Sagsbehandlingen tager normalt
0-30 dage

Gebyr for sagsbehandling
Intet gebyr

Hvem kan få et EU-opholdsdokument som studerende?

Du kan få et EU-opholdsdokument, hvis du er:

  • EU-/EØS- eller schweizisk statsborger og
  • optaget på en uddannelsesinstitution i Danmark på gymnasialt niveau eller højere

Hvad er betingelserne?

Når vi behandler din ansøgning, vurderer vi konkret og individuelt, om du er studerende efter EU-retten. Det betyder bl.a. at

  • Du skal være indskrevet på en uddannelse i Danmark på mindst gymnasielt niveau, som er godkendt af det offentlige.
  • Du skal være endeligt optaget på uddannelsen, dvs. der må ikke være flere betingelser, du skal opfylde før din optagelse er gældende.
  • Du skal være studieaktiv

Hvis du er under 18 år, skal en af dine forældre give samtykke til, at du må læse i Danmark.

Den forælder, som underskriver, skal have forældremyndighed over dig.

Hvad er mine rettigheder som EU-borger?

Som EU-borger har du retten til at opholde dig, studere og arbejde i Danmark med eller uden et EU-opholdsdokument.

Du kan frit indrejse i Danmark, og du må studere og arbejde i Danmark allerede fra den dag, du indrejser. Du skal ikke have en tilladelse til at studere og arbejde i Danmark.

I Danmark er et CPR-nummer nødvendigt i flere situationer, fx i forhold til sundhedskort og lægevalg, skat og danskundervisning.

For at få et CPR-nummer, skal du vise et EU-opholdsdokument til din bopælskommune.

På portalen lifeindenmark.dk kan du læse mere om, hvordan du får et CPR-nummer samt om andre vigtige emner fx

  • MitID
  • Skatteforhold
  • Ferieforhold
  • Skole og børnepasning
  • Bolig
  • Danskundervisning
  • Bilregistrering og kørekort

Læs mere på lifeindenmark.dk (link åbner i et nyt vindue)

Du skal kunne forsørge dig selv, mens du studerer i Danmark.

Det betyder, at du ikke må modtage ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, fx kontanthjælp. 

Hvis du modtager sådanne ydelser under dit ophold, kan din opholdsret være ophørt, og du kan miste retten til at være i Danmark.

Hvis en myndighed, fx en kommune, udbetaler ydelser til udlændinge, bliver det indberettet til SIRI. SIRI vil herefter tage stilling til, hvorvidt dette har betydning for dit opholdsgrundlag.

Modtager du ydelser som fx SU eller arbejdsløshedsdagpenge, kan du stadig blive anset som selvforsørgende.

Arbejde ved siden af studiet

Hvis du har arbejde, mens du studerer, kan du også have et samtidigt opholdsgrundlag som arbejdstager, hvis du opfylder betingelserne for det.

Læs om betingelserne for ophold som arbejdstager

Hvis du

  • opfylder betingelserne for at være arbejdstager i EU-rettens forstand 
  • har bevaret din arbejdstagerstatus efter at være ophørt med at arbejde 

har du ret til sociale ydelser på samme vilkår som danske statsborgere. Som udgangspunkt vil det derfor ikke medføre ophør af din opholdsret, at du modtager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, f.eks. kontanthjælp.

Læs mere om, hvad du må modtage og hvad du ikke må modtage af offentlige ydelser, når du har et EU-opholdsdokument fra SIRI

Hvor længe kan jeg være i Danmark?

Hvis du skal opholde dig i Danmark i mindre end 3 måneder, er det ikke nødvendigt at indgive ansøgning om EU-opholdsdokument. Søger du arbejde, kan du være i landet i op til 6 måneder uden et opholdsdokument.

