Familiesammenføring med en dansk statsborger efter EU-reglerne
Du er familiemedlem til en dansk statsborger, der har brugt sin ret til fri bevægelighed og etableret et faktisk og reelt ophold i et andet EU-land. Du har opholdt dig og udøvet familieliv med den danske statsborger i det andet EU-land. I ønsker nu at vende tilbage til Danmark. I det følgende bruger vi betegnelsen "EU-land" som samlet betegnelse for EU-/EØS-landene og Schweiz.
Sagsbehandlingen tager normalt
3 måneder
Gebyr for sagsbehandling
Intet gebyr
På denne fane kan du læse om ansøgningsprocessen.
Din ansøgning skal indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).
Som en del af processen skal du som regel møde personligt frem i en af SIRI's afdelinger i København, Odense, Aarhus, Aalborg, Esbjerg, Sønderborg eller på Bornholm.
Inden du læser denne fane om at indgive ansøgning om EU-ophold, anbefaler vi, at du på fanen ’Det skal du vide’ til venstre læser om opholdsgrundlag som familiemedlem til en dansk statsborger efter EU-reglerne, hvilke betingelser du og det danske familiemedlem skal opfylde mv.
Det kan forlænge sagsbehandlingstiden, hvis du ikke indsender den nødvendige dokumentation. Det er derfor en god idé at benytte nedenstående tjekliste. Ved længerevarende ophold i et andet EU-land kan dokumentation for opholdet begrænses til de sidste 6 måneder inden dit danske familiemedlems tilbagevenden til Danmark.
Det skal være tydeligt, hvem den indsendte dokumentation omhandler. Dette kan fx være, hvis navn, personnummer eller lignende fremgår af dokumentet. Dokumenter uden navn mv. indgår ikke i vores behandling af din sag.
Du skal vedlægge:
Eksempler på dokumentation for dit danske familiemedlems faktiske og reelle ophold i et andet EU-land:
Bolig:
Faste udgifter:
Fysisk ophold:
Eventuel pendling til Danmark:
Eksempler på dokumentation for dit danske familiemedlems opholdsgrundlag i et andet EU-land:
Arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende:
Person med tilstrækkelige midler (fx ved arbejde i Danmark):
Studerende:
Udstationeret:
Eksempler på dokumentation, der understøtter din familiemæssige tilknytning til den danske statsborger:
Eksempler på dokumentation for dit ophold i det andet EU-land sammen med dit danske familiemedlem:
I listen ovenfor er der kun tale om eksempler på dokumentation. Eksemplerne er givet på baggrund af SIRIs erfaringer med, hvilke typer af dokumentation bedst understøtter de relevante forhold og derfor kan forkorte sagsbehandlingstiden. Du skal ikke nødvendigvis indsende alle dokumenter, der er anført ovenfor. Du kan også indsende andre dokumenter og oplysninger end de nævnte eksempler.
Afsæt gerne
60 minutter
til at udfylde ansøgningen
1 person
Du udfylder selv ansøgningsskemaet (med evt. hjælp fra dit danske familiemedlem).
På dette trin har du adgang til de relevante ansøgningsskemaer OD2/A-C.
Hvert skema indeholder en vejledning i, hvordan det skal udfyldes, og hvilken dokumentation der skal vedlægges.
Ansøgningsskemaerne findes ikke i online versioner. Når du har valgt det korrekte skema, skal det derfor printes ud, udfyldes og afleveres personligt i en af vores afdelinger sammen med den relevante dokumentation. Du kan også indsende ansøgningsskemaet og den relevante dokumentation via SIRIs kontaktformular. Du kan læse mere på næste trin om, hvordan du indgiver ansøgningsskemaet til SIRI.
Ansøgningsskema om familiesammenføring med ægtefælle, partner m.v.
Hent print selv skema OD2/A i pdf-format
Hent print selv skema OD2/A i word format
Ansøgningsskema om familiesammenføring for børn under 21 år
Hent print selv skema OD2/B i pdf-format
Hent print selv skema OD2/B i word format
Ansøgningsskema om familiesammenføring for øvrige familiemedlemmer
Hent print selv skema OD2/C i pdf-format
Hent print selv skema OD2/C i word format
Du kan læse mere om vores behandling af dine personoplysninger i forbindelse med ansøgningen
Indgiv ansøgningen ved personligt fremmøde
Du kan indgive ansøgningen ved personligt fremmøde i SIRIs afdelinger i København, Odense, Aarhus, Aalborg, Esbjerg, Sønderborg eller på Bornholm.
