Ansøg om forlængelse af opholdstilladelse som barn
Du vil ansøge om forlængelse af din opholdstilladelse, som du har på baggrund af familiesammenføring som barn.
Den forventede maksimale sagsbehandlingstid er:
6 måneder
Gebyret er:
4.035 kr.
Her kan du få overblik over, hvad du skal gøre, når du vil ansøge om forlængelse af din opholdstilladelse på baggrund af familiesammenføring.
Hvis du er under 18 år, kan din forælder, plejeforælder eller nære familiemedlem indgive ansøgningen på vegne af dig.
Inden du betaler gebyret, anbefaler vi, at du har sat dig grundigt ind i betingelserne for at få forlænget din opholdstilladelse. Du kan læse om betingelserne under fanen ’Det skal du vide’.
Du eller din forælder, plejeforælder eller nære familiemedlem skal udfylde ansøgningen og vedlægge dokumentation. Det er derfor en god idé at indsamle dokumentationen på forhånd.
I kan få brug for:
Afsæt gerne
15-20 minutter
til at udfylde ansøgningen
1 person
Du eller din forælder skal udfylde ansøgningen
Ansøgningsløsningen indeholder en grundig vejledning til, hvordan du udfylder ansøgningen, og hvilken dokumentation du kan vedhæfte.
Du skal have MitID for at bruge ansøgningsløsningen. Læs mere om MitID
Hvis du vil fortsætte med at udfylde en gemt digital ansøgning, skal du vælge ”Start digital ansøgning”. Når du er logget ind, kan du hente den gemte ansøgning.
Hvis du har ændringer til en digital ansøgning, som er sendt til Udlændingestyrelsen, skal du kontakte os. Du skal ikke indgive en ny ansøgning. Se Udlændingestyrelsens kontaktoplysninger
Det er obligatorisk at bruge den digitale selvbetjeningsløsning FA4-5 online, når du søger om forlængelse af din opholdstilladelse som familiesammenført barn, medmindre du er undtaget fra dette krav. Læs mere om obligatorisk digital selvbetjening
Når du indgiver en ansøgning til Udlændingestyrelsen, vil vi behandle dine personoplysninger. Du kan læse mere om dine rettigheder, og om hvordan vi behandler dine oplysninger på denne side: Personoplysninger – Sådan behandler vi dine oplysninger
Hvis du er over 18 år, eller hvis du ikke bor hos din forælder, skal du normalt have taget fingeraftryk og ansigtsfoto – også kaldet biometri – inden for 4 uger fra, du har indgivet ansøgningen. Biometrien skal bruges for, at du kan få et nyt opholdskort.
Hvis du er under 18 år og bor hos din forælder i Danmark, behøver du ikke noget opholdskort. Hvis du ikke ønsker et opholdskort, behøver du derfor heller ikke at få taget fingeraftryk og ansigtsfoto.
Du kan få optaget biometri i Udlændingestyrelsens Borgerservice. Du skal bestille en tid, inden du møder op i Borgerservice. Læs mere om, hvor Udlændingestyrelsens Borgerservice har afdelinger, og hvordan du bestiller tid
Læs mere om opholdskort med fingeraftryk og ansigtsfoto