Permanent ophold efter EU-reglerne, når du er familiemedlem til en dansk statsborger
Du har opholdt dig i Danmark efter EU-reglerne i mindst 5 sammenhængende år med dit danske familiemedlem. Du ønsker nu at ansøge om permanent ophold.
Sagsbehandling tager normalt
3 måneder
Gebyr for sagsbehandling
Intet gebyr
Det er en god idé at indsamle den nødvendige dokumentation, inden du begynder at udfylde ansøgningsskemaet. Du kan bruge denne tjekliste.
Du skal altid vedlægge følgende:
Som udgangspunkt vil SIRI vurdere, at perioder hvor du har haft indkomst eller modtaget offentlige ydelser i Danmark også betyder, at du har haft ophold i Danmark. Du behøver derfor ikke indsende dokumentation for perioder, hvor du har modtaget offentlige ydelser eller været lønmodtager i Danmark. Det samme er gældende for dit danske familiemedlem.
Dokumentation for dit eget og dit danske familiemedlems faktiske og reelle ophold i Danmark i perioder uden indkomst eller offentlige ydelser kan fx være følgende:
Bemærk, at der kun er tale om eksempler på dokumentation i listen ovenfor. Eksemplerne er givet på baggrund af SIRIs erfaringer med, hvilke typer af dokumentation der er relevant for sagsbehandlingen og kan forkorte sagsbehandlingstiden. Du skal derfor ikke nødvendigvis indsende alle typer af dokumentation anført ovenfor. Du kan også indsende andre dokumenter og oplysninger end de ovenstående eksempler.
Afsæt gerne
30 minutter
til at udfylde ansøgningen
2 personer
Du og dit danske familiemedlem udfylder og underskriver ansøgningsskemaet
På dette trin har du adgang til det relevante ansøgningsskema OD2/D.
Ansøgningsskemaet indeholder en vejledning i, hvordan det skal udfyldes, og hvilken dokumentation der skal vedlægges.
Ansøgningsskemaet findes ikke i en online version. Skemaet skal derfor printes ud, udfyldes og afleveres personligt i en af vores afdelinger sammen med den relevante dokumentation. Du kan også indsende ansøgningsskemaet og den relevante dokumentation via SIRIs kontaktformular. Du kan læse mere på næste trin om, hvordan du indgiver ansøgningsskemaet til SIRI.
Ansøgningsskema
Hent print selv skemaet OD2/D i pdf-format
Hent print selv skemaet OD2/D i Word format
Du kan læse mere om vores behandling af dine personoplysninger i forbindelse med ansøgningen her.
Indgiv ansøgningen via SIRIs kontaktformular
Du kan indgive ansøgningen via SIRIs kontaktformular. Det kræver, at du gemmer det udfyldte og underskrevne ansøgningskema og den relevante dokumentation i digitalt format, så det kan vedhæftes elektronisk. Du skal vælge årsagen 'Jeg skal indsende en ansøgning om familiesammenføring med dansk statsborger eller permanent ophold efter EU-reglerne’, hvis du indsender via SIRIs kontaktformular.
Du kan tilgå SIRIs kontaktformular her
Indgiv ansøgningen ved personligt fremmøde
Du kan også indgive ansøgningen ved personligt fremmøde i en af SIRIs afdelinger i København, Odense, Aarhus, Aalborg, Esbjerg, Sønderborg eller Bornholm.
Du kan finde adresser og åbningstider på SIRIs afdelinger her
Du skal huske at bestille tid til at aflevere din ansøgning
Du skal altid medbringe dit originale pas, når du møder personligt frem i SIRI.
4
Hvis du er statsborger i et land uden for EU/EØS og Schweiz skal du have optaget biometri for at få udstedt et opholdskort. Det betyder, at du skal have taget et ansigtsfoto og afgive fingeraftryk. Dit ansigtsfoto og dine fingeraftryk vil blive lagret på en chip på det opholdskort, du vil få, hvis du får et opholdsbevis.
Hvis du ikke får optaget biometri, kan vi ikke udstede det fysiske opholdskort til dig.
Du kan få optaget biometri i en af SIRIs afdelinger. Det kan ske, mens vi behandler din ansøgning. Du kan også vente, til vi har behandlet din ansøgning, og du har fået dit EU opholdsdokument. Bemærk dog, at opholdskortet ikke kan udstedes før du har fået optaget biometri.
Du kan se den normale sagsbehandlingstid til højre for denne fane. Du vil få tilsendt et kvitteringsbrev, når SIRI har modtaget din ansøgning. Når sagen er afgjort, vil du modtage et svar.
Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig. Vi vil i nogle tilfælde indhente yderligere oplysninger til sagen, fx fra andre offentlige myndigheder, herunder SKAT og politiet, eller relevante myndigheder i udlandet.
Du har ret til at opholde dig og arbejde i Danmark, mens du venter på svar.