Find adresser og åbningstider på SIRIs afdelinger
Husk tidsbestilling hos SIRI. Bestil tid, når du skal indgive din ansøgning hos SIRI
Du skal altid medbringe dit originale pas, når du møder personligt frem i SIRI.
Indgiv ansøgningen via SIRIs kontaktformular
Du kan også indgive ansøgningen via SIRIs kontaktformular. Det kræver, at du gemmer det udfyldte og underskrevne ansøgningskema og den relevante dokumentation i digitalt format, så det kan vedhæftes elektronisk. Du skal vælge årsagen 'Jeg skal indsende en ansøgning om familiesammenføring med dansk statsborger eller permanent ophold efter EU-reglerne*, hvis du indsender via SIRIs kontaktformular.
I forbindelse med at du indgiver din ansøgning, skal du have foretaget et ID-tjek.
Hvis du er statsborger i et land uden for EU/EØS og Schweiz, skal du også have optaget biometri for at få udstedt et opholdskort. Det betyder, at du skal have taget et ansigtsfoto og afgive fingeraftryk. Dit ansigtsfoto og dine fingeraftryk vil blive lagret på en chip på det opholdskort, du vil få, hvis du får et opholdsbevis.
Hvis du ikke får optaget biometri, kan vi ikke udstede det fysiske opholdskort til dig.
Du kan få foretaget ID-tjek og optaget biometri
- i en af SIRIs afdelinger i Danmark eller
- ved en dansk repræsentation i udlandet (åbner i et nyt vindue)
Du kan få optaget biometri, mens vi behandler din ansøgning. Du kan også vente, til vi har behandlet din ansøgning, og du har fået dit opholdsbevis. Bemærk dog, at vi ikke kan afgøre din sag, før du har fået foretaget ID-tjek.
Du skal altid medbringe dit originale pas, når du møder personligt frem i SIRI eller ved en dansk repræsentation.
Du ansøger i Danmark
Hvis du opholder dig i Danmark, kan du indgive ansøgningen og få foretaget ID-tjek og optaget biometri i en af SIRIs afdelinger.
Du skal huske at bestille tid, før du møder personligt frem. Du finder SIRIs tidsbestilling her
Du ansøger fra udlandet
Hvis du indgiver en ansøgning fra udlandet, kan du vælge at få foretaget ID-tjek og optaget biometri ved en dansk repræsentation eller et ansøgningscenter i udlandet.
Se Udenrigsministeriets liste over danske repræsentationer og ansøgningscentre, hvor du kan få optaget biometri (åbner i et nyt vindue)
I nogle lande har Danmark ikke en dansk repræsentation eller et ansøgningscenter. I disse tilfælde henviser listen til en af de norske repræsentationer, som Danmark har en repræsentationsaftale med, eller til nærmeste danske repræsentation eller ansøgningscenter i regionen.
Vær altid opmærksom på om den specifikke repræsentation eller ansøgningscenter håndterer visum- og/eller opholdssager.
Har du ikke mulighed for at få optaget biometri i udlandet, kan du vente til efter, du har fået dit opholdsbevis og er indrejst til Danmark. Biometri er nødvendig for at få udstedt et opholdskort.
Vi anbefaler, at du altid besøger repræsentationens hjemmeside for at få mere information, inden du indgiver ansøgningen. Den enkelte repræsentation kan stille yderligere krav om fx betaling af et gebyr, aflevering af flere pasfotos eller ekstra kopier af ansøgningen.
Du kan se den normale sagsbehandlingstid til højre for denne fane. Du vil få tilsendt et kvitteringsbrev, når SIRI har modtaget din ansøgning. Når sagen er afgjort, vil du modtage et svar.
Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig. Vi vil i nogle tilfælde indhente yderligere oplysninger til sagen, fx fra andre offentlige myndigheder, herunder SKAT og politiet, eller relevante myndigheder i udlandet.
Du har ret til at opholde dig og arbejde i Danmark, mens du venter på svar.
Hvis du er statsborger uden for EU/EØS og Schweiz, må du arbejde, mens vi behandler din sag, hvis du opfylder alle betingelser for ophold som familiemedlem til en EU-borger efter EU-reglerne.
Det betyder, at det er dit eget ansvar, hvis du begynder at arbejde i Danmark, før vi har truffet afgørelse i sagen. I visse tilfælde kan du blive straffet for ulovligt arbejde, hvis det viser sig, at du ikke har opfyldt betingelserne for ophold, og du har fået afslag på ophold efter EU-reglerne.