Sagsbehandlingen tager normalt
3 måneder

Gebyr for sagsbehandling
Intet gebyr

Kan jeg forlænge min arbejdstilladelse?

Du kan få forlænget din tilladelse til bibeskæftigelse, hvis du stadig har samme arbejde.

Det er meget vigtigt, at du ansøger om forlængelse inden din nuværende tilladelse udløber.

Hvis du ikke ansøger om forlængelse inden din tilladelse udløber, har du ikke længere ret til at fortsætte i arbejdet – og du skal vente på en ny tilladelse til bibeskæftigelse, før du må genoptage dit bijob.

Du kan tidligst søge om forlængelse af din arbejdstilladelse 3 måneder før den udløber og senest på udløbsdatoen.

Hvad er betingelserne for en forlængelse af arbejdstilladelsen?

Du kan søge om forlængelse af din arbejdstilladelse, hvis du stadig er ansat i samme job hos samme arbejdsgiver, og du har modtaget løn og arbejdet i overensstemmelse med din kontrakt i hele gyldighedsperioden for din seneste tilladelse.

Har du i perioder ikke modtaget fuld løn og/eller arbejdet i overensstemmelse med din kontrakt, skal du i forbindelse med din ansøgning indsende oplysninger og dokumentation for, hvorfor du ikke har det.

Bemærk, at EU’s arbejdstidsdirektiv fastsætter, at du over en periode på 4 måneder højst må have en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 48 timer. Er dit ansættelsesforhold dækket af en gældende overenskomst, kan denne regel være fraveget.

Du må som udgangspunkt gerne holde selvbetalt ferie eller orlov uden løn i rimeligt omfang. Når SIRI skal vurdere, om din selvbetalte ferie eller orlov har været i rimeligt omfang, har vi brug for oplysninger og dokumentation om:

  • længden af din selvbetalte ferie eller orlov

  • hvor ofte du har taget selvbetalt ferie eller orlov

  • hvad årsagen er til, at du har holdt selvbetalt ferie eller orlov.

Hvis du har været på barsel, må du gerne have modtaget barselsdagpenge.

For at vi kan forlænge din tilladelse, skal dine løn- og ansættelsesvilkår være sædvanlige efter danske forhold.

Er vi i tvivl om, hvorvidt dine løn- eller ansættelsesvilkår er sædvanlige, kan vi bede de regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) om at vurdere dem.

Læs mere på SIRIs side om sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Du skal orientere os, hvis dine løn- og ansættelsesvilkår forringes.

Din tilladelse til bibeskæftigelse kan kun forlænges, hvis du stadig opfylder betingelserne for din opholdstilladelse til hovedbeskæftigelsen.

Hvilke rettigheder har jeg med en tilladelse?

Du må arbejde i det bijob, som du har fået tilladelse til - men du må ikke tage andre bijobs.

Du må ikke arbejde flere timer, end du har fået tilladelse til.

Hvis du bliver tilbudt et nyt bijob, skal du ansøge om en ny tilladelse. Det gælder også, hvis du bliver tilbudt en ny stilling i samme virksomhed. Du må ikke begynde på det nye bijob, før du har fået en ny tilladelse.

Hvor længe kan jeg arbejde?

Du kan få forlænget din tilladelse til bibeskæftigelse for samme periode som din tilladelse til hovedbeskæftigelse, dog ikke længere end kontraktens gyldighed.

Hvad skal jeg mere vide, inden jeg ansøger?

En ansøgning om forlængelse af tilladelse til bibeskæftigelse behandles af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).

På fanen ’Sådan ansøger du’ til højre har du adgang til det relevante ansøgningsskema, AR8. 

Din arbejdsgiver skal først udfylde del 2 af skemaet.

Hvis du har givet din arbejdsgiver fuldmagt til at varetage ansøgningen, er det kun din arbejdsgiver der skal udfylde skemaet.

Du kan finde en godkendt standard til fuldmagt her.

Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig eller din arbejdsgiver.

På denne fane kan du se, hvad du skal gøre for at indgive en ansøgning til Styrelsen for International Rekruttering og integration (SIRI).

Det er vigtigt, at du har sat dig grundigt ind i betingelserne for at få en opholdstilladelse, inden du begynder på trin 1. Det gør du på fanen ’Det skal du vide’ til venstre.

Det er en god idé at indsamle den nødvendige dokumentation, inden du begynder at udfylde ansøgningsskemaet. Du kan bruge nedenstående tjekliste.

Vedlægger du dokumentation, som ikke er skrevet på engelsk, tysk, norsk, svensk eller dansk, skal du vedlægge en autoriseret oversættelse på enten dansk eller engelsk.

Du skal vedlægge

Afsæt gerne

30 minutter

til at udfylde ansøgningen

2 personer udfylder

Du og din arbejdsgiver skal udfylde hver jeres del af ansøgningsskemaet

På dette trin har du og din arbejdsgiver adgang til det relevante ansøgningsskema.

Sørg for at du har gennemgået alle de foregående trin, før du går i gang.

Alle vores ansøgningsskemaer indeholder en grundig vejledning i, hvordan de udfyldes og hvilken dokumentation der skal vedlægges.

Du kan læse mere om vores behandling af dine personoplysninger i forbindelse med ansøgningen her.

I print selv-skemaet AR8 skal din arbejdsgiver udfylde del 2 af skemaet. Når din arbejdsgiver er færdig med sin del, skal du udfylde skemaets del 1. Du skal derefter indgive både del 1 og del 2 – læs mere på næste trin.

Du skal aflevere den nødvendige dokumentation sammen med ansøgningen.

Ansøgningsskemaet i Word-format kan du udfylde på skærmen, inden du printer. Ansøgningsskemaet i pdf-format skal du printe og udfylde i hånden.

Hent print selv skema AR8 i Word-format         Hent print selv skema AR8 i pdf-format

 

Du kan indgive ansøgningen i en af SIRIs afdelinger.

Hvis du vil indgive i en af SIRIs afdelinger, skal du huske at bestille tid her.  

Du kan også sende ansøgningen til SIRI via vores kontaktformular.

Du kan finde SIRIs kontaktformular her

Når du har ansøgt om forlængelse af din arbejdstilladelse, skal du have optaget biometri (ansigtsfoto og underskrift). Dit ansigtsfoto vil blive lagret på en chip på det arbejdskort, du vil få, hvis du får en tilladelse.

Hvis du indgiver din ansøgning i en af SIRIs afdelinger, vil du få optaget biometri samtidig med, at du indleverer din ansøgning.

Hvis du sender din ansøgning til SIRI via vores kontaktformular, skal du også bestille tid til at få optaget biometri.

Du skal huske at bestille tid, før du møder frem i en af SIRIs afdelinger.

Du kan bestille tid her

Du kan se den normale sagsbehandlingstid til højre for denne fane. Når sagen er afgjort, vil du modtage et svar.

Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig.

Ansvarlig myndighed