlet af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).

Før du indgiver en ansøgning skal du oprette et SB-ID til ansøgningen, og du skal betale gebyr til at dække SIRIs sagsbehandling. Det gør du på fanen ’Sådan ansøger du’ til højre. Her har du også adgang til det relevante ansøgningsskema, MF2.

Hvert medfølgende familiemedlem skal indgive sin egen ansøgning. Hvis fx en ægtefælle og to børn søger om forlængelse af deres opholdstilladelse som medfølgende familiemedlemmer, skal der i alt oprettes 3 SB-ID’er, betales 3 gebyrer og indgives 3 ansøgningsskemaer.

Du kan lade dig repræsentere af en tredjepart. Det kan fx være et familiemedlem, en advokat eller et relocation-bureau. Hvis du ønsker at lade dig repræsentere, skal du give din partsrepræsentant fuldmagt til at varetage din ansøgning.

Du kan finde en godkendt standard til fuldmagt her 

Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig eller hovedpersonen. 

På denne fane kan du se, hvad du skal gøre for at indgive en ansøgning til Styrelsen for International Rekruttering og integration (SIRI).

Det er vigtigt, at du har sat dig grundigt ind i betingelserne for at få en opholdstilladelse, inden du begynder på trin 1. Det gør du på fanen ’Det skal du vide’ til venstre.

Det er en god idé at indsamle den nødvendige dokumentation inden du begynder at udfylde ansøgningsskemaet. Du kan bruge denne tjekliste.

Hvis du vedlægger dokumenter, som ikke er skrevet på engelsk, norsk, svensk eller dansk, skal du vedlægge en autoriseret oversættelse til dansk eller engelsk.

Du skal vedlægge

Hvis du er barn, skal du vedlægge

Afsæt gerne

30 minutter

til at udfylde ansøgningen

1 person udfylder

Du udfylder selv ansøgningsskemaet

På dette trin har du adgang til det relevante ansøgningsskema MF2.

Sørg for at du har gennemgået alle de foregående trin, før du går i gang.

Alle vores ansøgningsskemaer indeholder en grundig vejledning i, hvordan de udfyldes, og hvilken dokumentation der skal vedlægges.

Sørg for at have alle dokumenter klar i digital form, så du kan vedhæfte dem til ansøgningen undervejs.

Hvis du ikke har MitID, skal du underskrive, indscanne og vedhæfte til ansøgningen dokumentet 'Erklæringer og information'.

Du kan hente dokumentet 'Erklæringer og information' her (også tilgængeligt i selve skemaet)

Du kan hente blanketten til samtykkeerklæringen her - kun på engelsk (også tilgængeligt i selve skemaet)

 

Benyt skema MF2

 

Bemærk, at det er obligatorisk at benytte dette ansøgningsskema. I særlige tilfælde kan du blive fritaget fra kravet om at bruge et online ansøgningsskema. Du kan læse mere her.

Bemærk, at det er obligatorisk at oplyse dit pasnummer i dette ansøgningsskema. Hvis du ikke er i besiddelse af et gyldigt pas, kan du kontakte os for at få vejledning. Du finder vores kontaktoplysninger her. 

Når du har ansøgt om forlængelse af din opholdstilladelse, skal du have optaget biometri.

Det betyder, at du skal have taget et ansigtsfoto og afgive fingeraftryk. Dit ansigtsfoto og dine fingeraftryk vil blive lagret på en chip på det opholdskort, du får, hvis SIRI giver tilladelse. 

SIRI kan som hovedregel først begynde behandlingen af en ansøgning, når biometrien er optaget. Dette skal ske senest 14 dage efter ansøgningens indgivelse.

Hvis der ikke optages biometri, vil ansøgningen blive afvist. Det betyder, at den ikke vil blive behandlet.

Du kan læse mere om biometri her.

Du kan få optaget biometri i en af SIRIs afdelinger.

Hvis du skal have optaget biometri i en af SIRIs afdelinger, skal du huske at bestille tid her

Du har indgivet din ansøgning korrekt, hvis du har:

  • Oprettet sagsbestillings-id

  • Betalt gebyr

  • Indgivet ansøgningen

  • Fået optaget biometri

 

Du kan se den normale sagsbehandlingstid til højre for denne fane. Når sagen er afgjort, vil du modtage et svar.

Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig eller din arbejdsgiver.

Du kan her læse mere om, hvordan du skal forholde dig, mens du venter på svar.

Ansvarlig myndighed

Kontakt SIRI