Hvis du skal være i Danmark i mere end de 3 eller 6 måneder, skal du indgive ansøgning om EU-opholdsdokument. Herefter kan du være i landet, så længe du opfylder betingelserne for et opholdsgrundlag efter EU-reglerne. Der er ikke en udløbsdato på dit opholdsdokument. 

Når du har haft et opholdsgrundlag efter EU-reglerne i Danmark i mindst 5 år, har du ret til permanent ophold efter EU-reglerne.

Læs om, hvordan du søger om permanent ophold efter EU-reglerne

Kan min familie få EU-opholdsdokument?

Ja, din nærmeste familie kan ansøge om ophold i Danmark efter EU-reglerne.

Læs mere om EU-ophold som familiemedlem til en EU-borger

Hvad skal jeg mere vide, inden jeg ansøger?

På ansøgningsfanen til højre kan du læse mere om ansøgningsproceduren. Her finder du også det ansøgningsskema, du skal udfylde.

SIRI træffer afgørelse på baggrund af de oplysninger og dokumenter, du afleverer sammen med ansøgningen. SIRI vil dog kontakte dig i løbet af sagsbehandlingen, hvis vi har brug for flere oplysninger.

Skal SIRI kunne give oplysninger om din sag til andre end dig, mens vi behandler sagen, skal du give en fuldmagt til den person, der skal have adgang til oplysningerne. Fuldmagten skal indleveres til SIRI, gerne sammen med din ansøgning. 

Hvis det fremgår af din ansøgning, at du repræsenteres af en advokat, skal du ikke give en fuldmagt til advokaten, da advokater allerede i kraft af deres stilling har fuldmagt. Det betyder bl.a., at SIRI under sagens behandling vil sende alle henvendelser til dig via din advokat.

Din ansøgning indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).

Sørg for at have alle dokumenter klar i digital form, så du kan vedhæfte dem til online ansøgningen.

Du skal vedhæfte

Hvis du er under 18 år, skal du også vedhæfte:

Afsæt gerne

15 minutter

til at udfylde ansøgningen

1 person

Du udfylder selv ansøgningsskemaet

På dette trin har du adgang til det relevante ansøgningsskema OD1A.

Skemaet indeholder en vejledning i, hvordan du skal udfylde det, og hvilken dokumentation, du skal vedlægge.

Du kan bestille tid til at møde frem i SIRI via linket i den kvittering, du modtager, når du har udfyldt og indsendt skemaet.

 

Udfyld ansøgningsskema OD1A (åbner i et nyt vindue)

 

Sådan behandler vi dine personoplysninger i forbindelse med ansøgningen

Vi anbefaler, at du ansøger online, da det ofte er hurtigere at behandle digitale ansøgninger.

Du kan også vælge at indsende en fysisk ansøgning – find et print-selv-skema og læs mere om fremgangsmåden

Du kan finde dine igangværende og afsluttede ansøgninger i 30 dage fra dit seneste login.

Log ind og se dine ansøgninger (åbner i et nyt vindue)

Du skal møde personligt frem i en af SIRIs afdelinger inden 30 dage.

Du skal medbringe:

  • kvittering fra onlineansøgningen
  • dit pas eller nationale id-kort.

Først når du på denne måde har identificeret dig og er blevet forbundet med din ansøgning, betragter vi din ansøgning som fuldt indgivet.

Møder du ikke op inden 30 dage efter at du har indgivet din online ansøgning, betragter SIRI din ansøgning som frafaldet og lukker sagen.

Adresser og åbningstider på SIRIs afdelinger

Vedhæfter du alle nødvendige dokumenter til ansøgningen, og er betingelserne for et opholdsgrundlag opfyldt, kan SIRI udstede et opholdsdokument til dig med det samme, når du møder op.

Mangler der dokumentation, forlænges sagsbehandlingstiden. Du vil normalt få at vide ved fremmødet, hvilken dokumentation, der mangler.

Du har ret til at opholde dig og arbejde i Danmark, mens du venter på svar.

Ansvarlig myndighed

Kontakt SIRI