Ansøg om familiesammenføring som andet familiemedlem end ægtefælle eller barn
Du vil ansøge om familiesammenføring med en person i Danmark, som ikke er din ægtefælle/samlever eller din forælder. Denne person er dansk eller nordisk statsborger eller har opholdstilladelse i Danmark.
Den forventede maksimale sagsbehandlingstid er
7 måneder
Gebyret er
8.575 kr.
Her kan du få overblik over, hvad du skal gøre, når du vil ansøge om opholdstilladelse på baggrund af familiesammenføring.
Inden du betaler gebyret, anbefaler vi, at du har sat dig grundigt ind i betingelserne for at få opholdstilladelse. Du kan læse om betingelserne under fanen ’Det skal du vide’.
Du og personen i Danmark skal udfylde hver jeres del af ansøgningen og vedlægge dokumentation. Det er derfor en god idé at indsamle dokumentationen på forhånd.
I kan få brug for:
Afsæt gerne
30-40 minutter
til at udfylde ansøgningen
2 personer
Du og det familiemedlem, du skal bo hos i Danmark, skal udfylde hver jeres del af ansøgningen
Ansøgningsløsningen indeholder en grundig vejledning til, hvordan du udfylder ansøgningen, og hvilken dokumentation du kan vedhæfte.
Dit familiemedlem i Danmark skal have MitID for at bruge ansøgningsløsningen. Læs mere om MitID
Hvis du vil fortsætte med at udfylde en gemt digital ansøgning, skal du vælge ”Start digital ansøgning”. Når du er logget ind, kan du hente den gemte ansøgning.
Hvis du har ændringer til en digital ansøgning, som er sendt til Udlændingestyrelsen, skal du kontakte os. Du skal ikke indgive en ny ansøgning. Se Udlændingestyrelsens kontaktoplysninger
Vi opfordrer til, at du bruger den digitale ansøgningsløsning. Den tilpasses undervejs på baggrund af jeres svar, og ansøgningen bliver automatisk sendt til Udlændingestyrelsen, når I har udfyldt den.
Du kan også benytte det papirbaserede ansøgningsskema. Skemaet i Word-format kan du udfylde på skærmen, inden du printer. Skemaet i pdf-format skal du printe og udfylde i hånden.
Du ansøger fra udlandet
Du kan indgive ansøgningen til en dansk repræsentation eller et outsourcing kontor i det land, hvor du bor.
Hvis der ikke er en dansk repræsentation eller et outsourcing kontor i det land, hvor du bor, henviser listen til andre landes repræsentationer, som Danmark har en repræsentationsaftale med, fx Norge eller Sverige, eller til nærmeste danske repræsentation eller outsourcing kontor i regionen.
Udlændingestyrelsen anbefaler, at du altid besøger repræsentationens hjemmeside for mere information, inden du indgiver ansøgningen. Den enkelte repræsentation kan stille yderligere krav om fx flere pasfotos eller kopier af ansøgningen.
Du ansøger fra Danmark
Hvis du opholder dig lovligt i Danmark, kan du normalt indgive ansøgningen i Danmark. Det er fx tilfældet, hvis du:
- har gyldigt visum,
- er fritaget for krav om visum, eller
- allerede har opholdstilladelse i Danmark.
Du kan indgive den i Udlændingestyrelsens Borgerservice. Du skal bestille en tid, inden du møder op i Borgerservice. Læs mere om, hvor Udlændingestyrelsens Borgerservice har afdelinger, og hvordan du bestiller tid
Når du indgiver din ansøgning, skal du normalt have taget fingeraftryk og ansigtsfoto – også kaldet biometri. Biometrien skal bruges til identifikation og identitetskontrol og til brug for udstedelsen af et opholdskort, hvis du får opholdstilladelse.