Working Holiday - Argentina
Du er statsborger i Argentina og ønsker at holde arbejdsferie i Danmark i op til 1 år på baggrund af en Working Holiday-aftale mellem Danmark og dit hjemland. Aftalen giver dig lov til at arbejde i begrænset omfang.
Hvis du er fra Argentina bemærk, at Working Holiday er omfattet af en
Kvote
Sagsbehandlingen tager normalt
3 måneder
Gebyr for sagsbehandling
2.490 kr.
På denne fane kan du læse nærmere om, hvordan du indgiver din ansøgning til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).
Hvis du er ikke er statsborger i Argentina, skal du bruge en af de øvrige ansøgningssider.
Du finder en oversigt over Working Holiday ansøgningssiderne her
Det er vigtigt, at du har sat dig grundigt ind i betingelserne for at få en opholdstilladelse, inden du begynder. Det gør du på fanen ’Det skal du vide’ til venstre.
Før du begynder ansøgningsprocessen, skal du booke tid til indgivelse af din ansøgning om Working Holiday ved VFS i Buenos Aires, Argentina.
Du skal være opmærksom på, at det først vil være muligt at booke en tid til indlevering af ansøgning ved VFS i Buenos Aires, Argentina fra mandag den 2. september 2024 kl. 9.00 (lokal tid UTC-4).
Først når din tid ved VFS i Buenos Aires, Argentina er blevet bekræftet, skal du forsætte ansøgningsproceduren.
Du kan læse mere om, hvordan du indgiver din ansøgning, hvad du skal betale i gebyr til VFS, og hvor du finder VFS i Buenos Aires, ved at gå ind på VFS' website.
Du skal være opmærksom på, at gebyr indbetalt til ambassaden i Argentina ikke tilbagebetales, hvis din ansøgning afvises. Det er derfor vigtigt, at du booker tid, inden du indbetaler gebyr til ambassaden.
Du skal vedlægge
Afsæt gerne
30 minutter
til at udfylde ansøgningen
1 person
Du udfylder selv ansøgningsskemaet
På dette trin har du adgang til det relevante ansøgningsskema WH1.
Ansøgningsskemaet indeholder en grundig vejledning i, hvordan det udfyldes, og hvilken dokumentation der skal vedlægges.
Du skal aflevere den nødvendige dokumentation sammen med ansøgningen.
Ansøgningsskemaet i Word-format kan du udfylde på skærmen, inden du printer. Ansøgningsskemaet i pdf-format skal du printe og udfylde i hånden.
Du skal indgive din ansøgning om Working Holiday ved VFS i Buenos Aires, Argentina, hvor du allerede har booket tid
Bemærk, at du ikke kan indgive din ansøgning online eller i andre lande end Argentina. Hvis du gør det, vil vi afvise din ansøgning.
Når du skal indgive ansøgningen til VFS i Buenos Aires, skal du medbringe:
- dit originale pas
- en udfyldt ansøgning om Working Holiday-opholdstilladelse
- den nødvendige dokumentation, herunder kvitteringen for, at du har betalt gebyr til SIRI og til ambassaden.
7
Når du ansøger om en opholdstilladelse, skal du have optaget biometri. Det betyder, at du skal have taget et ansigtsfoto og afgive fingeraftryk. Dit ansigtsfoto og dine fingeraftryk vil blive lagret på en chip på det opholdskort, du vil få, hvis du får en tilladelse.
Når du indgiver din ansøgning ved VFS i Buenos Aires, vil du samtidig få optaget biometri.
SIRI kan som hovedregel først begynde behandlingen af din ansøgning, når du har fået optaget biometri.
Hvis du ikke får optaget biometri, vil din ansøgning blive afvist. Det betyder, at din ansøgning ikke vil blive behandlet.
Du har indgivet din ansøgning korrekt, hvis du har:
- Oprettet sagsbestillings-id og betalt gebyr til SIRI.
- Indgivet din ansøgning til VFS i Buenos Aires.
Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig.
Vi forventer at behandle din ansøgning senest 3 måneder fra den dato, hvor du indgiver din ansøgning til VFS i Buenos Aires.